The Yeti's World

Rejsebrev 1 (28/6-2015)

Så startede vores store Tour de Scandinavia.

Turen går som følger:
Dieseldyret (Stig har æren for det navn) er her pakket og klar til at fragte os på en tur tværs over Sverige, op igennem Finland, videre ind i Norge via Grænsen Jakobselv til Nordkap, syd på igennem Norge, tilbage ind i Sverige til Kiruna, hvor vi skal ned i minen, tilbage til Norge hvor vi skal besøge familien i Bodø, derfra syd på igennem Norge, tilbage til Sverige mod Humlegården og endeligt tilbage mod Malmø.

I dag gik første etape fra Malmø til Stockholm. Vi startede i overskyet vejr med lidt støvregn, og vejret blev bare værre som kilometerne rullede under hjulene. Men så vendte det, og temperaturen steg fra 15 grader til 26 og vi indtog turens første is. Da vi nåede Stockholm skinnede solen fra en skyfri himmel.Her sidder vi og får en is på turen op til Stockholm. Hotellet er ganske fint med en dobbeltseng til de voksne og en fold-ud-køjeseng til drengene.Udsigten fra værelset er ikke den mest charmerende, men det går. Der er anlagt en blomstereng på taget lige udenfor vinduet, og det hjælper da lidt. Hvem kan spotte vandet – det er på billedet.Aftensmaden blev indtaget på en Texas Long Horn restaurant. Jeg tror faktisk, at alle var tilfredse med det de fik. Deres BullDog IPA var skøn, og kødet perfekt stegt. Jeg er godt tilfreds med at vi ikke endte på pizzaria, som ellers var Thorbjørns ønske.

I morgen skal vi først rundt og se lidt af Stockholm, og så kører vi ombord på færgen til Helsinki.

Rejsebrev 2 (30/6-2015) Vi kom efter en del køren rundt i et havneområde præget af vejarbejde, manglende skiltning og almindeligt kaos ombord på færgen. Turen ud igennem skærgården var rigtig flot. Man sejler igennem skærgården i flere timer, og det er sjovt at se alle de små øer. Næsten ligegyldigt hvor små øerne er, så ligger der et eller flere sommerhuse på dem. Aftensmaden spiste vi på restaurant El Captain en hyggelig restaurant ud til ‘hovedstrøget’ hvor gøglere turnerede rundt og underholdt børnene. Det var nærmest som at sidde på en fortovsrestaurant på Gran Canaria. Storm bestilte grillet laks med kartoffelmos og grønsager.Fremme i Helsinki kørte vi til hotellet og stillede bilen i parkeringskælderen. Så tog vi en sporvogn ind til centrum. Herefter blev gangvorterne luftet og vi kom både rundt og se lidt af arkitekturen og nogle forskellige parker. Drengene er en del mindre interesserede i bygninger end de er i parker – og særligt spændende blev parkerne da vi indlagde lidt (GPS)skattejagt. Vi fik logget to caches på turen rundt i byen.

Vi kom forbi nationalmuseet og stak næsen ind, men et hurtigt familieråd afgjorde at vi ikke kom længere end foyeren. Frokosten blev indtaget på en lille ‘hemmelig’ café, der trods skiltning var godt skjult – vi skulle ind igennem en butik, og så var caféen oprettet i et stort fordelingsrum inde bagved. Kan I finde Helle og drengene…?

I morgen starter så køreturen op igennem Finland. Det bliver helt godt at komme ud af de store byer og se den finske natur. Storm er ret fokuseret på at vi skal finde et sted, hvor han kan få indviet den nye fiskestang. Så det skal nok være en prioritet en af de første dage.

P.s.

I går glemte jeg, at fortælle om en sjov oplevelse vi havde da vi spiste på Texas Long Horn. Drengene ville gerne have is til dessert, så det bestilte Helle. Den meget servicemindede tjener begyndte at rumstere oppe i baren, men så kunne vi høre at en af hendes kollegaer stoppede hende. Hun var begyndt, at komme isterninger i et glas, for Helle havde jo bestilt is og ikke glass, som svenskerne jo kalder dessertis. Heldigvis fik drengene det de gerne ville have.

