Det kan være svært at finde ud af, hvad der er op og ned i debatten om ulve i Sverige. Jeg har lige læst en artikel om emnet i et hundeblad. Søger man så på forfatterens navn, så kan man se, at de på hjemmesider for tilhængere af ulve i Sverige gør en del ud af at nedgøre ham – http://vargrevir.com/?p=880 Men om deres kritik er reelt eller om de bare nedgør alle, der ikke er enige i, at ulvene skal være i større antal i den svenske natur er lidt svært at bedømme.

Jeg så engang en norsk TV-udsendelse, hvor de hævdede at have dokumentation for at ulvene i Sverige og Norge er udsatte. Det virkede ret overbevisende, og selvom der ikke var en rygende pistol, så hælder jeg til, at påstanden er rigtig.

Under alle omstændigheder kommer ulvene tættere og tættere på, hvor jeg går på elgjagt. For 4 uger siden angreb en ulv en jagthund, mens jægeren var ved at tænde bål 50 meter væk. Jægeren løb den skrigende jagthund til undsætning, og sparkede ulven så hårdt han kunne i maven. Det fik ulven til at slippe hunden, og efter at have skulet til jægeren luntede den afsted. Hunden skulle opereres, men klarede sig. Under elgjagten havde nabojaktlaget ulv i drevet, og ca. 10 km fra vores jagt så de 7 ulve i en flok.

Så hverken mine børn eller hund skal være længere væk end, at jeg hurtigt kan komme dem til undsætning. Men det er nemmere sagt end gjort. Thorbjørn blev sur på mor og bedstemor under en svampetur, og stak af. Det er slemt nok at han kunne farer vild, men det føles ekstra utrykt med ulve i området.

Artiklen jeg læste kommer her:

Samme artikel kan findes her, hvor der også er “svar” fra en anden ekspert.