The Yeti's World

Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer

Side 5 af 20

DAD fylder 30

20140309-081311.jpg

Helle og jeg var i går aftes i den grå hal til DADs 30 års jubilæums koncert, og sikke en 30 års fødselsdag det var.

Selv ølene var specielle

20140309-081552.jpg

Når vi kommer hjem skal jeg lave et indlæg med lidt flere stemningsbilleder.

Elg invasion

IMG_1701

Efter jul har elgene for alvor fundet de sukkerroer, som vi har lagt ud i skoven. Der er nu 4 elge, der nærmest bor på foderpladsen. Det er sjovt at se hvor mange forskellige dyr der har glæde af det arbejde vi laver, og så gør det ikke noget at vi ikke jager elg. Derimod var det ikke så godt, da en af elgene slog sprederen af tønden, så al majsen løb ud på jorden. Heldigvis kunne den sættes på igen, og den havde ikke taget skade.

Rådyrene spiser også af roerne, mens vildsvinene ikke røre dem. Sådan har det været alle de år, vi har lagt roer ud, og det er lidt mærkeligt for andre steder spiser vildsvinen gerne roer. Vores må være kræsne… Så når vi ligger roer ud, så er det primært for at støtte rådyrene igennem vinteren, hvor de kan have svært ved at finde mad nok.

Der er endnu flere billeder i galleriet Langt ude i skoven.

Lidt om mit arbejde

På videoen fortæller Thomas lidt om vores seneste produkt – garantiobligationen SydEuropa 2018. Den er så ny, at salget først starter den 20. januar. Det er den første garantiobligation, hvor jeg har været med i hele processen fra de første idéer til det færdige produkt. Det har været rigtigt spændende, udfordrende og lærerrigt. Jeg har hele tiden skulle tilegne mig nye kundskaber, men jeg føler samtidigt, at jeg har kunnet bidrage med noget. I det færdige produkt synes jeg endda, at jeg kan se et lille fingeraftryk, som jeg har sat. Nu skal vi så se, hvordan salget kommer til at gå. Det bliver dog svært at slå den overvældende succes vi havde i sidste kvartal.

Det bedste af det hele er, at jeg glæder mig utroligt til at arbejde mere med garantiobligationer. Jeg bliver dagligt bekræftet i at skiftet til Garanti Invest var det helt rigtigt valg.

Thorbjørns skole holdt lukket i dag, så derfor var han med mig på arbejde. Det gik rigtigt godt, og jeg kunne nærmest helt glemme at han var der. Thorbjørn sad lige så stille og hyggede sig med iPad’en og sit Nintendo spil. Til frokost gik kan med over og hentede maden sammen med Annelise. Selvom jeg havde meget travlt i dag, og derfor ikke var så selskabelig, så var det mig der efter 8,5 timers arbejdsdag måtte spørge Thorbjørn om han havde tid til at tage med hjem. Så næste gang der er lukket i skolen, så tror jeg, at Thorbjørn tager med mig på arbejde igen, og mon ikke det bliver lige så hyggeligt.

Julefrokost på friluftsmaner

20131226-232831.jpg

I dag er vi kørt op i skoven for dels at få lidt frisk luft, og dels for at isolerer loftet i hytten. Aftensmaden blev delvist tilberedt over bål og så suppleret op med lidt brød og en cup-nudel til de voksne. Inca har drøner rundt men ligger nu og sover med Thorbjørn på gulvet i vakkojan. Her sover jeg så på bordet. Helle og Storm tester den nye isolering i hytten.

I morgen går turen så hjemover igen, efter at vi har fikset et par småting.

Stormen Sven eller Bodil…

Ja her i Sverige hedder stormen Sven, mens den hedder Bodil i Danmark. Indtil nu har vi mistet et par tagsten, så det bliver spændende at se hvad der er sket når det bliver lyst.

Det er selvfølgeligt træls, men i forhold til de skader tornadoer mv. Laver rundt om i verden, så er det jo ganske håndterbart – men de resterende tagsten må nu gerne blive liggende.

Ny bil

20131124-062736.jpg

Sidste søndag skulle vi en tur på genbrugsstationen, og bagefter kørte vi forbi Toyota. Vi skulle kigge lidt på Hilux’en, da jeg i et stykke tid har overvejet, om det ikke var en bedre bil til mine behov. Mens vi kravlede rundt på bilen fik jeg øje på en Hilux mere i den anden ende af lokalet. Kort tid efter var vi på prøvetur, og inden vi gik derfra havde vi købt den – til en rigtig god pris. Den har kørt knap 35.000, og er i rigtig god stand.

