Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer

Kategori: Jagt (Side 3 af 5)

Den nye riffel er blevet indskudt

I dag nåede jeg et smut på skydebanen. Den nye riffel skulle skydes ind. Det blæste en del, og sådan et lille projektil er temmelig vindfølsomt. Det ud over var der ikke mere end 2 grader, så jeg frøs hurtigt fingerne. Alligevel synes jeg, at jeg kunne lave nogle rigtigt finde serier. Billedet viser den sidste serie, og husk at det er 4,5 mm huller. Jeg er i hvert fald meget godt tilfreds med serierne den præsterede. Det skal nok blive RIGTIGT godt en lun og vindstille dag.

Ny riffel i skabet

Så er en meget lang process ved at være nået til ende. Jeg har fået en riffel i kaliber .17hmr hjem. Hmr står for Hornady Magnum Rimfire, og det er en salonriffel på speed. Riflen er lavet af amerikanske Savage, og den model jeg har valgt har en tyk varmint pibe.

Hele projektet med at få den hjem startede for mere end et år siden. Jeg bestilte oprindeligt en model med tommelhulsskæfte, men den danske importør “glemte” at bestille min med hjem – det fik jeg at vide efter næsten 10 måneder. Da han kun bestiller hvert halve år endte jeg med at vælge en riffel, der allerede var i landet. Så startede den store papirkrig med at få tilladelse, importtilladelse og eksporttilladelse. Det tog næste 4 måneder at få papirerne på plads, og så kunne jeg endeligt hente min riffel. Nu mangler jeg blot at få graveret et nummer ind i riflen, så man kan se at den er importeret til Sverige i 2012. Jeg kan næsten mærke, hvordan folk omkring mig føler sig mere sikre… for sådanne numre sikre helt sikkert, at importerede våben ikke benyttes til noget kriminelt.

Nå, tilbage til det vigtige. Nedenfor ser I (på et halvdårligt mobilbillede) riflen monteret med kikkert, diverse støtteben og rem. Så nu er det snart slut for Sveriges sortfugle at føle sig sikre. Den lille ny skal nemlig bruges til at regulere sortfugle og måske også til lidt kaninjagt.

Weekendens drevjagt

Lørdag var der drevjagt i Harastorp/Perstorp. Jeg havde Leon med som gæst, og han kom tidligt. Jeg var knapt nået ud af sengen klokken 5, før jeg fik en SMS – Leon holdt allerede ude på vejen. Nå, ja så kunne vi jo nå en kop kaffe inden vi klokken 5.45 kørte mod Harastorp, hvor vi skulle være klokken 7.

Første såt var hele Harastorp, og jeg satte folk af omkring det lille stykke med bøgetræer, hvor der altid plejer at være vildt. Jeg var da heller ikke kommet på plads før Kim skød. Der var kommet et vildsvin ind fra nabostykket. Desværre fik han skudt for højt, men det blev starten på det ene drev efter det andet. Jeg så en dåhjort, men fik ikke chancen for skud. Leon så også vildt uden at kunne komme til skud.

Selv om der blev skudt en del, så blev der kun leveret et enkelt vildsvin. Det var til gengæld en ordentlig tamp.

Efter såten, der varede 2 timer, spiste vi tidlig frokost. Og så gik turen til Perstorp. Her blev hele området også drevet af i en såt. Der var en del rådyr, og der blev skudt et enkelt smaldyr. Hverken Leon eller jeg så noget.

På vejen hjem kørte vi indenom Rusthållet, for at se om der skulle være et rådyr. Det var der. Vi så 6 rådyr på en mark, og lagde en snedig plan. Leon gik i stilling i det ene hjørne af marken, og så forsøgte jeg at trykke dyrerne derned. Da Leon gik på plads havde de 6 rådyr flyttet sig ned i hans hjørne, og de fortrak hurtigt ud af området. Samtidigt nærmede jeg de 6 rådyr fra min side, og de trak så også ud af området – igen i den forkerte retning… og ja der var 12 rådyr på samme mark!!! Vi så dog hverisær kun de 6, da marken krummer så man ikke kan se hele marken på en gang. Rådyrerne forsvandt dog i forskellige retninger, og det ikke kan have været de sammen. Det er helt utroligt så mange rådyr, der er på de marker. Men de er godt nok sværere at komme til.

Ny jagtbil???

Det kunne være at man skulle overveje denne bil som jagtbil. Så kunne man inden jagten køre en tur forbi i det omkringliggende område for lige at sikre, at al vildt er samlet på ens egen jagt… På den anden side er det vist ikke megen jagt, der er råd til, når benzinregningen er betalt.

En video der skal ses med godt skruet op for volumen.

 

Småvildtsjagt

I dag har jeg været på småvildtsjagt i Rusthållets jaktlag. Vejret så temmeligt truende ud, da vi kørte op til jagten, og viskerne måtte bruges en del. Men i horisonten var der en lys stribe. Og vi havde heldet med os, for vejret blev bare bedre og bedre henover dagen. Vi skød 10 harer, og en fasan (og en del huller i luften…).

 

Som altid så var det bedste ved jagten den frisk luft og det gode selskab, og begge dele var der rigeligt af. Og særligt fint var det at få lejlighed til at trykke Leon på næven. Det er trods alt ham, der er skyld i, at jeg kom med i det dejlige jaktlag.

 

 

Grisen kom ikke, men det gjorde skaderne

Skovskaderne kom i flokke, og modsat i Danmark må man skyde dem her i Sverige. Når der er så mange, kan de være hårde ved småfuglene, og så kan de spise rigtig meget majs… Da jeg gjorde morgenens resultat op lå der 10 skovskader og en husskade på paraden.

Fuglene tog jeg med hjem, så de kan bruges under træningen af Inca. Og når de nu var der kunne man jo lige prøve om hun ville bære en – det er sørme en dygtig hund.

 

Drevjagt ved Klippan

20121020-113939.jpg

I dag er jeg på drevjagt. Det er herligt at hører hundenes halsen. Nu skal vi til jagthytten og grille pølser.

Update: Der blev skudt en harer op dagens jagt. Jeg så ikke noget, men havde en rigtig hyggelig dag.

Sikke et fint grill-sted de har lavet. Man sidder under tag og der er monteret en røgfanger over bålstedet. Der kunne vi så sidde bænket og grille vores medbragte pølser. En fantastisk hyggelig måde at spise frokost. Jeg må huske, at få det rigtige kamera med næste gang, så I kan se hvor fint det er.

Patroner til efteråret

Så er der 50 stk. .300WinMag patroner klar til efterårets jagter. Patronerne er laddet op med 180 grs. Barnes T-TSX projektiler. Det er projektiler i rent kobber, og dermed blyfri projektiler. Jeg har valgt den af flere forskellige grunde. Dels (og vigtigst) så skyder min riffel rigtigt godt med dem. Dels har de en utrolig gennemtrængningsevne, da de stort set ikke tager vægt på deres vej igennem dyret. Og endeligt så kan jeg godt lide, at der ikke kommer bly i den mad, jeg senere skal spise.

Elgkød i fryseren

20121016-223436.jpg

Her til aften har vi så hakket og pakket elgkød, så det kunne komme i fryseren. Det er en stor fordel at vi har en vacumpakker, for kødet er både nemmere at pakke, holder sig bedre og ser bedre ud, når det er blevet vacumpakket.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 The Yeti's World

Tema af Anders NorenOp ↑