Rejsebrev 3 (2/7-2015)I morges stod vi tidligt op, spiste morgenmad, pakkede sammen og kørte. Vi var således på vej igen lidt i otte. Turen gik op til Kuusamo, og derefter satte vi kursen imod den botniskebugt. Idéen var at vi skulle finde et sted, hvor Storm kunne få prøvet hans nye fiskestang. Mens vi kørte kom vi til at snakke om det, vi hjemme havde læst om guldgravning i Finland. Det endte med, at vi stoppede og fandt Mac’en frem, og begyndte at surfe på internettet efter stedet. Så holdt vi et familieråd, og selvom Storm var meget fokuseret på at vi skulle fiske, så satte vi kursen imod Golden Village. Det viste sig at være et rigtigt godt valg. For på vejen myldrede det med rensdyr.Her har vi så krydset grænsen for indtil “rensdyr-land”. Rensdyrene må kun gå frit i den nordlige del af Finland. Som I kan se, så er der rensdyr over alt.
Pludseligt så jeg et fint sted at holde frokost, hvor vi også kunne fiske. Vi stoppede og jeg fik rigget Storms fiskestang til. Efter et par kast fangede vi en lille gedde. Så nu har Storm fanget sin første fisk. Thorbjørn fangede også en aborre, så begge drenge var godt tilfreds. 

Her i Golden Village findes forklaringen på, hvorfor guld er så dyrt – myg! Her er så mange myg, at det kræver ekstra viljestyrke at opholde sig ude. Drengene sad i bilen mens Helle og jeg slog teltet op. Nu sidder vi i caféen og Helle læser Harry Potter for drengene mens jeg skriver dette indlæg.

I morgen kl. ni skal vi så ud og vaske guld. Thorbjørn snakker allerede om de store guldklumber han skal vaske ud af sandet – jeg håber, at hans ønsker går i opfyldelse.

Rejsebrev 4 (9/7-2015)Sidste brev sluttede med at vi skulle op at vaske guld næste morgen. “Desværre” var det så spændende, at jeg helt glemte at tage billeder af det. Vi fandt alle sammen guld, men som bitte små flager, som ikke kommer til at sikre vores alderdom.

Efter guldgravning fortsatte vi turen imod nord. Vejret var ret dårligt, men så er det jo godt at sidde lunt og godt i bilen. Det blev til ganske meget kørsel på grusveje op igennem Finland. Her kommer Hiluxen virkeligt til sin ret, med de store hjul. Det ville dog have været fint, hvis opdateringen til affjedringen var kommet til tiden, så den kunne have været monteret inden ferien for ind imellem kunne længere fjedrevandring virkeligt godt bruges…

Vi nåede Grænsen Jakobselv sidst på eftermiddagen. 
Et par flotte rener tog imod os da vi kom.6 grader og stærk blæst indbød ikke til en picnik, så det blev et par hurtige billeder og så kørte vi videre.I stedet for et traditionelt sømærke er der bygget en kirke, som ligge på en meget synlig plads. Kirken skulle være meget populær til brylluper.

Vi overnattede i fjeldet et sted på vejen mod Tana Bru. Det blev endnu en dejlig nat i teltet.Her sidder drengene og kigger på fiskeriet på Tana.Bådene de bruger til laksefiskeriet er virkeligt fine.Efter vi havde krydset Tana gik turen videre imod Nordkap. Vi nåede frem først på aftenen, men vejret var fortsat ikke helt med os – stadigt 6 grader og blæst. Men vi fik da både set film om området, shoppet lidt souvenirs og taget lidt billeder.Men midnatssolen så vi ikke.Det har været et koldt forår i Nordnorge, og der ligge rigtigt meget sne i fjeldene. Her ligger der også en ordentlig snedrive på en nordvendt terrasse.

Så uden udsigt til sol og med for dårligt vejr til, at Thorbjørn og jeg kunne tage turen på 18 km hver vej ud til Knivskjellodden, så vendte vi snuden imod syd. Kilometer efter kilometer rullede forbi uden at vi kunne finde et godt sted at slå teltet op. Men til sidst efter ca. 200 km, og klokken 01.30 fandt vi et rigtigt godt sted, og så sov vi ellers helt til klokken halv ti næste morgen.

Stedet hvor vi havde slået teltet op var tydelig vis et sted der blev brugt af fiskere. Vejen vi var kørt ind af gik igennem en mindre å, og næste morgen kontrollerede drengene og jeg vanddybden og så fik Hiluxen ellers lov til at foretage et vad. Ikke fordi vi skulle den vej, men drengene og jeg synes, at det var sjovt at prøve. Der var stenbund og en vandstand, der bestemt ikke krævede snorkel, så det gik let.

