Den nye riffel er blevet indskudt

I dag nåede jeg et smut på skydebanen. Den nye riffel skulle skydes ind. Det blæste en del, og sådan et lille projektil er temmelig vindfølsomt. Det ud over var der ikke mere end 2 grader, så jeg frøs hurtigt fingerne. Alligevel synes jeg, at jeg kunne lave nogle rigtigt finde serier. Billedet viser den sidste serie, og husk at det er 4,5 mm huller. Jeg er i hvert fald meget godt tilfreds med serierne den præsterede. Det skal nok blive RIGTIGT godt en lun og vindstille dag.

Ny riffel i skabet

Så er en meget lang process ved at være nået til ende. Jeg har fået en riffel i kaliber .17hmr hjem. Hmr står for Hornady Magnum Rimfire, og det er en salonriffel på speed. Riflen er lavet af amerikanske Savage, og den model jeg har valgt har en tyk varmint pibe.

Hele projektet med at få den hjem startede for mere end et år siden. Jeg bestilte oprindeligt en model med tommelhulsskæfte, men den danske importør “glemte” at bestille min med hjem – det fik jeg at vide efter næsten 10 måneder. Da han kun bestiller hvert halve år endte jeg med at vælge en riffel, der allerede var i landet. Så startede den store papirkrig med at få tilladelse, importtilladelse og eksporttilladelse. Det tog næste 4 måneder at få papirerne på plads, og så kunne jeg endeligt hente min riffel. Nu mangler jeg blot at få graveret et nummer ind i riflen, så man kan se at den er importeret til Sverige i 2012. Jeg kan næsten mærke, hvordan folk omkring mig føler sig mere sikre… for sådanne numre sikre helt sikkert, at importerede våben ikke benyttes til noget kriminelt.

Nå, tilbage til det vigtige. Nedenfor ser I (på et halvdårligt mobilbillede) riflen monteret med kikkert, diverse støtteben og rem. Så nu er det snart slut for Sveriges sortfugle at føle sig sikre. Den lille ny skal nemlig bruges til at regulere sortfugle og måske også til lidt kaninjagt.

Weekendens drevjagt

Lørdag var der drevjagt i Harastorp/Perstorp. Jeg havde Leon med som gæst, og han kom tidligt. Jeg var knapt nået ud af sengen klokken 5, før jeg fik en SMS – Leon holdt allerede ude på vejen. Nå, ja så kunne vi jo nå en kop kaffe inden vi klokken 5.45 kørte mod Harastorp, hvor vi skulle være klokken 7.

Første såt var hele Harastorp, og jeg satte folk af omkring det lille stykke med bøgetræer, hvor der altid plejer at være vildt. Jeg var da heller ikke kommet på plads før Kim skød. Der var kommet et vildsvin ind fra nabostykket. Desværre fik han skudt for højt, men det blev starten på det ene drev efter det andet. Jeg så en dåhjort, men fik ikke chancen for skud. Leon så også vildt uden at kunne komme til skud.

Selv om der blev skudt en del, så blev der kun leveret et enkelt vildsvin. Det var til gengæld en ordentlig tamp.

Efter såten, der varede 2 timer, spiste vi tidlig frokost. Og så gik turen til Perstorp. Her blev hele området også drevet af i en såt. Der var en del rådyr, og der blev skudt et enkelt smaldyr. Hverken Leon eller jeg så noget.

På vejen hjem kørte vi indenom Rusthållet, for at se om der skulle være et rådyr. Det var der. Vi så 6 rådyr på en mark, og lagde en snedig plan. Leon gik i stilling i det ene hjørne af marken, og så forsøgte jeg at trykke dyrerne derned. Da Leon gik på plads havde de 6 rådyr flyttet sig ned i hans hjørne, og de fortrak hurtigt ud af området. Samtidigt nærmede jeg de 6 rådyr fra min side, og de trak så også ud af området – igen i den forkerte retning… og ja der var 12 rådyr på samme mark!!! Vi så dog hverisær kun de 6, da marken krummer så man ikke kan se hele marken på en gang. Rådyrerne forsvandt dog i forskellige retninger, og det ikke kan have været de sammen. Det er helt utroligt så mange rådyr, der er på de marker. Men de er godt nok sværere at komme til.

Så røg den første mælketand

Så har Thorbjørn tabt den første mælketand. Jeg hjalp ham med at få den ud da vi børstede tænder. Lidt pudsigt at det præcis blev i dag, for i dag fandt jeg en af Incas mælketænder – endda en hjørnetand. Men mens Inca har skiftet alle tænderne nu, så få vi nu glæden af, at kigge på et charmerende hullet grin hos Thorbjørn i lang tid.

Tanden pakkede vi fint ind i toiletpapir og lagde under Thorbjørns hovedpude, så tandfeen nemt kan finde den. Så må vi se om der er lidt ekstra lommepenge til Thorbjørn, når han vågner i morgen tidligt.

 

Apporttræning

 

Jeg træner Inca med apportbukken stort set hver dag. Før hun får maden skal hun sidde med apportbukken, og når jeg har et par minutter så sidder hun med den for en belønning. Hun er ikke særligt begejstret for det, men det går langsomt fremad. I dag varierede jeg så træningen ved at hente en af skovskaderne i fryseren. Det gik faktisk bedre, og særligt da jeg prøvede at kaste den og så lade hende hente den. Jeg skulle dog lige have fat i halsbåndet, så hun ikke “knaldapporterede”. Inca hentede skovskaden alle de gange jeg kastedde den – og jeg fik stoppet i tide. Så det var en rigtig god fornemmelse. Jeg fortsætter dog med apportbukken, så den kan bruges som træningsværktøj. Og først når den virker som den skal, sætter jeg vinger på den.

Ny jagtbil???

Det kunne være at man skulle overveje denne bil som jagtbil. Så kunne man inden jagten køre en tur forbi i det omkringliggende område for lige at sikre, at al vildt er samlet på ens egen jagt… På den anden side er det vist ikke megen jagt, der er råd til, når benzinregningen er betalt.

En video der skal ses med godt skruet op for volumen.

 

Tingene lykkedes

Vi har i den seneste tid haftmange bolde i luften. Vi har solgt og købt hus, og Helle har skulle finde nyt arbejde. Nu er aftalerne om husene på plads, så vi flytter ind i vores nye hus inden jul, og vi skal endda være værter for nytårsfesten i det kreative netværk. Nu hvor vi har fundet det nye hus, kan vi næsten ikke vente, og vil gerne flytte ind så snart som muligt. Det bliver rigtigt dejligt og spændende, at begynde indretningen af huset så det rigtigt kan blive familiens nye base og hjem.

Og Helle fik nyt arbejde i går – det er så dejligt at det endeligt faldt på plads. Hun skal arbejde hos et firma der hedder Schantz, som udvikler softwareløsninger til pensionssektoren. Hun starter midt i januar, så der bliver god tid til at afslutte opgaverne i GripGrab.

Småvildtsjagt

I dag har jeg været på småvildtsjagt i Rusthållets jaktlag. Vejret så temmeligt truende ud, da vi kørte op til jagten, og viskerne måtte bruges en del. Men i horisonten var der en lys stribe. Og vi havde heldet med os, for vejret blev bare bedre og bedre henover dagen. Vi skød 10 harer, og en fasan (og en del huller i luften…).

 

Som altid så var det bedste ved jagten den frisk luft og det gode selskab, og begge dele var der rigeligt af. Og særligt fint var det at få lejlighed til at trykke Leon på næven. Det er trods alt ham, der er skyld i, at jeg kom med i det dejlige jaktlag.