Tankevækkende indlæg på ing.dk

Jeg faldt over en artikel (rettere et Blog indlæg) om, i hvilken grad vi skal forvente at vores kommunikation bliver overvåget. I det omfang det er rigtigt, og det hælder jeg til at tro at det er, så er det ret skræmmende, hvad vores samfund har udviklet sig til. På den ene side så har vi set hvordan efterretningstjenester har stoppet terror før den ramte os. På den anden side har vi også set, hvordan fx de kinesiske myndigheder har fået adgang til systemkritikeres elektroniske kommunikation.

Hvornår begynder vi at stille spørgsmålstegn ved, hvor grænserne for privatlivets fred går?

Er det ok at vi overvåges, når blot vi ikke ved det, eller i det mindste ikke kan se det?

Hvad skal balancen imellem overvågning og risikoen for at blive ramt af fx terror være?

Helliger målet midlet?

Ikke flere spørgsmål. Prøv selv at læse artiklen, måske sætter den også tanker igang hos dig.

hvordan holder man noget hemmeligt?

Nips for rigtige mænd

20130910-195612.jpg
I går aftes fik jeg hængt mine bukkeopsatser op. De hænger i en af trappeopgangene, og jeg glæder mig over dem, hver gang jeg går forbi. Det store elggevir skal hænge i stuen og to mindre i udestuen. Den mindste elg ender formentligt på hytten oppe i skoven.

På de otte måneder, vi har boet i huset, synes jeg, at vi har nået temmeligt meget. Der er både blevet lagt klinker i kælderen, hvor Henrik gav en stor hånd og til ny beklædning af østvæggen på lejligheden, hvor min far gav en stor hånd med. Vi har også fået installeret en ekstra vaskemaskine, sat to varmepumper op og en masse andre ting.

Helle fik i weekenden tømt endnu et par flyttekasser og sådan kommer vi stille og roligt på plads i små skritdt. Så selvom der stadigt er flyttekasser der skal tømmes, el-arbejde vi skal have en elektriker til at lave, flere klinker der skal ligges og en masse træværk der skal males, så er det rigtigt dejlige at se tingene falde på plads. Når vi så samtidigt er faldet godt til, så er der vist ikke så meget mere at kunne ønske sig af sådan en flytning.

Arbejde i skoven

IMG_0122

Denne weekend er Helle på tøsetur, så drengene og jeg er alene hjemme. I går skulle Thorbjørn til fødselsdag fra morgenstunden, så vi stod tidligt op. Fødselsdagen blev holdt i svømmehallen i Vellinge. Mens Thorbjørn var til fødselsdag pakkede Storm og jeg de sidste ting i bilen. Vi smuttede også en tur i Biltema for at købe popnitter.

Vel ankomne til skoven skiftede vi tønden til foderautomaten. Det var fint at have et par små hjælpere da der var et par skruer der skulle holdes i bunden af den gamle tønde. På den nye blev foderautomaten monteret med de indkøbte popnitter. Så må vi se, om det holder lige så godt som boltene.

Efter vi havde sat den nye tønde op fik vi en kiks, og så lavede vi et par andre småting inden vi kørte tilbage til Tygelsjö.