Nips for rigtige mænd

20130910-195612.jpg
I går aftes fik jeg hængt mine bukkeopsatser op. De hænger i en af trappeopgangene, og jeg glæder mig over dem, hver gang jeg går forbi. Det store elggevir skal hænge i stuen og to mindre i udestuen. Den mindste elg ender formentligt på hytten oppe i skoven.

På de otte måneder, vi har boet i huset, synes jeg, at vi har nået temmeligt meget. Der er både blevet lagt klinker i kælderen, hvor Henrik gav en stor hånd og til ny beklædning af østvæggen på lejligheden, hvor min far gav en stor hånd med. Vi har også fået installeret en ekstra vaskemaskine, sat to varmepumper op og en masse andre ting.

Helle fik i weekenden tømt endnu et par flyttekasser og sådan kommer vi stille og roligt på plads i små skritdt. Så selvom der stadigt er flyttekasser der skal tømmes, el-arbejde vi skal have en elektriker til at lave, flere klinker der skal ligges og en masse træværk der skal males, så er det rigtigt dejlige at se tingene falde på plads. Når vi så samtidigt er faldet godt til, så er der vist ikke så meget mere at kunne ønske sig af sådan en flytning.

Mere bukkejagt

I går aftes var jeg var afsted på et aftenpas sammen med min jagtkammerart (Anders), som jeg desværre ikke ellers har haft lejlighed tilsat jage buk sammen med i år. Denne gang foregik jagten på store åbne marker, som heldigvis er lidt kuperede, så det er til at få kuglefang. Der er ikke gris i området, så jeg greb lejligheden og skiftede fra 300wm til min kære lille 22-250rem.

Anders havde været forbi og spotte et par aftner, hvor han kom forbi til og fra noget arbejde, og han havde derfor udset to steder. Da han ikke havde skudt buk i år, fik han lov at vælge først. Han tog selvfølgeligt den plads, jeg havde i tankerne, og sendte så i øvrigt mig et helt andet sted hen end, hvad jeg havde forestillet mig. Men da jeg ikke havde været forbi og spotte, så tog jeg hans råd og endte på den måde på min flade midt i en stor roemark.

IMG_0871

På plads målte jeg afstanden til forskellige let genkendelige punkter, og så lavede jeg en lille tabel med skudafstande, bulletdrop og windage på telefonen. Så var jeg klar…

IMG_0870

Efter halvanden time så jeg det første rådyr – afstanden nærmede sig en kilometer. Men jeg prøvede da min Nordic Roe, uden nogen som helst effekt. Jeg så en del råvildt, men på meget lange afstande og ikke på vores marker. Jeg sad også og filosoferedes lidt over, hvorfor jeg kunne se mindst 25 hare, når de lige på den anden side af Øresund næsten er sjældne….

Som lyset svandt rykkede der rådyr tættere på roemarken, og et af de nærmeste havde endda horn – ikke store, men dog horn.

En halv time før lukketid trådte den lille buk så ind i roemarken men i et område, hvor jeg ikke havde frit skud pga. højt ukrudt. Han trak dog længere og længere ind i marken, og var snart inde i et område, hvortil jeg havde frit skud. Men men spejlet udgør ikke det bedste mål… Mens han gik der svandt lyste mere og mere. Jeg måtte to gange justere ned for forstørrelsen på kikkerteen (Leupold Mark 4 – 6,5-20×50) for at have lys nok og jeg lod også korset gløde svagt. Men endeligt stod han rigtigt og jeg slap det lille 55 grs TBBC projektil.

KAWOOOOM jeg blev helt forskrækket. Væk var bukken, men noget flygtede tilbage over naboens mark – op med den lille Steiner-kikkert- pyha en hare. Jeg smed en lampe der blinkede blinkede på gearet, så jeg kunne finde det igen, tog min eftersøgslygte og gik frem – jeg havde en elmast som pejlemærke og fandt nemt bukken – en fin lille gaffelbuk, som jeg lod ligge.

