Nu starter elgjagten snart

P1000029

Vi er nu samlet på Humlegården for, at være klar til elgjagten som starter i morgen. I dag har vi lavet forskellige småting, som at tage båden op, badet i søen (ja ja det var kun Inca som havde den trang) og klargjort haven for vinteren.

Historien om elgjagten

Her følger så en beskrivelse af elgjagten.

Jeg jager elg oppe ved Värmlandsgrænsen – faktisk er grænsen indtil Värmland vores nordlige grænse. Jeg har været med i jaktlaget i 13 år, og er kommer med fordi mine forældre har en ødegård i området. Min far er også med på jagten.

Såten vi drev havde vi faktisk drevet tidligere på ugen, men det drev var ikke gået rigtigt godt. Denne gang skulle vi have et folkedrev (og dermed ikke et drev med hunde). Jeg kom til at sidde på en lille høj i en rydning, og havde min ældste søn Thorbjørn med samt min nevø Emil – Thorbjørn er 7 og Emil 9. Det var første gang Emil skulle med på jagt, og det havde han glædet sig til. De to banditter havde temmeligt svært ved at sidde/tie stille. Jeg måtte skille dem ad, så der sad en på hver sin side af mig. Nu skulle de også sidde stille ganske længe, da drevet vel i alt var på 2 1/2 time.

Længe skete der ikke noget, så kunne jeg hører på radioen at de havde set en pindtyr, og det muntrede kortvarigt ungerne op – indtil den faldt for et skud i den anden ende af såten. Så hurtigt kedede ungerne sig igen, og sad igen uroligt. Jeg tænkte at det nok ikke blev dette pas, at jeg skulle skyde noget, og Emil tænkte, at jagt var noget nær det kedeligste man kunne foretage sig.

Pludseligt lød der en brummen, og i første omgang undrede jeg mig over hvad det mon var for et apparat en af driverne havde medbragt. Men så kunne jeg høre de tunge skridt igennem skoven – en elg var på vej! Ungerne sad med aktive hørerværn på og jeg fik hurtigt mine passive på plads, men så kunne jeg ikke hører hvor elgen var. Med albuen fik jeg den ene kop væk fra øret, så jeg kunne lokalisere elgen. Den kom dog hurtigt frem i en åbning i skovkanten og stod kun 10 meter væk. I en og samme bevægelse fik jeg hørerværnet på plads og riflen i anslag. Nu skulle elgen så vende og søge tilbage i skovens trygge rammer, men nej den satte i fuldfart ud i rydningen. Det var ikke lige hvad jeg havde forestillet mig og den nærmede sig meget hastigt min ene begrænsning (på de fleste pas er der røde zoner hvor man ikke må skyde da næste pas befinder sig midt i zonen). Jeg svingede derfor resolut igennem elgen og tog aftræk – helt som skulle jeg skyde et rådyr med haglgevær. Min kære winnie bragede, elgen tog 3-4 skridt og faldt lige så lang den var… højest 8 meter fra hvor vi var.

Det var jo perfekt. Jeg meldte på radioen at jeg havde skudt en elg – “som vist må regnes for at være en kapital”. Jeg fik også vekslet et par ord med drengene, men så begyndte elgen pludseligt at rejse sig. Jeg sprang op, men jeg kunne ikke skyde da elgen lå midt i rød zone. Jeg var dog klar hvis den skulle finde på at stikke af, men den kom aldrig helt op. Jeg gik derfor frem foran elgen, sådan så jeg sigtede ud af såten og så skød jeg elgen igennem hovedet.

Emil havde været sikker på at elgen ville angribe os og det sammen med de heftige begivenheder gjorde at han sad og rystede. Samtidigt bedyrede han dog, at han fremover ville med på jagt hver gang, så helt skræmt var han ikke. På radioen ville de vide om jeg var helt sikker på at det var en kapital elg jeg havde skudt. Jeg kunne konstatere, at det var jeg, for alene den ene side af elgens horn havde de 7 takker, der skal til for at en elg regnes som kapital… svenskere er vist ikke vant til jysk beskedenhed.

For de særligt interesserede så skød jeg elgen med et 180 grs. T-TSX projektil. Riflen er en Mauser M03 i kaliber .300 Win Mag. Elgen vejede 225 kg som den hang i slagteboden, hvilket vil sige at den vejede imellem 350 og 400 kg da den løb rundt i skoven.

Så skal kødet i fryseren

kit202

I aften skal vi hakke elgkødet, så det kan komme i fryseren. Ja det er selvfølgeligt ikke alt kødet, der skal hakkes. Der bliver også småkød og en del stege. Vi bruger en Electrolux Assistent til at hakke kødet. Den har vi haft i mere end 10 år, og den gør et fint stykke arbejde. Inden tingene går i fryseren bliver de vacumpakket. Det sparer dels en masse plads, men det gør også at kødet kan holde sig væsentligt længere.

Så er årets elgmærke i hus

20130427-135342.jpg

I dag har Thorbjørn, Inca og jeg været på skydebanen. Anledningen var, at jeg gerne ville skyde lidt på elgbanen, og helst få årets elgmærke i hus. Jeg startede med at få en klikker i første serie, da jeg ikke havde fået magasinet trykket helt op… Flot start! Manden der passede banen kom ind og forklarede at han ville køre elgen over så jeg kunne komme til at afgive skuddet. Rigtigt fint og klart et forsøg på at hjælpe en stakkels begynder. Behøver jeg at sige, at skuddet ikke præcis blev en 5’er.

