I dag arbejder jeg ikke i kælderen, men i skoven. Jeg er igang med at tynde ud blandt de små træer med buskrydderen. Det er et af den slags arbejder, hvor man virkeligt kan se, hvor man er kommet til. Foran en er et vildnis af små træer og bagved et kaos af fældede træer, hvor de få overlevende står tilbage.
Det er godt at være ude i solen og den friske luft efter 5 dage på knæ i kælderen.
Har du før og efter billeder???
Ej spøg til side. Der er ikke noget så livgivende som de første forårsdage efter en lang vinter. Nye planer spirer frem hele tiden. Gamle ideer som er blevet vraget kommer til overfladen igen fordi man har glemt hvorfor de er vraget. Midt i det hele så begynder græsset langsomt at tage farve. Det er lyst når man står op og når man er færdig med at spise aftensmad. I en stille stund, finde et sted uden vind og mærke solens kræfter selv om temperaturen siger +6grader.
Det er snart bukketid igen.
Oppe i min skov har frosten endnu ikke sluppet sit tag, men det var nok sidste gang i år, at jeg kunne arbejde i det område – waders og buskrydder rimer ikke rigtigt i mine ører. Men forhåbentligt kan jeg i løbet af de næste par år få lidt mere fast grund under fødderne, når birketræerne vokser op, og virkeligt begynder at suge vand op. Men det gør nu ikke så meget, at jeg ikke kan arbejde der mere før til næste vinter. Jeg har rigtigt mange egetræer, der skal stamkvistes, så der er nok at gøre i den mere tørre del af skoven.
Og du har ret, det er fantastisk at se årstidernes skiften sådan ude i naturen – tæt på.
Ja man skal ikke undervurdere træers evne til at bruge vand i vækstsæsonen.
Det bliver en god fornemmelse om et par år når der kommer noget vækst og du finder nogle elgskrab.