Tilbage ved gearet ringede jeg til Anders og fortalte, at jeg havde skudt en buk og ville sætte hunden på den. Jeg skulle lige høre om jeg skulle hente ham først, eller om han ville vente. Han ville så lige høre om han så skulle bruge tiden på at slæbe den buk han selv havde skudt ud 😉 det endte med at Inca fik lov at finde to bukke, hvilket hun gjorde helt ok – hun er stadigt meget ivrig, men skulle såmænd ikke hjælpes ret meget.

En rigtig dejlig aften med en god jagtkammerart – ja faktisk to…
DSCN0667

Det er bestemt ikke den største buk, jeg har skudt, men jeg er sikker på, at jeg vil tænke tilbage på en rigtig dejlig jagtoplevelse, hver gang jeg kommer forbi geviret, som selvfølgeligt skal have en plads på væggen.

Bukkejagten

20130817-203202.jpg

Fredag aften skød jeg en 7-ender. Jeg havde set bukken allerede om morgenen. Men først var den 344 meter væk, og senere da jeg sneg mig nærmere, og var kommet ind på 150 meters afstand, stod der et lille grantræ i vejen. Jeg justerede lidt så jeg om aftenen ikke satte mig i tårnet, men længere fremme i terrænet med en trebenet skydestok. Derfra var der 150 meter til der, hvor jeg havde set bukken om morgenen. En halv time før lukketid kom bukken. Ikke der hvor jeg havde forventet, men meget tættere på ca 50 meter fra mig. Den faldt for en perfekt kugle, så nu har jeg endnu et lidt anderledes trofæ i min samling.

Som en lille ekstra bonus får I lige et stemningsbillede med fra det første morgenpas.
IMG_0863

Forberedelser til bukkejagten

20130811-202114.jpg
Forberedelserne til årets bukkejagt er i fuld gang. I dag har jeg været på skydebanen og kontrollere, at mine våben er indskudte – det var de, men det er nu dejligt at være sikker. Her til aften fik frisuren så en tur med trimmeren. Det bliver muligvis en uge uden så mange brusebade, og så er det dejligt med en kort frisure.

Der er stadigt meget, der skal pakkes, men jeg skal nok blive klar til afgang torsdag aften.

Så er årets elgmærke i hus

20130427-135342.jpg

I dag har Thorbjørn, Inca og jeg været på skydebanen. Anledningen var, at jeg gerne ville skyde lidt på elgbanen, og helst få årets elgmærke i hus. Jeg startede med at få en klikker i første serie, da jeg ikke havde fået magasinet trykket helt op… Flot start! Manden der passede banen kom ind og forklarede at han ville køre elgen over så jeg kunne komme til at afgive skuddet. Rigtigt fint og klart et forsøg på at hjælpe en stakkels begynder. Behøver jeg at sige, at skuddet ikke præcis blev en 5’er.

Nå så var jeg ligesom igang. Og herefter gik det faktisk rigtigt fint. En serie var endda med de maksimale 20 point og jeg skød rimeligt stabilt. Bronzemærket var hurtigt i hus, men det er jo ikke rigtigt det jeg går efter mere… Efter 6 serier havde jeg tre af de fire serier med mindst 17 point som et guldmærket kræver. Men koncentrationen begyndte at svigte og hverken den 7. eller 8. serie kunne bruges til noget. Det var vist på tide med en pause.

Thorbjørn sad lige så stille og spillede skak på min gamle mobiltelefon – han har ikke helt styr på brikkernes bevægelsesmønstre endnu, men han er godt på vej. Så han rykkede ind i opholdsrummet, geværet røg i stativet og så luftede jeg Inca. Hun er blevet helt tryg ved skydningen, men er ikke så begejstret for at skulle ligge i bilen.

Efter en pause var jeg tilbage i boksen. Nu skulle den sidste serie i hus. Første serie blev på 17 point, og så var guldmærket i hus. Men jeg synes, at det var lidt tamt blot at stoppe efter en serie, så jeg ville lige skyde en mere. Den blev så på 19 point – en serie mere – 19 point. Nu var æsken med patroner tom. Skulle jeg åbne en ny eller stoppe – nej jeg har aldrig skudt 4 serier i træk med mindst 17 point, så det skulle da prøves… Den sidste serie gav også 19 point – fedt!

