Debatten om ulv i Sverige

Det kan være svært at finde ud af, hvad der er op og ned i debatten om ulve i Sverige. Jeg har lige læst en artikel om emnet i et hundeblad. Søger man så på forfatterens navn, så kan man se, at de på hjemmesider for tilhængere af ulve i Sverige gør en del ud af at nedgøre ham – http://vargrevir.com/?p=880 Men om deres kritik er reelt eller om de bare nedgør alle, der ikke er enige i, at ulvene skal være i større antal i den svenske natur er lidt svært at bedømme.

Jeg så engang en norsk TV-udsendelse, hvor de hævdede at have dokumentation for at ulvene i Sverige og Norge er udsatte. Det virkede ret overbevisende, og selvom der ikke var en rygende pistol, så hælder jeg til, at påstanden er rigtig.

Under alle omstændigheder kommer ulvene tættere og tættere på, hvor jeg går på elgjagt. For 4 uger siden angreb en ulv en jagthund, mens jægeren var ved at tænde bål 50 meter væk. Jægeren løb den skrigende jagthund til undsætning, og sparkede ulven så hårdt han kunne i maven. Det fik ulven til at slippe hunden, og efter at have skulet til jægeren luntede den afsted. Hunden skulle opereres, men klarede sig. Under elgjagten havde nabojaktlaget ulv i drevet, og ca. 10 km fra vores jagt så de 7 ulve i en flok.

Så hverken mine børn eller hund skal være længere væk end, at jeg hurtigt kan komme dem til undsætning. Men det er nemmere sagt end gjort. Thorbjørn blev sur på mor og bedstemor under en svampetur, og stak af. Det er slemt nok at han kunne farer vild, men det føles ekstra utrykt med ulve i området.

Artiklen jeg læste kommer her:

Samme artikel kan findes her, hvor der også er “svar” fra en anden ekspert.

Så er elgjagten slut

Så er elgjagten slut for i år. Måske bliver der en ekstra jagt. Men det er endnu ikke afgjort. Årets resultat blev 3 tyre, 1 ko og 5 kalve. Selv skød jeg to kalve, og det bedste var, at Thorbjørn sad med på passet da jeg skød den sidste. Det var en virkelig god oplevelse at dele med Thorbjørn. Han var super stolt, og han holdt det ene ben, da jeg tog kalven ud. Bagefter fortalte han alle, at hans far havde skudt to kalve og totalt har skudt 7 elge – og at hans bedstefar bare har skudt en kalv. Det er vist godt at bedstefar holder så meget af ham, for så bliver man jo tilgivet meget.

Den sidste jagtdag – torsdag – blev jeg trukket til et pas, selvom jeg egentligt skulle have været en del at drevet. Jeg byttede med min far. Jeg havde jo allerede skudt to elge, så han kunne lige så godt få en ekstra chance. Der blev skudt en ko, men desværre ikke af min far. Næste drev byttede vi igen, så jeg tog et drev mere. Der kom tre elge forbi min far, men der var ikke frit skud til nogle af dem. Det er dog altid en god oplevelse at se elge, når man sidder på pas – pulsen kommer op og man mærker at man lever. Selvom vi havde tre drev – jeg sad på det sidste – så blev det ikke til mere end koen.

I dag har vi så slagtet, og klokken 14 fik vi så årets tildeling af kød. I aften fejre vi Helles fødselsdag, og i morgen går det så tilbage til Malmø. Så kan jeg sikkert også få tid til at ligge lidt billeder fra årets elgjagt op på siden, så hav lidt tålmodighed.

Nyt fra elgjagten

I går begyndte årets elgjagt. Vi var 43 jægere og skød en kalv. Vi så ikke ret mange elge, og mange snakkede om en der ‘lokker’ elgene til med en stor fodermark. Selvom der måske er nogle ekstra elge der på grund af fodermarken, men det kan ikke være hele forklaringen. Der er ikke så mange elge, som der var for nogle år siden.

Men helt slemt står det nu ikke til, for i dag har vi både set og skudt en del mere. Vi har skudt en tyr og to kalve, og jeg skød den ene kalv. I morgen skal vi jage på et lidt andet område og der plejer vi at skyde mere end på de områder vi har været igennem i dag og i går.