Jeg hentede bilen torsdag aften og afleverede ved samme lejlighed Subaru’en. Nu har jeg allerede prøvet at kører til København, og har slæbt et kæmpe læs roer ind i skoven. Det er en skøn bil, og jeg er sikker på, at jeg bliver rigtig glad for den, også selvom den sluger en del ekstra diesel.

Der er da nogen der læser LinkedIn

Jeg har en profil på http://dk.linkedin.com/pub/mikkel-kroeyer/4/5aa/6ab/ hvor man kan se min faglige profile, hvor jeg arbejder med videre. Det er en slags Facebook for erhvervslivet.

I forbindelse med at jeg er startet i Garanti Invest, så er der skrevet en lille notits om det på http://www.structuredretailproducts.com/news Her kan man se, at de har hentet mange af oplysningerne fra min LinkedIn profil. De har godt nok fået galt fat i min nye titel men ellers stemmer tingene vist meget godt, så der er altså nogen der læser det, man skriver på LinkedIn…

Her er notitsen:

High-quality global journalism and data requires investment. Please do not copy & paste articles. See our Ts&Cs for more details or email info@StructuredRetailProducts.com to buy additional rights.

Garanti Invest adds to structured products team
25 Oct 2013
Danish structured products provider Garanti Invest has appointed Mikkel Krøyer as a special adviser in Copenhagen.
Krøyer will replace Flemming Cornwell Madsen, a project manager who is moving to Nordea in November. Madsen previously worked as a trader and financial engineer at Volksbank in Vienna.
Krøyer joins from the Danish Financial Services Authority (Finanstilsynet) and will report to Thomas Valentiner, deputy chief executive at Garanti Invest.
Prior to joining the Danish regulator, Krøyer was a client support and regulatory manager at BPT Asset Management. Before that, he was head of operations and operational risk at BankInvest.
He joined BankInvest from Nordea where he was head of operational risk and compliance

En lidt mærkelig dag

I dag havde jeg min sidste arbejdsdag i Finanstilsynet, og det blev en lidt mærkelig dag. Det startede allerede i går, da jeg sagde “Vi ses i morgen” og der slog der ned i mig at det var sidste gang jeg ville komme til at sige det til mine kollegaer. Lige der kunne jeg rigtigt mærke at noget sluttede. I de seneste uger har jeg haft så travlt, at jeg ikke rigtigt har haft tid til at reflektere over at jeg stopper i tilsynet. Men lige der kunne jeg mærke det, og i bilen hjem reflekterede jeg så over de to et halvt år, jeg har været i Finanstilsynet. Det har været en tid med mange spændende opgaver, rigtigt gode kollegaer og jeg har fået indsigt i en del af den finansielle sektor jeg ikke kendte til. Det har været en lærerig tid, og her går en særlig tanke til både Marianne og Jens Anthon, som begge villigt har øst af deres store viden – tak for det! Det har dog også været en tid, hvor jeg ofte har manglet faglig sparring og jeg har tit været frustreret over lange beslutningsprocesser og ledelse der ikke understøttet effektivt arbejde. Tilbage står to et halvt år jeg ikke ville være foruden og jeg tror altid, at jeg vil mindes denne tid med en god portion glæde.

Helle var så sød at bage en kage, jeg kunne have med på arbejde. Inca ville dog have del i festen og hun tog selv for sig af kagen. Dermed var den ikke så præsentabel og jeg måtte forbi en bager på vej på arbejde.

Jeg begyndte dagen med at rydde op både i de stakke af de papirer, jeg har samlet i mine 2,5 år i tilsynet, men også på min PC. Det tog et par timer – men jeg havde også forberedt mig lidt. Derefter blev det til lidt arbejde.

Efter frokost afleverede jeg PC, telefon, kreditkort med videre og så var det ved at være tid til kage og et farvel. Jeg fik mange pæne ord med på min vej og jeg blev helt rørt. Det er dejligt at blive bekræftet i, at mit bidrag er blevet værdsat. Mine kære kollegaer havde også en gave til min i form af et gavekort til Spejdersport – min passion for friluftsliv er vist ikke gået ubemærket hen…

Hele dagen gik utroligt hurtigt og pludseligt havde jeg afleveret mit adgangskort og stoppede kort op på trappen udenfor døren. Jeg skulle lige mærke efter hvordan det føltes. Det slog mig at jeg stod og smilede, for selvom det er med et vist vemod, at jeg forlader Finanstilsynet, så glæder jeg mig utroligt meget til at starte i Garanti Invest i morgen.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 The Yeti's World

Tema af Anders NorenOp ↑