Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer

Hjemmearbejdsdag

Jeg har arbejdet hjemme i dag (og i går med), fordi jeg havde nogle ting, hvor der var brug for fuld koncentration, og det er svært i det åbne kontorlandskab. Men ud over ro til at få lidt ekstra fra hånden, så havde hjemmearbejdet også et par andre fordele. Jeg spiste fx min frokost mens jeg gik en tur med Inca i det dejlige vejr. Vi så 7 rådyr og over 8 harer – de er over alt.

I skal da lige have et par af udsigterne med fra den lille rundtur. Først et af udsigten op over markerne imod Tygelsjö.

IMG_0735

Og så et af udsigten ud over Øresund.

IMG_0736

Vel hjemme igen var det tid til en kop kaffe. Vi er netop hoppet med på kapselbølgen – det er lækkert, men også rigtigt dyrt i forhold til at lave kaffe med almindeligt kaffepulver.

Men se lige – er den ikke indbydende, og jo den smagte rigtigt dejligt…

IMG_0737

Hjemmearbejde er blevet en vigtig del af mit arbejdsliv, men det er nu godt at have kollegaerne. Så selvom udsigten ikke er lige så god, jeg har endda lige fået en vindusplads, og kaffen bestemt heller ikke er det, så glæder jeg mig nu til at komme ind til kollegaerne i morgen.

2 Kommentarer

  1. Margit

    Dejligt at man har indført det med hjemmearbejdspladser. Sært at man ikke under den danske lærer det!
    I bor rigtig dejligt, og jeg ved at kaffen også er god og ikke kun ser god ud!

    • Mikkel Kroeyer

      I virkeligheden skulle jeg nærmest tvinges til at arbejde hjemme en del dage. Jeg kan nå næsten dobbelt så meget, når jeg sidder hjemme i forhold til på kontoret. Nu er alle forstyrrelserne jo ikke spildt, da jeg jo svarer på en masse spørgsmål, hvilket jo hjælper de andre… Så må jeg jo bare håbe, at det indgår i det jeg bliver målt på.

Skriv et svar til Margit Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *

© 2024 The Yeti's World

Tema af Anders NorenOp ↑