Jeg skød kalven med min .300 WinMag med Barnes 180 grs T-TSX. Det første skud gik igennem et træ og så igennem kalven. Den fortsatte dog med fuld fart og derfor skød jeg en gang til. Det sidste skud skød jeg direkte bagfra og det gik ind foran skinken og kuglen sad i boven. Efterfølgende kunne jeg se at første skud havde været nok, da det var et fint lungeskud. Jeg havde dog ikke en rigtig god fornemmelse for skuddet, da der var træer over alt der, hvor jeg trykkede af. Og derfor skød jeg igen. Det er ikke så nemt med skud til mål i bevægelse. Det vigtigste var dog, at den blev leveret.

På jagt med kaliber 9,3×62 og Diana

Postet første gang 5. november 2007

 

Før jagten

Fredagmorgen vågnede jeg op med et smil på læben – efter en travl arbejdsdag skulle jagttasken pakkes. Lørdag stod på drevjagt efter elg, vildsvin, rådyr mv. Dagen startede godt, hvor møderne gik som de skulle og jeg fik rettet op på et par ting jeg ikke var helt tilfreds med. Jeg fik også forklaret vores jagtleder at fredag var i det seneste at spørge til om jagten skulle forlænges til søndag – og at jeg i øvrigt hellere måtte spørge der hjemme inden jeg sagde ja.

Under vejs i møderækken fik jeg så en SMS fra min kone om, at hun var taget hjem efter at være blevet syg på arbejdet. Nu skal jeg sparer jer for detaljerne, men jeg måtte også sætte kursen hjemad før tid og jeg sad lidt stramt med vinduet nede og med en pose klar under hele kørerturen. Jeg kom dog sikkert hjem, men så var det også slut med at være på højkant. Der var derfor ikke så meget andet at gøre end at melde afbud til næste dags jagt. Der var jeg godt nok nede i kulkælderen for nøj hvor havde jeg glædet mig til den første drevjagt på det nye område.

Lørdagen gik så med at komme til hægterne, hvilket gik så godt at jeg sidst på dage jog rensestokket igennem løbet på riflen og pakkede mit gear. Da vi ikke har skudt elgkvoten op (ja der er faktisk ikke skudt elg overhovedet) og samtidigt har svin på området, så pakkede jeg min 9,3×62’er med drevkikkert (en leupold 1,5-5×20) til søndagens jagt.

Klokken 7 drog jeg så afsted mod Mala, og var fremme ved hytten klokken 8.30. Efter lidt morgenkaffe med historier om de mange forbiskud til rådyr dagen før startede det første drev. Efter et kort stykke tid startede en af hundene et drev lige indenfor hvor jeg stor og straks steg pulsen. Jeg fik senere at vide at det var en ræv, men den kom ikke ud til nogen af skytterne. Men jeg havde allerede fået lidt af den spænding som gør at jeg synes at drevjagt er så herlig en jagt.

I næste drev fik jeg en konge-plads i et tårn på toppen af en bakke hvor skrænten var næsten helt åben og der var frit skud ud til 120 meter. Kort efter at drevet startede lød der et skud. Det var igen et forbiskud til et rådyr (skudstedet blev markeret så jagtlederen med hund senere kunne verificerer at det var et forbiskud (og det var det)). Der var flere hundedrev og et par af dem kom tæt på. Pludseligt så jeg et kort glimt af en rå der sprang over en lysning. Kort efter kom en af hundene over samme lysning for fuld hals. Nu kom råen – ikke ud i det åbne med på den anden side af tårnet i fyr-plantagen. Den passerede tårnet på få meters afstand og stoppede 3 meter bag tårnet. Det eneste der var fremme var hovedet. Målets størrelse taget i betragtning og forskel på sigtelinje og kuglebane så var det mig klart at jeg ikke ville forsøge et hovedskud på den afstand. Nu var kroppen jo kun delvist skjult når jeg kiggede efter – et fyrtræ er jo ikke så tæt endda. Så efter at have kigget grundigt efter (i løbet af de 5-10 sekunder sådan noget nu tager) lod jeg skuddet gå.

Virkningen var umiddelbar da råen gik ned i knaldet. Efterfølgende har jeg kunnet konstaterer at skuddet sidder som det skal – højt som det skal være når man skyder i en vinkel på omkring 45 grader. Umiddelbart ser det ud til at skuddet er gået ind lige under rygraden, men jeg har endnu ikke fået kigget på om ryggen har taget skade.

