Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer

Kategori: Thorbjørn og Storm (Side 2 af 5)

Nye løbesko

Skærmbillede 2014-06-19 kl. 16.57.26

Jeg har fået nye løbesko – et par Vivobarefoot One. De fleste af jer ved sikkert, at jeg i et par år har løbet (og holdt pause) i et par KSO Fivefingers.

Skærmbillede 2014-06-19 kl. 17.00.08

 

Jeg har været, og er for så vidt stadigt, rigtigt glad for mine ‘abefødder’. Men engang, hvor jeg var ude at løbe oppe ved Humlegården, fangede en af mine tæer asfalten, og jeg slog hul i tåen. Det gjorde temmeligt ondt og oplevelsen gjorde, at jeg begyndte at kigge efter en lukket sko. Det har ført mig vidt omkring på nettet, og bl.a. forbi siden www.posemand.dk og jeg har læst om mange forskellige sko. Jeg er dog igen og igen vendt tilbage til sko fra Vivobarefoot.

Da mærket var valgt skulle jeg finde et sted, hvor jeg kunne prøve skoene. Allerede sidste sommer fandt jeg en lille butik her i Malmø, hvor de har sko fra Vivobarefoot. Men da jeg kiggede forbi havde de ikke dem jeg gerne ville prøve – de havde nogle rigtigt lækre halvstøvler (Gobi hedder modellen), men altså ikke de løbesko jeg gerne ville prøve. Nå, men tiden gik og på et tidspunkt blev jeg opmærksom på en butik – Outdoor Rødovre, som også havde Vivobarefoot sko. En friluftsbutik jeg ikke havde besøgt tidligere, som havde et produkt jeg gerne ville se på med fingerne – en stor fristelse. Så en dag, hvor jeg kunne smutte tidligt fra arbejdet, satte jeg kursen imod Rødovre. Outdoor Rødovre er en relativt lille butik, men den er fyldt med alt det ‘rigtige’ grej, og så er Ib en rigtig herlig fyr, der ved hvad han snakker om. Så jeg følte mig hjemme fra det øjeblik jeg trådte ind i butikken. Jeg fik også prøvet forskellige sko, og valget faldt på et par One – desværre havde de dem kun i rød, og jeg ville gerne have dem i blå. Men så kunne de jo heldigvis bestilles fra den nordiske importør… den lille butik i Malmø, hvor jeg tidligere havde været forbi. Det betød nu ikke så meget for på den måde fik jeg jo lejlighed til at besøge Outdoor Rødovre igen.

Nu har jeg været ude at løbe i de nye sko et par gange. Fordi jeg har holdt pause fra løbningen og fra mine fivefingers i en periode er jeg startet forsigtigt. Fødderne skal lige “strammes op” så de kan klarer belastningen. Derfor er det også kun blevet til nogle kortere turer. Men det er dog allerede klart at fornemmelsen er endnu friere i forhold til at løbe i mine fivefingers. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, men den lukkede sko gør, at jeg mærker skoen mindre fordi de enkelte tæer ikke er pakket helt ind. Kontakten til underlaget er mindst lige så god som i KSO’erne så jeg er super tilfreds med de nye løbesko. Jeg  har fået selskab af Inca når jeg løber, og en gang imellem også af Thorbjørn på hans nye cykel. For lige at toppe det hele op, så har jeg opdaget en ny rute, hvor jeg kan løbe på nogle bitte små markveje og på den måde kommer helt tæt på rådyr, harer (man skal holde godt fat i Inca) og fasaner, mens jeg har duften af raps i næsen og det hele begynder 50 meter fra, hvor vi bor… Så der er håb for, at kommer afsted på lidt flere løbeturer end, hvad det seneste år har budt på.

Lidt flere billeder fra Påsken

Her kommer lidt flere billeder fra Påsken. Først nogle billeder fra vores arbejdsdag, hvor vi fællede en masse hassel, så vi kan blive ved med at se søen fra huset. Som I kan se, så kørte jeg bilen ned på marken som en slags avanceret trillebør. Så kommer et par billeder fra vores tur op til udsigtstårnet på Torrskogsleden, hvor vi fandt en stach (GeoCaching). Inca nød virkeligt turene i skoven hvor hun fik lov at brænde en masse energi af – og jeg fik lidt erfaring med GPS-halsbåndet. Det sidste billede viser en lille klatrefyr under et stop ved slusen i Lenertsfors – hvor Storm i øvrigt fandt sin første stach.

