Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer

Tag: jagt (Side 2 af 4)

Årets første gris i Strømmanda

Lørdag aften blev årets første gris så skudt i Strømmanda. Det var ikke mig der skød den men derimod Anders. På de 3 år vi har jaget der, har vi nu skudt 4 grise – to hver. Samtidigt har vi udfodret mere end 2,5 ton majs og 3 ton roer. Jeg vil også tro, at vi i snit har siddet omkring 100 timer i vakkojan pr skudt gris. Så man kunne nog gøre det op til nogle dyre grise på mange måder. Men sådan ser vi jo heldigvis ikke på det. Vi nyder begge at sidde i kajan og opleve naturen. Det er også dejligt, at vågne der midt i skoven og drikke dagens første kop kaffe mens skoven vågner. Kan man så også skyde en af majstyvene – skovskaderne – så bliver sådan en morgen ikke ret meget bedre, når man nu er en af Dianas trofaste følgere.

Det virker dog som om, bestanden er for opadgående, så mon ikke det bliver til et par grise mere i år.

Og uanset hvordan man ser på det så er det god mad sådan noget vildsvin…

IMG_0684

Så er majslageret fyldt op

20130203-125112.jpg

I dag har Anders og jeg fyldt det slunkne majslager. Vi havde kun en og en halv tønde majs tilbage, men vores foretrukne leverandør har to gange brændt os af.

Heldigvis er Anders en god forhandler, og han lavede en aftale om at vi kunne købe majs til en god pris et andet sted. Det er meget tættere på end der, hvor vi har handlet tidligere. Eneste ulempe er at vi fik majsen i en storsæk – det er noget nemmere at håndtere de små sække. Vi har derfor fyldt tønder, bakker og sække. Majsen er af rigtig god kvalitet uden skidt og støv, så det var fint at arbejde med.

Nu har vi så majs til mere end et års forbrug…

Jagt og nisser

Dagen i dag har budt på lidt af hvert. Formiddagen bød på (harer)jagt, og Inca var med for første gang. Det er blevet rigtigt Subaru vejr, men Anders’ Audi klarede sig nu også helt godt, da vi i snevejr kørte mod Rusthållet. I første såt blev der rejst 5 fasaner, og der blev afgivet et enkelt skud til dem, dog uden at nogen af dem blev ramt. Inca syntes, at sådan et skud lød temmeligt højt, men hun kom ret hurtigt over det. I såten efter blev der skudt 5 harer. De blev alle skudt langt fra hvor jeg gik, men hver gang søgte Inca helt hen til mig og gik der et stykke tid før hun igen søgte lidt ud. Der var ikke de helt store søg i hende i dag, og hun brugte mere tid på de andre hunde og jægerne end på at lede efter vildt. Det til trods så var der ros til hende fra både husse (mig) og flere af de andre jægere.

Formiddagens sidste gik tilbage til gården, og der rejste ganske mange harer, men de fleste stak ud igennem siden af drevet, præcis der hvor der ikke stod nogen post. Der blev dog leveret en enkelt – der dog ikke kom med på “paraden” inden jeg stak næses hjemover.

Vej hjemme klædte jeg om, og så gik det ellers afsted til Helles nye arbejde, hvor der var jule tamtam. Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag, men julemand, julesange, masser af slik, gaver til børnene, god mad og hyggelige mennesker.

Det lille møderum midt i kantinen var virkeligt et hit blandt børnene. Storm var næsten ikke til at drive fra rattet. Men det er selvfølgeligt heller ikke mange steder, der står et folkevognsrugbrød midt i “stuen”.

Ungerne nåede også at indtage kælderens slaraffenland med spillemaskiner, pool, dart og meget andet. Gad vide om Helle overhovedet får tid til at arbejde…

Den nye riffel er blevet indskudt

I dag nåede jeg et smut på skydebanen. Den nye riffel skulle skydes ind. Det blæste en del, og sådan et lille projektil er temmelig vindfølsomt. Det ud over var der ikke mere end 2 grader, så jeg frøs hurtigt fingerne. Alligevel synes jeg, at jeg kunne lave nogle rigtigt finde serier. Billedet viser den sidste serie, og husk at det er 4,5 mm huller. Jeg er i hvert fald meget godt tilfreds med serierne den præsterede. Det skal nok blive RIGTIGT godt en lun og vindstille dag.

Ny riffel i skabet

Så er en meget lang process ved at være nået til ende. Jeg har fået en riffel i kaliber .17hmr hjem. Hmr står for Hornady Magnum Rimfire, og det er en salonriffel på speed. Riflen er lavet af amerikanske Savage, og den model jeg har valgt har en tyk varmint pibe.