Nå så var jeg ligesom igang. Og herefter gik det faktisk rigtigt fint. En serie var endda med de maksimale 20 point og jeg skød rimeligt stabilt. Bronzemærket var hurtigt i hus, men det er jo ikke rigtigt det jeg går efter mere… Efter 6 serier havde jeg tre af de fire serier med mindst 17 point som et guldmærket kræver. Men koncentrationen begyndte at svigte og hverken den 7. eller 8. serie kunne bruges til noget. Det var vist på tide med en pause.

Thorbjørn sad lige så stille og spillede skak på min gamle mobiltelefon – han har ikke helt styr på brikkernes bevægelsesmønstre endnu, men han er godt på vej. Så han rykkede ind i opholdsrummet, geværet røg i stativet og så luftede jeg Inca. Hun er blevet helt tryg ved skydningen, men er ikke så begejstret for at skulle ligge i bilen.

Efter en pause var jeg tilbage i boksen. Nu skulle den sidste serie i hus. Første serie blev på 17 point, og så var guldmærket i hus. Men jeg synes, at det var lidt tamt blot at stoppe efter en serie, så jeg ville lige skyde en mere. Den blev så på 19 point – en serie mere – 19 point. Nu var æsken med patroner tom. Skulle jeg åbne en ny eller stoppe – nej jeg har aldrig skudt 4 serier i træk med mindst 17 point, så det skulle da prøves… Den sidste serie gav også 19 point – fedt!

Totalt skød jeg 12 serier.

1 med 20 point,
4 med 19,
1 med 18,
1 med 17,
1 med 16 og
4 med et skud uden for det pointgivende område. (Dog ingen totalt forbi)

Da jeg stoppede spurgte manden, der passede banen, mig om jeg var tilfreds – jeg svarede ‘Ja!’ Hvorefter der kom et ‘Det har du også grund til at være’

En rigtig god dag på skydebanen 🙂

Så er elgjagten slut

Så er elgjagten slut for i år. Måske bliver der en ekstra jagt. Men det er endnu ikke afgjort. Årets resultat blev 3 tyre, 1 ko og 5 kalve. Selv skød jeg to kalve, og det bedste var, at Thorbjørn sad med på passet da jeg skød den sidste. Det var en virkelig god oplevelse at dele med Thorbjørn. Han var super stolt, og han holdt det ene ben, da jeg tog kalven ud. Bagefter fortalte han alle, at hans far havde skudt to kalve og totalt har skudt 7 elge – og at hans bedstefar bare har skudt en kalv. Det er vist godt at bedstefar holder så meget af ham, for så bliver man jo tilgivet meget.

Den sidste jagtdag – torsdag – blev jeg trukket til et pas, selvom jeg egentligt skulle have været en del at drevet. Jeg byttede med min far. Jeg havde jo allerede skudt to elge, så han kunne lige så godt få en ekstra chance. Der blev skudt en ko, men desværre ikke af min far. Næste drev byttede vi igen, så jeg tog et drev mere. Der kom tre elge forbi min far, men der var ikke frit skud til nogle af dem. Det er dog altid en god oplevelse at se elge, når man sidder på pas – pulsen kommer op og man mærker at man lever. Selvom vi havde tre drev – jeg sad på det sidste – så blev det ikke til mere end koen.

I dag har vi så slagtet, og klokken 14 fik vi så årets tildeling af kød. I aften fejre vi Helles fødselsdag, og i morgen går det så tilbage til Malmø. Så kan jeg sikkert også få tid til at ligge lidt billeder fra årets elgjagt op på siden, så hav lidt tålmodighed.

Nyt fra elgjagten

I går begyndte årets elgjagt. Vi var 43 jægere og skød en kalv. Vi så ikke ret mange elge, og mange snakkede om en der ‘lokker’ elgene til med en stor fodermark. Selvom der måske er nogle ekstra elge der på grund af fodermarken, men det kan ikke være hele forklaringen. Der er ikke så mange elge, som der var for nogle år siden.

Men helt slemt står det nu ikke til, for i dag har vi både set og skudt en del mere. Vi har skudt en tyr og to kalve, og jeg skød den ene kalv. I morgen skal vi jage på et lidt andet område og der plejer vi at skyde mere end på de områder vi har været igennem i dag og i går.

Jeg skød kalven med min .300 WinMag med Barnes 180 grs T-TSX. Det første skud gik igennem et træ og så igennem kalven. Den fortsatte dog med fuld fart og derfor skød jeg en gang til. Det sidste skud skød jeg direkte bagfra og det gik ind foran skinken og kuglen sad i boven. Efterfølgende kunne jeg se at første skud havde været nok, da det var et fint lungeskud. Jeg havde dog ikke en rigtig god fornemmelse for skuddet, da der var træer over alt der, hvor jeg trykkede af. Og derfor skød jeg igen. Det er ikke så nemt med skud til mål i bevægelse. Det vigtigste var dog, at den blev leveret.