 

 

 

 

Påskgubbe

20140410-085659.jpg

I dag fejre de Påsken i Storms Daggis, og i den anledning er børnene klædt ud. Storm. Er traditionel Påskgubbe, men der var også en hane og der kommer sikkert også små hekse.

Første gang vi skulle klæde Thorbjørn ud havde vi ikke styr på de svenske traditioner… så Thorbjørn kom som Darth Vader. Heldigvis så syntes de andre børn, at det var en rigtig sej udklædning og da særligt lyssværdet. Men nu har vi lært lidt mere om traditionerne – det er ikke altid nemt at være indvandre…

Lidt om mit arbejde

På videoen fortæller Thomas lidt om vores seneste produkt – garantiobligationen SydEuropa 2018. Den er så ny, at salget først starter den 20. januar. Det er den første garantiobligation, hvor jeg har været med i hele processen fra de første idéer til det færdige produkt. Det har været rigtigt spændende, udfordrende og lærerrigt. Jeg har hele tiden skulle tilegne mig nye kundskaber, men jeg føler samtidigt, at jeg har kunnet bidrage med noget. I det færdige produkt synes jeg endda, at jeg kan se et lille fingeraftryk, som jeg har sat. Nu skal vi så se, hvordan salget kommer til at gå. Det bliver dog svært at slå den overvældende succes vi havde i sidste kvartal.

Det bedste af det hele er, at jeg glæder mig utroligt til at arbejde mere med garantiobligationer. Jeg bliver dagligt bekræftet i at skiftet til Garanti Invest var det helt rigtigt valg.

Thorbjørns skole holdt lukket i dag, så derfor var han med mig på arbejde. Det gik rigtigt godt, og jeg kunne nærmest helt glemme at han var der. Thorbjørn sad lige så stille og hyggede sig med iPad’en og sit Nintendo spil. Til frokost gik kan med over og hentede maden sammen med Annelise. Selvom jeg havde meget travlt i dag, og derfor ikke var så selskabelig, så var det mig der efter 8,5 timers arbejdsdag måtte spørge Thorbjørn om han havde tid til at tage med hjem. Så næste gang der er lukket i skolen, så tror jeg, at Thorbjørn tager med mig på arbejde igen, og mon ikke det bliver lige så hyggeligt.

Thorbjørns nye status

I går var vi en tur i Bodø. Jeg skal love for, at der bliver bygget i den by. Hele havneområdet er en stor byggeplads. Vi fik besøgt alle friluftsbutikkerne, hvor vi kiggede på grej. Der var nu ikke noget vi ikke kunne undvære, se det blev ved at kigge.

Sidste stop på vejen var den store lystfiskebutik nede ved havnen. Jeg skulle have ny line på mit hjul, og var også på udkig efter nogle not-a-knot. De sidste fandt jeg nu ikke, men jeg fik rullet 240 meter ny fletline på hjulet. Men mere vigtigt så købte vi Thorbjørns første fiskestang, så nu er han rigtig lystfisker.

Bagefter spiste vi frokost på Peppes Pizza – pizzabagere må være ganske holdne på disse kanter – med de var gode og vi hyggede os.

I dag skulle vi så selvfølgeligt ud at fiske, så Thorbjørn kunne indvie den nye stang. Vi besluttede os for at tage til Gongstø, et sted jeg har fiske mange gange før. Vi pakkede derfor bilen og begav os afsted. Men den nye vej, der er bygget her, betød, at jeg ikke kunne kende vejen. Vi endte med at køre ind ad en grusvej, som meget hurtigt blev til en traktorvej. Subaru’en har dog ikke nogen problemer med at lege traktor, så vi rullede forsigtigt videre. Først kom vi til en vandpyt på størrelse med en mindre skovsø – igen no problem vi kører Subaru. Men så gik vejen igennem en myr – højmose – og her kunne vi ikke køre. Kunne vi komme yderligere 10 meter kunne vi vende bilen – vi kom de 6 meter og så sad vi fast.

