En kort luftetur

MIK_4291

Inca, Storm, Thorbjørn og jeg tog os en kort luftetur inden kaffen. Vi gik ned til naboen og nød udsigten fra deres bådbro. Vejret er til den kølige side – der var is på søen i morges – men utroligt smukt.

 

Jeg tog en serie (bracket) billeder, som jeg har lagt sammen til et HDR-foto. Der er mange indstillingsmuligheder og billederne kan blive meget forskellige fra det klassiske til det helt outrere. Nedenfor har jeg indsat et par eksempler:

Først et hvor indtrykket nok er lidt til den kunstneriske side.

 

 

MIK_4294_HDR (1)

 

 

Og så er der er mere klassisk. MIK_4294_HDR

For begge gælder dog at man godt kunne arbejde en del mere med dem, og jeg kunne helt sikkert med fordel have skudt 7 eller 9 billeder frem for de 5 jeg skød. Det ville have gjort det nemmere at få en god balance imellem den mørke forgrund og de hvide skyer – og det er jo sådan set det man gerne vil med HDR-billeder.

 

Ferien starter endeligt

Min ferie starter i dag, og det har jeg glædet mig til i et stykke tid. Vi skal ikke ud at rejse, men der er alligevel meget at se frem til. Om en god uge skal vi har en lille hundehvalp, og inden da skal jeg have bygget hundehuset færdigt. Vi skal også fiske krebs, og i slutningen af ferien skal jeg på bukkejagt. Og som om det ikke er nok, så skal Thorbjørn starte i skole, og det bliver jo også en spændende dag. Så derfor glæder jeg mig rigtigt meget til ferien.

 

I ferien vil jeg også gerne lege lidt med HDR-billeder. Så hvis I er heldige, så kommer der nogle af dem her på siden. Til en start kan I få det af mine HDR-billeder, jeg indtil nu synes bedst om.

 

God Sommer 🙂