Bukkejagten 2014

foto (1)

Efter 4 dagens intensiv jagt lykkedes det endeligt… Første morgen så jeg en ræv uden at kunne få hold på den. Den aften havde en en klejn 4-ender for som jeg lod gå og så også en rå og en ung elgtyr. 

Dagen efter bød på to små spidsbukke og en forfærdelig masse regn – min fjeldduk fra Helsport gjorde det i den forbindelse rigtigt godt. Eneste anke er at den ikke er lydløs men i kraftig regn gør det ikke noget. Så fulgte tre pas helt uden dyr, og vi var kun to tilbage. Aftenpasset i går var jeg tæt på at være ene tilbage men heldigvis blev min jagtkammerart til et sidste pas. 

Klokken 19 kom en buk med kraftige stænger, men uden synlige takker. Jeg bedømme ham til at være en ældre retur og besluttede mig for at skyde. Et skud var dog ikke muligt da han stod bag nogle træer helt ude i venstre side af der hvor jeg kunne se. Og så begyndte han sq at trække yderligere mod venstre. Ved første sprække imellem to tæer uden grene i vejen lod jeg et T-TSX i 180 grs versioner suse afsted og bukken forsvandt. Jeg havde dog en god fornemmelse for skuddet. Fremme ved skudpladsen fandt jeg INTET. Ikke et hår ikke en bloddråbe og slet ingen buk. Efter lidt søgen ringede jeg efter min kammerart som kom og hjalp med at lede. Efter et godt stykke tid med tvivlens nagen fandt han endeligt blod – lungeblod og en del af det. Enten har jeg fejlbedømt skudstedet eller også er bukken gået 50 meter uden at efterlade schweiss. Nu var problemet at det begyndte at blive mørkt, og området var fyldt med tæt underbevoksning og vi kunne ikke finde bukken. Derfor ringede jeg efter en hund. Hunden var fremme ved 10 tiden og fandt bukken efter nogen søgen rundt. Den lå ca. 40 meter fra hvor vi fandt blod. Så selvom det er forbundet med en regning at ringe efter hund i Sverige så var det det værd, for jeg fik sat et godt punktum for en heftig bukkejagt i Ålshult. 

Elg invasion

IMG_1701

Efter jul har elgene for alvor fundet de sukkerroer, som vi har lagt ud i skoven. Der er nu 4 elge, der nærmest bor på foderpladsen. Det er sjovt at se hvor mange forskellige dyr der har glæde af det arbejde vi laver, og så gør det ikke noget at vi ikke jager elg. Derimod var det ikke så godt, da en af elgene slog sprederen af tønden, så al majsen løb ud på jorden. Heldigvis kunne den sættes på igen, og den havde ikke taget skade.

Rådyrene spiser også af roerne, mens vildsvinene ikke røre dem. Sådan har det været alle de år, vi har lagt roer ud, og det er lidt mærkeligt for andre steder spiser vildsvinen gerne roer. Vores må være kræsne… Så når vi ligger roer ud, så er det primært for at støtte rådyrene igennem vinteren, hvor de kan have svært ved at finde mad nok.

Der er endnu flere billeder i galleriet Langt ude i skoven.

På jagt med kaliber 9,3×62 og Diana

Postet første gang 5. november 2007

 

Før jagten

Fredagmorgen vågnede jeg op med et smil på læben – efter en travl arbejdsdag skulle jagttasken pakkes. Lørdag stod på drevjagt efter elg, vildsvin, rådyr mv. Dagen startede godt, hvor møderne gik som de skulle og jeg fik rettet op på et par ting jeg ikke var helt tilfreds med. Jeg fik også forklaret vores jagtleder at fredag var i det seneste at spørge til om jagten skulle forlænges til søndag – og at jeg i øvrigt hellere måtte spørge der hjemme inden jeg sagde ja.

Under vejs i møderækken fik jeg så en SMS fra min kone om, at hun var taget hjem efter at være blevet syg på arbejdet. Nu skal jeg sparer jer for detaljerne, men jeg måtte også sætte kursen hjemad før tid og jeg sad lidt stramt med vinduet nede og med en pose klar under hele kørerturen. Jeg kom dog sikkert hjem, men så var det også slut med at være på højkant. Der var derfor ikke så meget andet at gøre end at melde afbud til næste dags jagt. Der var jeg godt nok nede i kulkælderen for nøj hvor havde jeg glædet mig til den første drevjagt på det nye område.

Lørdagen gik så med at komme til hægterne, hvilket gik så godt at jeg sidst på dage jog rensestokket igennem løbet på riflen og pakkede mit gear. Da vi ikke har skudt elgkvoten op (ja der er faktisk ikke skudt elg overhovedet) og samtidigt har svin på området, så pakkede jeg min 9,3×62’er med drevkikkert (en leupold 1,5-5×20) til søndagens jagt.

Klokken 7 drog jeg så afsted mod Mala, og var fremme ved hytten klokken 8.30. Efter lidt morgenkaffe med historier om de mange forbiskud til rådyr dagen før startede det første drev. Efter et kort stykke tid startede en af hundene et drev lige indenfor hvor jeg stor og straks steg pulsen. Jeg fik senere at vide at det var en ræv, men den kom ikke ud til nogen af skytterne. Men jeg havde allerede fået lidt af den spænding som gør at jeg synes at drevjagt er så herlig en jagt.