20130711-232522.jpg
Efter lidt forsøg på at komme fri opgav jeg, vi skulle have hjælp. Men bilen stod jo sådan set meget godt, så vi kunne da gå ned at fiske, og så vende tilbage og bringe bilen flot. Vi greb derfor vores grej, og begav os afsted. Det viste sig dog, at vi ikke var det rigtigt sted, og da vi ikke var kommet ned til vandet efter 45 minutters gang, måtte vi gå tilbage til bilen. Begge drengene er rigtigt seje til at vandre og selv Storm klarede turen i fin stil. På vejen tilbage begyndte jeg at skaffe hjælp. Jeg havde ikke Bo’s telefonnummer, men fik fat i Annemarie. Det er fantastisk men en stor familie og det netværk det giver her lokalt. Indenfor en halv time dukkede Bjørnar op med en traktor.

20130711-233451.jpg
Men hjælp af traktoren var bilen hurtigt fri. Bjørnar var ganske imponeret over så godt Subben klarede sig i terrænet… Og da Bjørnar selv er ivrig lystfisker, kunne han også fortælle os, hvor vi skulle gå for at komme ned til Gongstø. Så vi greb grejet igen og vandrede afsted. Igen var det imponerende at se Thorbjørn danse afsted og med mig i hånden travede Storm også afsted i godt tempo. Vi kom ned til vandet i fin stil og fik rigget fiskestængerne til.

Jeg har kastet for Thorbjørn i dag, da han lige skal lære, at kaste med fiskestangen. Men når jeg havde kastet ud, så har Thorbjørn fisket som om han aldrig havde lavet andet. Efter nogle få kast fangede Thorbjørn så sin første fisk – en fin torsk.
20130711-234846.jpg
Sikke stolt den lille lystfisker var…

Det blev til en del småsej, og et par lidt større sej som vi tog med hjem. Jeg fangede også en torsk i samme størrelse som den Thorbjørn fangede.
20130711-235122.jpg
Da vi havde fisket en times tid samlede vi kvas og lidt tørre grene, og fik gang i et lille bål. På den måde kunne vi stege pølser på klipperne ved fjorden. Bagefter fiskede vi lidt mere og jeg fangede den obligatoriske søpølse.

20130711-235407.jpg
Turen bød i det hele taget på masser af fine naturoplevelser.

Som fx disse fine blomster

20130711-235458.jpg

Eller denne fine bille
20130711-235607.jpg
Vel hjemme fandt jeg en højtryksrenser, og brugte en times tid på at få det meste jord og græs af bilen. Et hurtigt bad var også nødvendigt inden vi tog på besøg hos Annemarie og Kjelljøran. De har indrettet en fin lejlighed i den tidligere stald, hvor Camilla og Andreas nu bor.

Med maven fyldt med æblejuice og kage, faldt Storm i søvn på sofaen, så han oplevede ikke den elgtyr vi mødte på vejen hjem til “vores” hus.
20130712-000042.jpg

Fisketur til Saltstraumen

20130709-175958.jpg
Vejret er stadigt ikke fantastisk, og det har regnet en del i dag. Så formiddagen gik med indendørs leg. For mit vedkommende fik jeg indhentet lidt søvn, og stod op lidt senere end de andre. Efter den sene morgenmad tog vi på fisketur. Først skulle der betales statsafgift, og suppleres med et ekstra blink. Ungerne fik redningsveste på for Saltstraumen er ikke noget at spøge med.

Det er fantastisk smukt at stå ved Saltstraumen og fiske også på sådan en dag, hvor man ikke rigtigt kan se de smukke bjerge, der omgiver stedet. Jeg havde helt glemt, hvor dejligt det er, men selvom jeg kun fangede nogle småsej og en søpølse, så nød jeg virkeligt at stå der og kaste.

20130709-180013.jpg
Selvom vi ikke var der, mens der var mest kraft i strømmen, så kan man tydeligt se, at den er kraftig.

20130709-180027.jpg

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 The Yeti's World

Tema af Anders NorenOp ↑