Nu gik turen så ned igennem Norge, for så at sætte kursen tilbage imod Sverige. Vi havde nemlig noget vi gerne ville i Kiruna.Her griller vi lidt frokost på en fin søbred. Menuen stod på majs til de voksne, og herefter stegt grillflæsk i tortillapandekager.

Vi ankom til Kiruna et stykke ud på aftenen, og efter krav fra Helle lagde vi os ind på campingpladsen. Vi endte på en campingplads midt i Kiruna der hedder Ripan. Hvis I kommer forbi og trænger til en rigtigt godt måltid, så kan deres restaurant varmt anbefales. Helle og jeg fik svampesuppe, rensdyrsteg og lidt forskellige oste alt sammen komplimenteret af en flaske rødvin.

Drengene nød at lege sammen med de andre børn på legepladsen – nå ja og pandekager med syltetøj står også højt på deres liste over livretter.

Efter leg og aftensmad gik drengene og jeg i seng, mens Helle satte kursen imod bruseren.

Vi snakkede om at tage en overligger dag i Kiruna, men vejrudsigten satte en stopper for den idé. Vi stod derfor tidligt op næste morgen og pakkede bilen inden vi satte kursen imod næste oplevelse – den store malmmine i Kiruna.

For at komme ned i minen kører man med bus fra touristbureau i Kiruna. Bussen kører direkte ned under jorden, og den stopper først når man er nået ned på ca. 550 meter under den oprindelige top.Her viser guiden hvordan malmen graves i af bjerget ved at sprænge sig vej. Hver nat året rundt sprænges der imellem klokken 1 og 2. På et døgn producerer minen jern nok til at bygge 6 eiffeltårne.Alt i minen er enormtThorbjørn og Storm syntes, at de gamle maskiner var spændende, og de fik også lov til at udløse en “sprængning”.

Turen fra Kiruna gik sydover. I Jokkmok var vi inde og se et samisk museum. Museet var lavet så der var en masse spændende ting for børn – virkeligt interaktivt med hemmelige rum og ting der kan aktiveres på forskellige måder. Så på den måde var der god tid til at Helle og jeg kunne gå rundt og studere alle de spændende ting om samisk kultur, liv og naturen de er omgivet af.

Vi overnattede i en hytte lidt nord for Arvidsjaur – i hytte fordi det regnede, hvilket det fortsat gjorde næste morgen. Herligt ikke at skulle være ærgelig over regnvejr, men i stedet kunne glæde sig over at teltet var tørt 😉Turen over fjeldet til Norge gik igennem de sneklædte fjelde. Vi kom endda forbi en sø, hvor der stadigt lå is.

Vi nåede frem til Godøynæs, og Randi med familie omkring klokken 16.

Rejsebrev 5 (18/7-2015)Her ses lidt af den fantastiske udsigt der er på Godøynæs – billedet er taget i Randis indkørsel. Det er Børvasstinderne der er i baggrunden. Jeg har selv flere gange været oppe op den, der på Wikipedia er markeret som D – vi kalder den Stortinden. En dag var vi inde i Bodø, og ose lidt. Vi var bl.a. oppe på tagterrassen på hotel Havet. Der er en helt fantastisk udsigt, og her får I et lille udsnit. Vi var også inde på det nye bibliotek – Stormen. Her var en omrejsende “lego-udstilling” på besøg. Thorbjørn byggede en lille fir-hjuling til byen, der er bygget af de besøgende børn.

Efter en dejlig uge hos familien på Godøynæs vendte vi igen sydover. Det blev en tur præget af drengenes ønske om hurtigst muligt at komme til Humlegården, og så mit ønske om at køre op ad Trollstigen. 
Her er vi på polarcirklen, hvor vi har bygget en lille varde blandt de hundredevis af andre varder.Vi måtte også have et lidt anderledes billede af sneen.  Her står familien inden det går løs op af Trollstien. Billedet her viser det meste af Trollstien set oppefra. Vejret var meget svingende og tågen drev til og fra. Vi mødte nogle danskere, som vi også snakkede med ved Saltstraumen. Det synes drengene var rigtigt sjovt, og de gik meget op i, hvem der havde fanget flest fisk ved Staltstraumen – vi vandt vist…Efter Trollstien gik det videre til Geiranger via Ørnevegen. Fra Ørnesvinget er der en helt fantastisk udsigt. Desværre er der alt for mange der har opdaget det, så det var næsten ikke til at komme til for biler, busser og tourister. Storm var ikke helt tilfreds med tingende – men det giver jo også lidt at tage billeder af…

Efter Geiranger gik turen imod Humlegården, hvor vi ankom til midnat. Mandag kørte vi 13 timer og tirsdag 15 timer, men vi kom godt frem.