I næste drev fik jeg en konge-plads i et tårn på toppen af en bakke hvor skrænten var næsten helt åben og der var frit skud ud til 120 meter. Kort efter at drevet startede lød der et skud. Det var igen et forbiskud til et rådyr (skudstedet blev markeret så jagtlederen med hund senere kunne verificerer at det var et forbiskud (og det var det)). Der var flere hundedrev og et par af dem kom tæt på. Pludseligt så jeg et kort glimt af en rå der sprang over en lysning. Kort efter kom en af hundene over samme lysning for fuld hals. Nu kom råen – ikke ud i det åbne med på den anden side af tårnet i fyr-plantagen. Den passerede tårnet på få meters afstand og stoppede 3 meter bag tårnet. Det eneste der var fremme var hovedet. Målets størrelse taget i betragtning og forskel på sigtelinje og kuglebane så var det mig klart at jeg ikke ville forsøge et hovedskud på den afstand. Nu var kroppen jo kun delvist skjult når jeg kiggede efter – et fyrtræ er jo ikke så tæt endda. Så efter at have kigget grundigt efter (i løbet af de 5-10 sekunder sådan noget nu tager) lod jeg skuddet gå.

Virkningen var umiddelbar da råen gik ned i knaldet. Efterfølgende har jeg kunnet konstaterer at skuddet sidder som det skal – højt som det skal være når man skyder i en vinkel på omkring 45 grader. Umiddelbart ser det ud til at skuddet er gået ind lige under rygraden, men jeg har endnu ikke fået kigget på om ryggen har taget skade.

Udgangshullet er betydeligt – på størrelse med en underkop, men da det er lungevæggen så er kødskaden slet ikke så stor som hullet kunne antyde.

Det er ikke underligt at råen faldt som ramt af lynet. Tæt på ser det nærmest ud som om venstre lunge er kollapset, eller at den er blevet ramt af en bil…

 

Frokost

Efter at have taget dyret ud gik turen tilbage til jagthytten hvor den sikre såt skulle klares. Her faldt snakken på skud på lange afstande – et emne man kan bruge megen tid på. Vi fik snakket både om valg af kalibre, kugler, kikkerter og var også en tur omkring emnet hjemmeladning, men lidt mad blev det da også til.

Eftermiddagen

Efter frokost havde vi en sidste såt. Her fik jeg plads i et tårn ved et lille vandhul ud til nogle marker. 100 meter fra tårnet løb jernbanen (som altid målte jeg afstandene ud med min afstandsmåler så snart jeg var på plads). Jernbanen deler desværre vores område, og den dag skulle den vise sig at få afgørende indflydelse på eftermiddagens jagt. Igen var der flere gange drev med hundene, og jeg hørte da også skud i det fjerne. Det viste sig dog at de kom fra et andet jagtlag. Et par gange var drevet meget tæt på hvor jeg sad, så jeg var helt oppe på mærkerne. Pludseligt kom en harer springende ud af skoven på ca. 70 meters afstand. Godt nok har jeg brugt mange timer på elgbanen i selskab med min 9,3’er, men løbende harer det holder ikke rigtigt. Nå, men den lille fyr standsede lidt før jernbanen og sad så der på 100 meter og kiggede sig omkring. Hmmmm jaaa skal man næææ jooo hmmmm op med forstørrelsen til 5 gange, på med den lille røde plet og så op med riflen. Anlægget mod tårnets kant var helt perfekt, og da der ikke var nogen vind af betydning så stod tårnet helt stille, så det gik nemt med at holdt pletten på harerens hoved…

Men alligevel det er et lille mål, og et skud i kroppen, ja hvad er der så tilbage. Jeg havde jo lige set udgangshullet på råen. Havde jeg nu haft min 6,5×55 med 20 gange forstørrelse så have den harer været min. “Så smut du ud i verden og lad os så se om lejligheden byder sig en anden gang”. Jeg tog riflen ned og rettede opmærksomheden mod såten, og så var det at der kom et tog. Gad nok vide hvad harer gør nu… Den blev siddende i hvert fald indtil at toget havde passeret halvt så sprintede den ned imod tårnet. Den stoppede i et lille skrub ca. 50 meter fra tårnet. Op med håndkikkerten – og jo jeg kunne lige skimte spidsen af ørerne. Hvor meget mon man så kunne se med sigtekikkerten? Ja det nemmeste var jo blot at tage riflen op og så se. Som tænkt så gjort og sørme om man ikke også kunne se ørerne, og hvad var det nu kom de helt op, og som om det ikke var nok så kom hele hovedet også op bag skrubbet. Jeg placerede pletten lige i underkanten af hovedet og trykkede på aftrækkeren.

Haren slog en baglæns saltomortale hvor den var oppe i næsten 1 meters højde. Jeg havde egentligt forventer at den så ville ligge stendød, men den løb rundt om skrubbet som en hovedløs høne indtil en hund hurtigt kom til og lagde den til rette.

Den eneste skade haren havde fået var at halvdelen af halsen var skudt væk. Resten var helt uberørt af skuddet. Projektilet ramte præcis hvor jeg sigtede og det er en af de bedste skudoplevelser jeg har haft på jagt.

 

Efterskrift

Det var første gang jeg at jeg skulle vælge kaliber til en så alsidig drevjagt. De drevjagter jeg tidligere har været med på kun haft fokus på elge. Jeg var derfor ikke helt sikker på hvad jeg skulle vælge (9,3×62, 308win eller 6,5×55) og i sidste ende blev det kikkerten der afgjorde hvilket kaliber der blev taget ud af skabet. Det bliver heller ikke sidste gang at jeg tager 9,3’eren med på den form for jagt. Jeg vil dog holde øje med kødskaderne på rådyrene. Flere af de andre jægere havde kombinationsvåben med og en drilling med et riffelløb i klasse 1 vil nok være optimalt. Det bliver i hvert fald ikke mig der skyder ænder eller krager, som der var blevet skudt om lørdagen, med 9,3’eren. Måske kan jeg have 2 våben med… Jeg glæder mig allerede til næste jagt der er planlagt til midten af december.