Påske i skoven

P1000326

Her ser I tre generationer samlet på foderpladsen i skoven.

I Påsken var vi oppe i vores nye sommerhus, som ligger ca 5 km fra vores skov.  I baggrunden af billedet ovenfor (til venstre) kan I se lidt af det arbejde vi fik lavet den dag. Vi fældede et birketræ, så der kunne laves en ny tjærestolpe. Stammen skal laves til brænde til brug i sommerhuset.

Gåsejagt

P1000175

Her til morgen havde jeg mulighed for et par timers gåsejagt sammen med Morten. Der var en hel del gæs i luften, og enkelte var også forbi og kigge på vores lokkere, men ingen ville tæt nok på til at vi kunne komme til skud. Men sikke en morgen – se bare solopgangen – efter at have set en sådan kan det da ikke andet end at blive en god dag.

Nu starter elgjagten snart

P1000029

Vi er nu samlet på Humlegården for, at være klar til elgjagten som starter i morgen. I dag har vi lavet forskellige småting, som at tage båden op, badet i søen (ja ja det var kun Inca som havde den trang) og klargjort haven for vinteren.

Bukkejagten 2014

foto (1)

Efter 4 dagens intensiv jagt lykkedes det endeligt… Første morgen så jeg en ræv uden at kunne få hold på den. Den aften havde en en klejn 4-ender for som jeg lod gå og så også en rå og en ung elgtyr. 

Dagen efter bød på to små spidsbukke og en forfærdelig masse regn – min fjeldduk fra Helsport gjorde det i den forbindelse rigtigt godt. Eneste anke er at den ikke er lydløs men i kraftig regn gør det ikke noget. Så fulgte tre pas helt uden dyr, og vi var kun to tilbage. Aftenpasset i går var jeg tæt på at være ene tilbage men heldigvis blev min jagtkammerart til et sidste pas. 

Klokken 19 kom en buk med kraftige stænger, men uden synlige takker. Jeg bedømme ham til at være en ældre retur og besluttede mig for at skyde. Et skud var dog ikke muligt da han stod bag nogle træer helt ude i venstre side af der hvor jeg kunne se. Og så begyndte han sq at trække yderligere mod venstre. Ved første sprække imellem to tæer uden grene i vejen lod jeg et T-TSX i 180 grs versioner suse afsted og bukken forsvandt. Jeg havde dog en god fornemmelse for skuddet. Fremme ved skudpladsen fandt jeg INTET. Ikke et hår ikke en bloddråbe og slet ingen buk. Efter lidt søgen ringede jeg efter min kammerart som kom og hjalp med at lede. Efter et godt stykke tid med tvivlens nagen fandt han endeligt blod – lungeblod og en del af det. Enten har jeg fejlbedømt skudstedet eller også er bukken gået 50 meter uden at efterlade schweiss. Nu var problemet at det begyndte at blive mørkt, og området var fyldt med tæt underbevoksning og vi kunne ikke finde bukken. Derfor ringede jeg efter en hund. Hunden var fremme ved 10 tiden og fandt bukken efter nogen søgen rundt. Den lå ca. 40 meter fra hvor vi fandt blod. Så selvom det er forbundet med en regning at ringe efter hund i Sverige så var det det værd, for jeg fik sat et godt punktum for en heftig bukkejagt i Ålshult. 

Elg invasion

IMG_1701

Efter jul har elgene for alvor fundet de sukkerroer, som vi har lagt ud i skoven. Der er nu 4 elge, der nærmest bor på foderpladsen. Det er sjovt at se hvor mange forskellige dyr der har glæde af det arbejde vi laver, og så gør det ikke noget at vi ikke jager elg. Derimod var det ikke så godt, da en af elgene slog sprederen af tønden, så al majsen løb ud på jorden. Heldigvis kunne den sættes på igen, og den havde ikke taget skade.

Rådyrene spiser også af roerne, mens vildsvinene ikke røre dem. Sådan har det været alle de år, vi har lagt roer ud, og det er lidt mærkeligt for andre steder spiser vildsvinen gerne roer. Vores må være kræsne… Så når vi ligger roer ud, så er det primært for at støtte rådyrene igennem vinteren, hvor de kan have svært ved at finde mad nok.

Der er endnu flere billeder i galleriet Langt ude i skoven.

Historien om elgjagten

Her følger så en beskrivelse af elgjagten.

