Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer

Måned: juli 2012

Nu skal vi snart vælge

I morgen bliver hvalpene 7 uger, og så er der kun en uge til, at vi skal vælge hvilken en der skal være vores.

Skal det være den mørke?

 

En af de plettede?

 

Eller måske den lyse?

 

Vi har allerede besøgt hundene et par gange, og skal også på besøg i denne uge i et forsøg på at lære dem lidt at kende. Men når alt kommer til alt, så bliver det svært at vælge. Og når det er sagt, så tror jeg, at vi bliver glade for hvalpen uanset, hvilken vi vælger.

Ferien starter endeligt

Min ferie starter i dag, og det har jeg glædet mig til i et stykke tid. Vi skal ikke ud at rejse, men der er alligevel meget at se frem til. Om en god uge skal vi har en lille hundehvalp, og inden da skal jeg have bygget hundehuset færdigt. Vi skal også fiske krebs, og i slutningen af ferien skal jeg på bukkejagt. Og som om det ikke er nok, så skal Thorbjørn starte i skole, og det bliver jo også en spændende dag. Så derfor glæder jeg mig rigtigt meget til ferien.

 

I ferien vil jeg også gerne lege lidt med HDR-billeder. Så hvis I er heldige, så kommer der nogle af dem her på siden. Til en start kan I få det af mine HDR-billeder, jeg indtil nu synes bedst om.

 

God Sommer 🙂

Endnu et besøg hos hvalpene

 

I dag har vi for 2. gang været på besøg hos hundehvalpene. Vi skal jo gerne lærer dem at kende, inden vi skal vælge den, der skal være vores. Ud over at vi skal lærer hundene at kende, så skal ungerne også lærer at omgås hundene. Det går nu rigtigt godt, selvom Storm godt kan synes, at hvalpene er lidt for meget, når der står 4-5 stykker, og bidder i hans bukseben. Både Storm og Thorbjørn spørge en del til, hvornår vi får hunden med hjem, og det er dejligt, at de glæder sig.

 

Vi afleverede en hundekurv og et tæppe i dag. Det skal så være sammen med kullet de næste par uger, så hvalpen kan ligge i en kurv, der lugter bekendt, når den pludseligt skal til at være hos os – helt alene (ja bortset fra os selvfølgeligt). Det håber vi, kan være med til at gøre den tid lidt lettere for hvalpen.

 

Du kan finde flere billeder af hvalpene på siden Hunden.

Mærkeligt fund i Den Baltiske Bugt

Jeg har med interesse læst om en mærkeligt fund på bunden af havet i Den Baltiske Bugt. Dykkere har fundet noget, som man ikke rigtigt har kunnet forklare, hvad er. Ord som rumskib og UFO er hurtigt blevet bragt på banen, og det forstår man godt, når man ser tegningerne af, hvad det er, der er fundet.

 

Billedet ovenfor er ikke et rigtigt billede, men er en illustration af, hvad det er der er fundet.

 

Det første billede jeg så var dette:

Når man ser det ved man da præcis hvad det er de har fundet – Tusindårsfalken… Han Solos rumskib (Starwars).

 

Her er tusindårsfalken som bryllupskage – der er vist nogen der fik høje karakter i formning.

 

Under det seneste dyk er der optaget en video. Hvis det er alt, synes jeg, det er knapt så spændende, for de billeder kan jeg ikke få til at stemme overens med illustrationen og den tegning, jeg så først.

Og efter videoen er kommet frem, har jeg læst, at der er en dansk marinearkæolog, som i denne artikel foreslår at det kunne være en fangfold til rensdyr. Noget med at der ikke altid har været vand der, hvor fundet er gjort. Det er jo knap så eksotisk en forklaring, men sådan er det jo tit. Det bliver dog spændende at følge med i, hvad de kommer med af forklaringer i fremtiden.

 

Hvad tror du, at det er?

 

 

Fieldsports Britain

Jeg ser meget forskelligt på www.youtube.com, men noget af det jeg holder mest af, er udsendelserne fra Fieldsports Britain. Jeg synes, at de laver nogle rigtigt gode udsendelser om jagt og også lidt fiskeri.

 

Her kan I se afsnittet, jeg har set i dag:

 

Lommeregner – R.I.P.

Min trofaste HP 19BII lommeregner er ikke mere.

De seneste par år har låget til batterierne været tapet på, men den har virket. Men nu er den gået så meget fra hinanden, at knapperne rasler rundt, og den dermed er ubrugelig. Så Rest In Pieces, er hvis hvad den kommer til i den store elektronikskrot bunke – men tak for alt.

 

 

Men man kan jo ikke arbejde som jeg uden en lommeregner. Og selvom Finanstilsynet har en idé om, at jeg skal bruge en lommeregner, der kan beregne sinus, cosinus og andet der passer for en gymnasieelev, så har jeg mere brug for en med finansielleregneark. Tilbagediskontering by-hand tager sq for lang tid… Så derfor har jeg købt en HP 12c Platinum (vII).

 

Bent – en kollega for BPT vil nok sige, at jeg nu er blevet voksen 😉

 

Så håber jeg bare, at den vil være mig en lige så tro følgesvend, som den gamle var det.

 

Thorbjørns første vandretur

For et par uger siden var Thorbjørn med mig på sin første vandretur. Jeg havde udset en rundstrækning på Skåneleden, som  kombineret med en lille afstikker havde den helt rigtige længde.

 

Vi kørte fra Malmø lørdag morgen, og var fremme ved udgangspunktet efter en lille times kørsel. Så var det bare på med rygsækkene, og så afsted ud i det grønne. Efter nogle timer kom vi frem til Fulltofta Naturcentrum, hvor vi spiste den medbragte madpakke – og en is.  Så gik turen videre af den fint markerede rute igennem bøgeskove, over åbent græslandskab – ja bare herlig natur frem til en overnatningsplads. Her var vi så heldige at få en shelter, så vi kunne lade teltet blive i rygsækken. Vi stegte pølser over bål for lige at logge en GPS-skat ingen vi lagde os allerede klokken halv 7 godt trætte for natten.

 

Efter en god nats søvn stod vi tidligt op og pakkede. På turen tilbage til bilen fik vi lidt regn, men var enige om, at det hørte med til oplevelsen at mærke, hvordan vejret kunne være forskelligt.

 

Fremme ved bilen viste GPS’en, at vi samlet havde tilbagelagt 18 km (12 km første dag og 6 km søndag morgen). Thorbjørn havde fået sin debut som vandre – og sikke en debut. Han var rigtig god til at holde et fint tempo, og fik hurtigt en god fornemmelse for, hvordan man fandt vej. Jeg havde kort med, så det fik lærte han også en smule om. Og for mig var det en fornøjelse at opleve Thorbjørns nysgerrighed. Sikke meget man på den måde kan få ud af sommerfugle, myrer og frøer.

 

 

 

 

[breadcrumbs track=”126233″]

Nyt design igen igen

De seneste år har jeg brugt Apples iWeb til, at lave min hjemmeside. Men den 1. juli slukkede Apple for MobileMe og dermed for en del af funktionerne i iWeb. Derfor kiggede jeg (igen) på WordPress, og her er vi så i et nyt design. Den gamle blog kan findes her:

Den gamle blog

hvis der er et indlæg eller to, I har lyst til at genlæse.

Jeg håber, at vi sammen får glæde af WordPress’ mange muligheder for at dele tekst, billeder med videre.

 

Mikkel

© 2024 The Yeti's World

Tema af Anders NorenOp ↑