Udgangshullet er betydeligt – på størrelse med en underkop, men da det er lungevæggen så er kødskaden slet ikke så stor som hullet kunne antyde.

Det er ikke underligt at råen faldt som ramt af lynet. Tæt på ser det nærmest ud som om venstre lunge er kollapset, eller at den er blevet ramt af en bil…

 

Frokost

Efter at have taget dyret ud gik turen tilbage til jagthytten hvor den sikre såt skulle klares. Her faldt snakken på skud på lange afstande – et emne man kan bruge megen tid på. Vi fik snakket både om valg af kalibre, kugler, kikkerter og var også en tur omkring emnet hjemmeladning, men lidt mad blev det da også til.

Eftermiddagen

Efter frokost havde vi en sidste såt. Her fik jeg plads i et tårn ved et lille vandhul ud til nogle marker. 100 meter fra tårnet løb jernbanen (som altid målte jeg afstandene ud med min afstandsmåler så snart jeg var på plads). Jernbanen deler desværre vores område, og den dag skulle den vise sig at få afgørende indflydelse på eftermiddagens jagt. Igen var der flere gange drev med hundene, og jeg hørte da også skud i det fjerne. Det viste sig dog at de kom fra et andet jagtlag. Et par gange var drevet meget tæt på hvor jeg sad, så jeg var helt oppe på mærkerne. Pludseligt kom en harer springende ud af skoven på ca. 70 meters afstand. Godt nok har jeg brugt mange timer på elgbanen i selskab med min 9,3’er, men løbende harer det holder ikke rigtigt. Nå, men den lille fyr standsede lidt før jernbanen og sad så der på 100 meter og kiggede sig omkring. Hmmmm jaaa skal man næææ jooo hmmmm op med forstørrelsen til 5 gange, på med den lille røde plet og så op med riflen. Anlægget mod tårnets kant var helt perfekt, og da der ikke var nogen vind af betydning så stod tårnet helt stille, så det gik nemt med at holdt pletten på harerens hoved…

Men alligevel det er et lille mål, og et skud i kroppen, ja hvad er der så tilbage. Jeg havde jo lige set udgangshullet på råen. Havde jeg nu haft min 6,5×55 med 20 gange forstørrelse så have den harer været min. “Så smut du ud i verden og lad os så se om lejligheden byder sig en anden gang”. Jeg tog riflen ned og rettede opmærksomheden mod såten, og så var det at der kom et tog. Gad nok vide hvad harer gør nu… Den blev siddende i hvert fald indtil at toget havde passeret halvt så sprintede den ned imod tårnet. Den stoppede i et lille skrub ca. 50 meter fra tårnet. Op med håndkikkerten – og jo jeg kunne lige skimte spidsen af ørerne. Hvor meget mon man så kunne se med sigtekikkerten? Ja det nemmeste var jo blot at tage riflen op og så se. Som tænkt så gjort og sørme om man ikke også kunne se ørerne, og hvad var det nu kom de helt op, og som om det ikke var nok så kom hele hovedet også op bag skrubbet. Jeg placerede pletten lige i underkanten af hovedet og trykkede på aftrækkeren.

Haren slog en baglæns saltomortale hvor den var oppe i næsten 1 meters højde. Jeg havde egentligt forventer at den så ville ligge stendød, men den løb rundt om skrubbet som en hovedløs høne indtil en hund hurtigt kom til og lagde den til rette.

Den eneste skade haren havde fået var at halvdelen af halsen var skudt væk. Resten var helt uberørt af skuddet. Projektilet ramte præcis hvor jeg sigtede og det er en af de bedste skudoplevelser jeg har haft på jagt.

 

Efterskrift

Det var første gang jeg at jeg skulle vælge kaliber til en så alsidig drevjagt. De drevjagter jeg tidligere har været med på kun haft fokus på elge. Jeg var derfor ikke helt sikker på hvad jeg skulle vælge (9,3×62, 308win eller 6,5×55) og i sidste ende blev det kikkerten der afgjorde hvilket kaliber der blev taget ud af skabet. Det bliver heller ikke sidste gang at jeg tager 9,3’eren med på den form for jagt. Jeg vil dog holde øje med kødskaderne på rådyrene. Flere af de andre jægere havde kombinationsvåben med og en drilling med et riffelløb i klasse 1 vil nok være optimalt. Det bliver i hvert fald ikke mig der skyder ænder eller krager, som der var blevet skudt om lørdagen, med 9,3’eren. Måske kan jeg have 2 våben med… Jeg glæder mig allerede til næste jagt der er planlagt til midten af december.