Jeg jager elg oppe ved Värmlandsgrænsen – faktisk er grænsen indtil Värmland vores nordlige grænse. Jeg har været med i jaktlaget i 13 år, og er kommer med fordi mine forældre har en ødegård i området. Min far er også med på jagten.

Såten vi drev havde vi faktisk drevet tidligere på ugen, men det drev var ikke gået rigtigt godt. Denne gang skulle vi have et folkedrev (og dermed ikke et drev med hunde). Jeg kom til at sidde på en lille høj i en rydning, og havde min ældste søn Thorbjørn med samt min nevø Emil – Thorbjørn er 7 og Emil 9. Det var første gang Emil skulle med på jagt, og det havde han glædet sig til. De to banditter havde temmeligt svært ved at sidde/tie stille. Jeg måtte skille dem ad, så der sad en på hver sin side af mig. Nu skulle de også sidde stille ganske længe, da drevet vel i alt var på 2 1/2 time.

Længe skete der ikke noget, så kunne jeg hører på radioen at de havde set en pindtyr, og det muntrede kortvarigt ungerne op – indtil den faldt for et skud i den anden ende af såten. Så hurtigt kedede ungerne sig igen, og sad igen uroligt. Jeg tænkte at det nok ikke blev dette pas, at jeg skulle skyde noget, og Emil tænkte, at jagt var noget nær det kedeligste man kunne foretage sig.

Pludseligt lød der en brummen, og i første omgang undrede jeg mig over hvad det mon var for et apparat en af driverne havde medbragt. Men så kunne jeg høre de tunge skridt igennem skoven – en elg var på vej! Ungerne sad med aktive hørerværn på og jeg fik hurtigt mine passive på plads, men så kunne jeg ikke hører hvor elgen var. Med albuen fik jeg den ene kop væk fra øret, så jeg kunne lokalisere elgen. Den kom dog hurtigt frem i en åbning i skovkanten og stod kun 10 meter væk. I en og samme bevægelse fik jeg hørerværnet på plads og riflen i anslag. Nu skulle elgen så vende og søge tilbage i skovens trygge rammer, men nej den satte i fuldfart ud i rydningen. Det var ikke lige hvad jeg havde forestillet mig og den nærmede sig meget hastigt min ene begrænsning (på de fleste pas er der røde zoner hvor man ikke må skyde da næste pas befinder sig midt i zonen). Jeg svingede derfor resolut igennem elgen og tog aftræk – helt som skulle jeg skyde et rådyr med haglgevær. Min kære winnie bragede, elgen tog 3-4 skridt og faldt lige så lang den var… højest 8 meter fra hvor vi var.

Det var jo perfekt. Jeg meldte på radioen at jeg havde skudt en elg – “som vist må regnes for at være en kapital”. Jeg fik også vekslet et par ord med drengene, men så begyndte elgen pludseligt at rejse sig. Jeg sprang op, men jeg kunne ikke skyde da elgen lå midt i rød zone. Jeg var dog klar hvis den skulle finde på at stikke af, men den kom aldrig helt op. Jeg gik derfor frem foran elgen, sådan så jeg sigtede ud af såten og så skød jeg elgen igennem hovedet.

Emil havde været sikker på at elgen ville angribe os og det sammen med de heftige begivenheder gjorde at han sad og rystede. Samtidigt bedyrede han dog, at han fremover ville med på jagt hver gang, så helt skræmt var han ikke. På radioen ville de vide om jeg var helt sikker på at det var en kapital elg jeg havde skudt. Jeg kunne konstatere, at det var jeg, for alene den ene side af elgens horn havde de 7 takker, der skal til for at en elg regnes som kapital… svenskere er vist ikke vant til jysk beskedenhed.

For de særligt interesserede så skød jeg elgen med et 180 grs. T-TSX projektil. Riflen er en Mauser M03 i kaliber .300 Win Mag. Elgen vejede 225 kg som den hang i slagteboden, hvilket vil sige at den vejede imellem 350 og 400 kg da den løb rundt i skoven.

Så skal kødet i fryseren

kit202

I aften skal vi hakke elgkødet, så det kan komme i fryseren. Ja det er selvfølgeligt ikke alt kødet, der skal hakkes. Der bliver også småkød og en del stege. Vi bruger en Electrolux Assistent til at hakke kødet. Den har vi haft i mere end 10 år, og den gør et fint stykke arbejde. Inden tingene går i fryseren bliver de vacumpakket. Det sparer dels en masse plads, men det gør også at kødet kan holde sig væsentligt længere.