Totalt skød jeg 12 serier.

1 med 20 point,
4 med 19,
1 med 18,
1 med 17,
1 med 16 og
4 med et skud uden for det pointgivende område. (Dog ingen totalt forbi)

Da jeg stoppede spurgte manden, der passede banen, mig om jeg var tilfreds – jeg svarede ‘Ja!’ Hvorefter der kom et ‘Det har du også grund til at være’

En rigtig god dag på skydebanen 🙂

Årets første gris i Strømmanda

Lørdag aften blev årets første gris så skudt i Strømmanda. Det var ikke mig der skød den men derimod Anders. På de 3 år vi har jaget der, har vi nu skudt 4 grise – to hver. Samtidigt har vi udfodret mere end 2,5 ton majs og 3 ton roer. Jeg vil også tro, at vi i snit har siddet omkring 100 timer i vakkojan pr skudt gris. Så man kunne nog gøre det op til nogle dyre grise på mange måder. Men sådan ser vi jo heldigvis ikke på det. Vi nyder begge at sidde i kajan og opleve naturen. Det er også dejligt, at vågne der midt i skoven og drikke dagens første kop kaffe mens skoven vågner. Kan man så også skyde en af majstyvene – skovskaderne – så bliver sådan en morgen ikke ret meget bedre, når man nu er en af Dianas trofaste følgere.

Det virker dog som om, bestanden er for opadgående, så mon ikke det bliver til et par grise mere i år.

Og uanset hvordan man ser på det så er det god mad sådan noget vildsvin…

IMG_0684

Så er majslageret fyldt op

20130203-125112.jpg

I dag har Anders og jeg fyldt det slunkne majslager. Vi havde kun en og en halv tønde majs tilbage, men vores foretrukne leverandør har to gange brændt os af.

Heldigvis er Anders en god forhandler, og han lavede en aftale om at vi kunne købe majs til en god pris et andet sted. Det er meget tættere på end der, hvor vi har handlet tidligere. Eneste ulempe er at vi fik majsen i en storsæk – det er noget nemmere at håndtere de små sække. Vi har derfor fyldt tønder, bakker og sække. Majsen er af rigtig god kvalitet uden skidt og støv, så det var fint at arbejde med.

Nu har vi så majs til mere end et års forbrug…

Jagt og nisser

Dagen i dag har budt på lidt af hvert. Formiddagen bød på (harer)jagt, og Inca var med for første gang. Det er blevet rigtigt Subaru vejr, men Anders’ Audi klarede sig nu også helt godt, da vi i snevejr kørte mod Rusthållet. I første såt blev der rejst 5 fasaner, og der blev afgivet et enkelt skud til dem, dog uden at nogen af dem blev ramt. Inca syntes, at sådan et skud lød temmeligt højt, men hun kom ret hurtigt over det. I såten efter blev der skudt 5 harer. De blev alle skudt langt fra hvor jeg gik, men hver gang søgte Inca helt hen til mig og gik der et stykke tid før hun igen søgte lidt ud. Der var ikke de helt store søg i hende i dag, og hun brugte mere tid på de andre hunde og jægerne end på at lede efter vildt. Det til trods så var der ros til hende fra både husse (mig) og flere af de andre jægere.

Formiddagens sidste gik tilbage til gården, og der rejste ganske mange harer, men de fleste stak ud igennem siden af drevet, præcis der hvor der ikke stod nogen post. Der blev dog leveret en enkelt – der dog ikke kom med på “paraden” inden jeg stak næses hjemover.

Vej hjemme klædte jeg om, og så gik det ellers afsted til Helles nye arbejde, hvor der var jule tamtam. Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag, men julemand, julesange, masser af slik, gaver til børnene, god mad og hyggelige mennesker.

Det lille møderum midt i kantinen var virkeligt et hit blandt børnene. Storm var næsten ikke til at drive fra rattet. Men det er selvfølgeligt heller ikke mange steder, der står et folkevognsrugbrød midt i “stuen”.

Ungerne nåede også at indtage kælderens slaraffenland med spillemaskiner, pool, dart og meget andet. Gad vide om Helle overhovedet får tid til at arbejde…