Apporttræning

 

Jeg træner Inca med apportbukken stort set hver dag. Før hun får maden skal hun sidde med apportbukken, og når jeg har et par minutter så sidder hun med den for en belønning. Hun er ikke særligt begejstret for det, men det går langsomt fremad. I dag varierede jeg så træningen ved at hente en af skovskaderne i fryseren. Det gik faktisk bedre, og særligt da jeg prøvede at kaste den og så lade hende hente den. Jeg skulle dog lige have fat i halsbåndet, så hun ikke “knaldapporterede”. Inca hentede skovskaden alle de gange jeg kastedde den – og jeg fik stoppet i tide. Så det var en rigtig god fornemmelse. Jeg fortsætter dog med apportbukken, så den kan bruges som træningsværktøj. Og først når den virker som den skal, sætter jeg vinger på den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *