Fredag aften skød jeg en 7-ender. Jeg havde set bukken allerede om morgenen. Men først var den 344 meter væk, og senere da jeg sneg mig nærmere, og var kommet ind på 150 meters afstand, stod der et lille grantræ i vejen. Jeg justerede lidt så jeg om aftenen ikke satte mig i tårnet, men længere fremme i terrænet med en trebenet skydestok. Derfra var der 150 meter til der, hvor jeg havde set bukken om morgenen. En halv time før lukketid kom bukken. Ikke der hvor jeg havde forventet, men meget tættere på ca 50 meter fra mig. Den faldt for en perfekt kugle, så nu har jeg endnu et lidt anderledes trofæ i min samling.
Som en lille ekstra bonus får I lige et stemningsbillede med fra det første morgenpas.
Tillykke med dyret! Flot opsats.