Jeg har fået nye løbesko – et par Vivobarefoot One. De fleste af jer ved sikkert, at jeg i et par år har løbet (og holdt pause) i et par KSO Fivefingers.
Jeg har været, og er for så vidt stadigt, rigtigt glad for mine ‘abefødder’. Men engang, hvor jeg var ude at løbe oppe ved Humlegården, fangede en af mine tæer asfalten, og jeg slog hul i tåen. Det gjorde temmeligt ondt og oplevelsen gjorde, at jeg begyndte at kigge efter en lukket sko. Det har ført mig vidt omkring på nettet, og bl.a. forbi siden www.posemand.dk og jeg har læst om mange forskellige sko. Jeg er dog igen og igen vendt tilbage til sko fra Vivobarefoot.
Da mærket var valgt skulle jeg finde et sted, hvor jeg kunne prøve skoene. Allerede sidste sommer fandt jeg en lille butik her i Malmø, hvor de har sko fra Vivobarefoot. Men da jeg kiggede forbi havde de ikke dem jeg gerne ville prøve – de havde nogle rigtigt lækre halvstøvler (Gobi hedder modellen), men altså ikke de løbesko jeg gerne ville prøve. Nå, men tiden gik og på et tidspunkt blev jeg opmærksom på en butik – Outdoor Rødovre, som også havde Vivobarefoot sko. En friluftsbutik jeg ikke havde besøgt tidligere, som havde et produkt jeg gerne ville se på med fingerne – en stor fristelse. Så en dag, hvor jeg kunne smutte tidligt fra arbejdet, satte jeg kursen imod Rødovre. Outdoor Rødovre er en relativt lille butik, men den er fyldt med alt det ‘rigtige’ grej, og så er Ib en rigtig herlig fyr, der ved hvad han snakker om. Så jeg følte mig hjemme fra det øjeblik jeg trådte ind i butikken. Jeg fik også prøvet forskellige sko, og valget faldt på et par One – desværre havde de dem kun i rød, og jeg ville gerne have dem i blå. Men så kunne de jo heldigvis bestilles fra den nordiske importør… den lille butik i Malmø, hvor jeg tidligere havde været forbi. Det betød nu ikke så meget for på den måde fik jeg jo lejlighed til at besøge Outdoor Rødovre igen.
Nu har jeg været ude at løbe i de nye sko et par gange. Fordi jeg har holdt pause fra løbningen og fra mine fivefingers i en periode er jeg startet forsigtigt. Fødderne skal lige “strammes op” så de kan klarer belastningen. Derfor er det også kun blevet til nogle kortere turer. Men det er dog allerede klart at fornemmelsen er endnu friere i forhold til at løbe i mine fivefingers. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, men den lukkede sko gør, at jeg mærker skoen mindre fordi de enkelte tæer ikke er pakket helt ind. Kontakten til underlaget er mindst lige så god som i KSO’erne så jeg er super tilfreds med de nye løbesko. Jeg har fået selskab af Inca når jeg løber, og en gang imellem også af Thorbjørn på hans nye cykel. For lige at toppe det hele op, så har jeg opdaget en ny rute, hvor jeg kan løbe på nogle bitte små markveje og på den måde kommer helt tæt på rådyr, harer (man skal holde godt fat i Inca) og fasaner, mens jeg har duften af raps i næsen og det hele begynder 50 meter fra, hvor vi bor… Så der er håb for, at kommer afsted på lidt flere løbeturer end, hvad det seneste år har budt på.
Skriv et svar