Hele projektet med at få den hjem startede for mere end et år siden. Jeg bestilte oprindeligt en model med tommelhulsskæfte, men den danske importør “glemte” at bestille min med hjem – det fik jeg at vide efter næsten 10 måneder. Da han kun bestiller hvert halve år endte jeg med at vælge en riffel, der allerede var i landet. Så startede den store papirkrig med at få tilladelse, importtilladelse og eksporttilladelse. Det tog næste 4 måneder at få papirerne på plads, og så kunne jeg endeligt hente min riffel. Nu mangler jeg blot at få graveret et nummer ind i riflen, så man kan se at den er importeret til Sverige i 2012. Jeg kan næsten mærke, hvordan folk omkring mig føler sig mere sikre… for sådanne numre sikre helt sikkert, at importerede våben ikke benyttes til noget kriminelt.

Nå, tilbage til det vigtige. Nedenfor ser I (på et halvdårligt mobilbillede) riflen monteret med kikkert, diverse støtteben og rem. Så nu er det snart slut for Sveriges sortfugle at føle sig sikre. Den lille ny skal nemlig bruges til at regulere sortfugle og måske også til lidt kaninjagt.

Weekendens drevjagt

Lørdag var der drevjagt i Harastorp/Perstorp. Jeg havde Leon med som gæst, og han kom tidligt. Jeg var knapt nået ud af sengen klokken 5, før jeg fik en SMS – Leon holdt allerede ude på vejen. Nå, ja så kunne vi jo nå en kop kaffe inden vi klokken 5.45 kørte mod Harastorp, hvor vi skulle være klokken 7.

Første såt var hele Harastorp, og jeg satte folk af omkring det lille stykke med bøgetræer, hvor der altid plejer at være vildt. Jeg var da heller ikke kommet på plads før Kim skød. Der var kommet et vildsvin ind fra nabostykket. Desværre fik han skudt for højt, men det blev starten på det ene drev efter det andet. Jeg så en dåhjort, men fik ikke chancen for skud. Leon så også vildt uden at kunne komme til skud.

Selv om der blev skudt en del, så blev der kun leveret et enkelt vildsvin. Det var til gengæld en ordentlig tamp.

Efter såten, der varede 2 timer, spiste vi tidlig frokost. Og så gik turen til Perstorp. Her blev hele området også drevet af i en såt. Der var en del rådyr, og der blev skudt et enkelt smaldyr. Hverken Leon eller jeg så noget.

På vejen hjem kørte vi indenom Rusthållet, for at se om der skulle være et rådyr. Det var der. Vi så 6 rådyr på en mark, og lagde en snedig plan. Leon gik i stilling i det ene hjørne af marken, og så forsøgte jeg at trykke dyrerne derned. Da Leon gik på plads havde de 6 rådyr flyttet sig ned i hans hjørne, og de fortrak hurtigt ud af området. Samtidigt nærmede jeg de 6 rådyr fra min side, og de trak så også ud af området – igen i den forkerte retning… og ja der var 12 rådyr på samme mark!!! Vi så dog hverisær kun de 6, da marken krummer så man ikke kan se hele marken på en gang. Rådyrerne forsvandt dog i forskellige retninger, og det ikke kan have været de sammen. Det er helt utroligt så mange rådyr, der er på de marker. Men de er godt nok sværere at komme til.

Småvildtsjagt

I dag har jeg været på småvildtsjagt i Rusthållets jaktlag. Vejret så temmeligt truende ud, da vi kørte op til jagten, og viskerne måtte bruges en del. Men i horisonten var der en lys stribe. Og vi havde heldet med os, for vejret blev bare bedre og bedre henover dagen. Vi skød 10 harer, og en fasan (og en del huller i luften…).

 

Som altid så var det bedste ved jagten den frisk luft og det gode selskab, og begge dele var der rigeligt af. Og særligt fint var det at få lejlighed til at trykke Leon på næven. Det er trods alt ham, der er skyld i, at jeg kom med i det dejlige jaktlag.

 

 

Grisen kom ikke, men det gjorde skaderne

Skovskaderne kom i flokke, og modsat i Danmark må man skyde dem her i Sverige. Når der er så mange, kan de være hårde ved småfuglene, og så kan de spise rigtig meget majs… Da jeg gjorde morgenens resultat op lå der 10 skovskader og en husskade på paraden.

Fuglene tog jeg med hjem, så de kan bruges under træningen af Inca. Og når de nu var der kunne man jo lige prøve om hun ville bære en – det er sørme en dygtig hund.

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 The Yeti's World

Tema af Anders NorenOp ↑