Fuget og klart

Fliseprojekt  010

Så er der fuget og klart, og i morgen oprinder den dag, som Thorbjørn har længdes efter et stykke tid – fjernsynet og Wii’en bliver stillet op igen. Det er dejligt at være færdigt og særligt fordi jeg er rigtigt god tilfreds med resultatet. Det var en stor hjælp at Henrik kom og hjalp – ja uden ham var det ikke blevet et gør-det-selv projekt. Men nu har jeg mod på mere, og det bliver næppe de sidste fliser jeg lægger i dette hus.

Så ligger alle fliserne hvor de skal

 

Efter et par lange arbejdsdage, hvor jeg har været arbejdsmand for Henrik, er det nye flisegulv færdigt. Det bliver vi glade for! Selvom vi har arbejdet hårdt, har det været rigtigt hyggeligt at gå og arbejde med Henrik. Der har været god tid til at snakke om alt muligt, og få samlet lidt op på alle de ting, der sker i vores liv.

Kristina og Helle har været på ture med ungerne. Både til et “Påskeland” og en tur i Rundetårnet. Der ud over har de næsten drukket mere mælk end ungerne – blandet med espresso forstås. Så den nye kaffemaskine har virkeligt været på arbejde.

Se også første indlæg om fliseprojektet.