Jeg faldt over en artikel (rettere et Blog indlæg) om, i hvilken grad vi skal forvente at vores kommunikation bliver overvåget. I det omfang det er rigtigt, og det hælder jeg til at tro at det er, så er det ret skræmmende, hvad vores samfund har udviklet sig til. På den ene side så har vi set hvordan efterretningstjenester har stoppet terror før den ramte os. På den anden side har vi også set, hvordan fx de kinesiske myndigheder har fået adgang til systemkritikeres elektroniske kommunikation.
Hvornår begynder vi at stille spørgsmålstegn ved, hvor grænserne for privatlivets fred går?
Er det ok at vi overvåges, når blot vi ikke ved det, eller i det mindste ikke kan se det?
Hvad skal balancen imellem overvågning og risikoen for at blive ramt af fx terror være?
Helliger målet midlet?
Ikke flere spørgsmål. Prøv selv at læse artiklen, måske sætter den også tanker igang hos dig.
Ja – det er i sandhed skræmmende læsning. Det bedste er nok aldrig mere at have nogen hemmeligheder om noget som helst. Alle kommentarerne tyder på, at det er noget, der optager temmelig mange mennesker. Og det er jo godt at nogen af og til skærer tingene lidt ud i pap for alle os, der ikke har en stand forskid på kryptokode og den slags.