Parykbuk

Så lykkedes det at skyde en buk. Og det var ikke bare en almindelig råbuk, men en parykbuk… Jeg har aldrig set en sådan andet end på billeder, så det var noget helt særligt at skyde en sådan. Nu skal jeg have fundet ud af, hvordan jeg bedst tager vare på dette fine trofæ. Jeg har Googlet lidt, og så vidt jeg kan se, skal man efter forsigtig afkogning ligge parykken i sprit tilsat lidt myresyre i nogle dage. Herefter skulle den kunne holde sig uden, at der kommer utøj i basten på parykken.

 

Ved du mere om hvordan man gør, så vil jeg meget gerne høre om det.

 

Indtryk fra bukkejagten 2012

Bukkejagten startede her i Skåne den 16. august og siden den morgen har jeg brugt rigtigt mange timer på at jage råbuk. Jeg har endnu ikke skudt en, men det betyder ikke, at de mange timer er spildt. Dels så skød jeg den første morgen et vildsvin, og så er det en fornøjelse i sig selv at sidde så mange timer i naturen og bare suge indtryk til sig.

 

Jeg har både set traner, masser af rådyr, fasaner, fantastiske solopgange, lige så fantastiske solnedgange og meget meget mere.

 

Jeg fik også fornøjelsen af at hjælpe en “første-gangs” jæger. Første-gang i citationstegn fordi han har været jæger i mange år, men i år endeligt skød sit første stykke vildt – en flot buk. Det var rigtigt fint at få lov at tage del i Henriks glæde. Jeg kunne mærke, hvordan hans lange forberedelser kulminerende i et godt skud, havde udløst en bølge af lykke.

 

 

I får også en stribe stemningsbilleder fra de mange morgener og aftener, som forhåbentligt kan give jer et indblik i, hvad det er, der gør, at bukkejagten er noget ganske særligt for mig.

Thorbjørn er begyndt i skole

Lidt af en floskel, men det er utroligt som tiden går – Thorbjørn er begyndt i skole. Så nu er vi ikke længere en familie med børn i børnehave, men nærmer os en familie med store børn… ja ja heldigvis er der lidt tid endnu.

 

Det var tydeligvis også en stor dag for Thorbjørn. Vi skulle mødes i skolegården, hvor alle børn fra klasserne 0-4 blev samlet. Det var lidt overvældende med alle de børn, men det hjalp en del da et par af kammeraterne dukkede op. Klasselæreren stod med et skilt, og efter en kort tale fra rektor ringede klokken ind for første gang.

 

Nedenfor finder du lidt billeder fra dagen.

 

Jagttårn med udsigt

 

Her er et udsnit af den udsigt, man har, når man sidder i et jagttårn, som står på den nye jagt jeg er kommet med i. Man kan se Hallandsåsen,Ven, Sjælland, København, Øresundsbroen, Malmø, Søderåsen og meget meget mere. Det er et helt fantastisk sted at sidde, og man glemmer næsten, at man er på jagt. Jeg har siddet der en enkelt aften for lige at mærke naturen det nye sted. Og den aften så jeg 4 stykker råvildt. Alle gik dog på nabostykkerne, men det lover da meget godt alligevel.

Vi har sat huset til salg

Vi har sat vores hus til salg, så hvis du lige står og mangler et dejligt hus på Mellanheden i Malmö så se her

Når vi sætter huset til salg, så handler det om, at vi gerne vil have et hus, som kræver lidt minde arbejde. Med alle vores interesser og skoven så er det svært, at nå at passe haven og huset, og der er altid en masse ting, som vi synes, vi burde få lavet. Nu vil vi gerne aktivere friværdien i huset, og bruge den til at købe et hus, der kræver lidt mindre. Det skal være et hus med have, men den behøver ikke, at være så stor, som den vi har nu – faktisk så skal den være mindre. Det er i øvrigt planen, at vi bliver boende i Sverige, da vi fortsat er rigtigt glade for at bo i Malmø.

Vi vil vente med at finde et andet hus, til vi har solgt dette. Heldigvis virker det som om, der er rimeligt gang i markedet her i Malmø, og det er slet ikke frosset som markedet i København.

Når der er nyt i vores projekt ‘Ny Base Camp”, så skal jeg nok opdatere jer.

Inca

Her er så Inca eller Contramarkens Inca, hvis det hele skal med. Vi skal hente hende på mandag, og så skal hun ellers være en del af vores lille familie.

Inca er den største af hvalpene i kuldet, og er den, der hopper over det lille hvalpehegn for at gå på opdagelse. Hun er dog også en rolig hund, der gerne vil ligge og hygge.

Vi har, som I måske allerede har set her på siden, besøgt hvalpene en del gange, og vi glæder og alle rigtigt meget til, at Inca skal være en del af familien.

Familietur med både hundehvalpe og vandring

I dag har vi været på en lille familietur. Først kørte vi op og besøgte hundehvalpene. De vokser godt nok hurtigt, men der er jo også kun en uge til, at vi skal have en med hjem. Jeg gav også min prioritering af, hvilke to hvalpe jeg helst vil have. Så nu bliver det spændende, om det bliver den store lyse, eller den lille brune der skal med hjem på tirsdag. Vores hvalps officielle navn bliver Contramarkens Inca. Vi er ikke helt færdige med at mærke, om det bliver det navn vi vil bruge, eller om vi giver den et “kælenavn”.

Efter besøget hos hvalpene kørte vi ned til Søderåsen, hvor vi gik en tur i Skäralidsdalen. Vi gik den rute, der hedder Kopparhattsrundan, og den er 3,9 temmeligt kuperede kilometer lang. Thorbjørn fik en lille rygsæk på, og så pilede han ellers afsted, og måtte bremses et par gange. Det er dog let, for han ved, at han skal stoppe, hvis jeg pifter. Storm har ikke været med på så lang og kuperet en tur før, men han travede fint afsted, og bortset fra et par hindbærstop så gik hen hele turen – SUPER flot Storm!!!

Turen gik først op i højden, hvor vi havde den flotteste udsigt over Skäralidsdalen. Herefter gik det nedad, indtil vi nåede dalbunden, og vi fulgte Skäråen tilbage til udgangspunktet. Det er virkeligt en fornøjelse af gå på de svenske leder, for de er godt afmærkede, og er der den mindste risiko for fugt og mudder, så er der bygget spang, så man kan gå tørskoet.

I kan følge vores tur på kortet nedenfor (jeg glemte igen at få tændt GPS’en helt fra start) og billederne placering skulle passe med, hvor på ruten de er taget…