Første jagt i Rusthållets jaktlag

I dag har jeg så været på den første fællesjagt i Rusthållets jaktlag. Det var en rigtig hyggelig formiddag med harertramp. Markerne er næsten færdighøstet, så det meste af jagten foregik på stubmarker. En enkelt mark var dog allerede pløjet og harvet. Der var rigtigt mange harer, og vi skød tre af dem. Havde vi været flere jægere, kunne vi have dækket de store marker bedre, og så ville udbyttet nok have været flere gange større. Alle de harer der blev skudt til blev leveret, og jeg var en af de heldige skytter.

Vi så også masser af andet vildt. 5 rådyr på vores marker, og mindst 10 andre på markerne omkring. Der blev også set en del fasaner og et par agerhøns, og det lover jo rigtigt godt for jagterne senere på året.

Efter jagten fyldte vi foderautomaterne med korn, så der er noget for fasanerne. De er allerede gået godt igang med at æde fra automaterne, så vi skal helt sikkert være over automaterne, så de ikke bliver tømt.

Parykbuk

Så lykkedes det at skyde en buk. Og det var ikke bare en almindelig råbuk, men en parykbuk… Jeg har aldrig set en sådan andet end på billeder, så det var noget helt særligt at skyde en sådan. Nu skal jeg have fundet ud af, hvordan jeg bedst tager vare på dette fine trofæ. Jeg har Googlet lidt, og så vidt jeg kan se, skal man efter forsigtig afkogning ligge parykken i sprit tilsat lidt myresyre i nogle dage. Herefter skulle den kunne holde sig uden, at der kommer utøj i basten på parykken.

 

Ved du mere om hvordan man gør, så vil jeg meget gerne høre om det.

 

Indtryk fra bukkejagten 2012

Bukkejagten startede her i Skåne den 16. august og siden den morgen har jeg brugt rigtigt mange timer på at jage råbuk. Jeg har endnu ikke skudt en, men det betyder ikke, at de mange timer er spildt. Dels så skød jeg den første morgen et vildsvin, og så er det en fornøjelse i sig selv at sidde så mange timer i naturen og bare suge indtryk til sig.

 

Jeg har både set traner, masser af rådyr, fasaner, fantastiske solopgange, lige så fantastiske solnedgange og meget meget mere.

 

Jeg fik også fornøjelsen af at hjælpe en “første-gangs” jæger. Første-gang i citationstegn fordi han har været jæger i mange år, men i år endeligt skød sit første stykke vildt – en flot buk. Det var rigtigt fint at få lov at tage del i Henriks glæde. Jeg kunne mærke, hvordan hans lange forberedelser kulminerende i et godt skud, havde udløst en bølge af lykke.

 

 

I får også en stribe stemningsbilleder fra de mange morgener og aftener, som forhåbentligt kan give jer et indblik i, hvad det er, der gør, at bukkejagten er noget ganske særligt for mig.

Jagttårn med udsigt

 

Her er et udsnit af den udsigt, man har, når man sidder i et jagttårn, som står på den nye jagt jeg er kommet med i. Man kan se Hallandsåsen,Ven, Sjælland, København, Øresundsbroen, Malmø, Søderåsen og meget meget mere. Det er et helt fantastisk sted at sidde, og man glemmer næsten, at man er på jagt. Jeg har siddet der en enkelt aften for lige at mærke naturen det nye sted. Og den aften så jeg 4 stykker råvildt. Alle gik dog på nabostykkerne, men det lover da meget godt alligevel.

Inca

Her er så Inca eller Contramarkens Inca, hvis det hele skal med. Vi skal hente hende på mandag, og så skal hun ellers være en del af vores lille familie.

Inca er den største af hvalpene i kuldet, og er den, der hopper over det lille hvalpehegn for at gå på opdagelse. Hun er dog også en rolig hund, der gerne vil ligge og hygge.

Vi har, som I måske allerede har set her på siden, besøgt hvalpene en del gange, og vi glæder og alle rigtigt meget til, at Inca skal være en del af familien.