Rejsebrev 6 (18/7-2015)Her på Humlegården har vi fået nogle dejlige dage med sol. Thorbjørn har leget en del med Lucas der bor i nabohuset – længere nede af vejen (Sveas hus) for dem der kender Humlegården. Jeg har spændt Slacklinen op så vi kan få trænet vores balanceevner lidt.

Vi mangler dog en del i at nå niveauet for ham her. Vi her indtil nu været ude med både at fiske en enkelt gang. Her tog jeg revanche fra rollen som vandbærer ved Saltstraumen, hvor det var Thorbjørn og Helle, der var de store stjerner med flest fangede fisk. Og Storm tog specialprisen ved at fange en makrel. Vi fangede således en lille aborre og en gedde – og ja jeg fangede begge. Gedden blev til 600 g file, som senere skal laves til fiskefrikadeller.  
Her er Storm faldet af Slacklinen – han kom dog hurtigt op igen. Thorbjørn og Storm forsøger at indhente den “mistede” tid med ipadderne. Her lidt af idyllen i det grønne, hvor der både er plads til at slappe af, og samtidigt er der masser af ting der skal laves. Bliver der for varmt, så er der ikke langt ned til badestranden, og nu hvor alle badedyrerne er pustet op kan vi hurtigt komme i vandet.

Rejsebrev 7 (21/7-2015)Vi har haft nogle dejlige dage her på Humlegården, hvor vi har fisket, badet (det er lidt koldt), øvet på slack linen og meget mere. En dag var Ranghild og Helle ude at gå en tur, og de fandt så mange blåbær, at vi næste dag tog på bærplukkertur. Det var en rigtig dejlig tur op til en lille sø, der hedder Gunnerstjern, og der var rigtigt mange bær. Vi havde taget bærplukkere med, og da både voksne og børn var flittige blev det, på et par timer, til 3 kg blåbær. Helle har renset og lavet marmelade af blåbærene, så nu har vi blåbærmarmelade til et godt stykke tid.En aften gik Helle, drengene og jeg ned til bæverhytten, for at se om vi kunne få bæverne at se. Storm var ikke helt så god til at sidde stille, som da han var med der nede i påsken, og da der var længe til at det blev mørkt bestemte vi os til at gå hjem. Der er virkeligt smukt, der hvor man sidder og kigger efter bæveren.Men netop som vi skulle til at gå kom bæveren svømmende, og vi fik den alle at se. Bævere forstår sig ikke rigtigt på fotografering, og de værdsætter i hvertfald ikke blitzlys (den gik af ved en fejl). Men selvom billedet blev lidt sløret, så giver det nu alligevel en idé om det plask, sådan en bæver kan lave…I går kom Nic og et par kammerarter til Humlegården. De var også en tur forbi bæverhytten og så hele to bævere. Fra færgen imellem Danmark og Sverige havde de set marsvin, og da de senere sad ude på klipperne ved Humlegården kom et rådyr ud på marken nedenfor huset, så de har rigtig held med at se dyr. På billedet ses de med det grej de skal have med på deres tur.Her har de fået pakket båden, og skipper Nic styrer sikkert ud på deres eventyr. Selvom det regnede da de tog afsted var humøret højt, og jeg er sikker på, at de får en rigtig god tur.

Efterskrift

Turen fra Humlegården og hjem gik fint, og vi nåede tidsnok hjem til at hente Inca samme aften. Hun var rigtig glad for at komme hjem, men det virkede nu som om hun havde haft det ok i kennelen.

Hele turen blev på 6.700 km, hvilket er en del længere end hvad vi kørte sidste år, hvor vi var i Italien. Det bliver spændende at se, hvor den næste tur går hen…

Jeg har valgt at samle de forskellige rejsebreve, så de nu ligger i forlængelse af hinanden. Jeg synes, at det gøre det nemmere at læse hele turbeskrivelsen, når den kommer i den rigtige rækkefølge.