En 3 årig der pifter…

Hvad gør man når man er 3 år, og gerne vil kalde på hunden. Man gør selvfølgeligt lige som far! Far pifter, men det kan Storm ikke, men han kan råbe “viyfsst”.

Og behøver jeg at sige det – Inca hun kommer selvfølgeligt.

 

Storm pifter

 

Faktisk kommer hun, bare  jeg afspiller videoen.

 

 

Inca

Her er så Inca eller Contramarkens Inca, hvis det hele skal med. Vi skal hente hende på mandag, og så skal hun ellers være en del af vores lille familie.

Inca er den største af hvalpene i kuldet, og er den, der hopper over det lille hvalpehegn for at gå på opdagelse. Hun er dog også en rolig hund, der gerne vil ligge og hygge.

Vi har, som I måske allerede har set her på siden, besøgt hvalpene en del gange, og vi glæder og alle rigtigt meget til, at Inca skal være en del af familien.

Familietur med både hundehvalpe og vandring

I dag har vi været på en lille familietur. Først kørte vi op og besøgte hundehvalpene. De vokser godt nok hurtigt, men der er jo også kun en uge til, at vi skal have en med hjem. Jeg gav også min prioritering af, hvilke to hvalpe jeg helst vil have. Så nu bliver det spændende, om det bliver den store lyse, eller den lille brune der skal med hjem på tirsdag. Vores hvalps officielle navn bliver Contramarkens Inca. Vi er ikke helt færdige med at mærke, om det bliver det navn vi vil bruge, eller om vi giver den et “kælenavn”.

Efter besøget hos hvalpene kørte vi ned til Søderåsen, hvor vi gik en tur i Skäralidsdalen. Vi gik den rute, der hedder Kopparhattsrundan, og den er 3,9 temmeligt kuperede kilometer lang. Thorbjørn fik en lille rygsæk på, og så pilede han ellers afsted, og måtte bremses et par gange. Det er dog let, for han ved, at han skal stoppe, hvis jeg pifter. Storm har ikke været med på så lang og kuperet en tur før, men han travede fint afsted, og bortset fra et par hindbærstop så gik hen hele turen – SUPER flot Storm!!!

Turen gik først op i højden, hvor vi havde den flotteste udsigt over Skäralidsdalen. Herefter gik det nedad, indtil vi nåede dalbunden, og vi fulgte Skäråen tilbage til udgangspunktet. Det er virkeligt en fornøjelse af gå på de svenske leder, for de er godt afmærkede, og er der den mindste risiko for fugt og mudder, så er der bygget spang, så man kan gå tørskoet.

I kan følge vores tur på kortet nedenfor (jeg glemte igen at få tændt GPS’en helt fra start) og billederne placering skulle passe med, hvor på ruten de er taget…

Nu skal vi snart vælge

I morgen bliver hvalpene 7 uger, og så er der kun en uge til, at vi skal vælge hvilken en der skal være vores.

Skal det være den mørke?

 

En af de plettede?

 

Eller måske den lyse?

 

Vi har allerede besøgt hundene et par gange, og skal også på besøg i denne uge i et forsøg på at lære dem lidt at kende. Men når alt kommer til alt, så bliver det svært at vælge. Og når det er sagt, så tror jeg, at vi bliver glade for hvalpen uanset, hvilken vi vælger.

Endnu et besøg hos hvalpene

 

I dag har vi for 2. gang været på besøg hos hundehvalpene. Vi skal jo gerne lærer dem at kende, inden vi skal vælge den, der skal være vores. Ud over at vi skal lærer hundene at kende, så skal ungerne også lærer at omgås hundene. Det går nu rigtigt godt, selvom Storm godt kan synes, at hvalpene er lidt for meget, når der står 4-5 stykker, og bidder i hans bukseben. Både Storm og Thorbjørn spørge en del til, hvornår vi får hunden med hjem, og det er dejligt, at de glæder sig.

 

Vi afleverede en hundekurv og et tæppe i dag. Det skal så være sammen med kullet de næste par uger, så hvalpen kan ligge i en kurv, der lugter bekendt, når den pludseligt skal til at være hos os – helt alene (ja bortset fra os selvfølgeligt). Det håber vi, kan være med til at gøre den tid lidt lettere for hvalpen.

 

Du kan finde flere billeder af hvalpene på siden Hunden.