20130203-125112.jpg

I dag har Anders og jeg fyldt det slunkne majslager. Vi havde kun en og en halv tønde majs tilbage, men vores foretrukne leverandør har to gange brændt os af.

Heldigvis er Anders en god forhandler, og han lavede en aftale om at vi kunne købe majs til en god pris et andet sted. Det er meget tættere på end der, hvor vi har handlet tidligere. Eneste ulempe er at vi fik majsen i en storsæk – det er noget nemmere at håndtere de små sække. Vi har derfor fyldt tønder, bakker og sække. Majsen er af rigtig god kvalitet uden skidt og støv, så det var fint at arbejde med.

Nu har vi så majs til mere end et års forbrug…