Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer
Jeg har besluttet, at jeg vil finde nogle af de gamle indlæg fra min tidligere blog frem og poste den igen. Jeg håber, at I får glæde af den en gang til. Det første bliver om min første drevjagt her i Sverige, og det kommer på siden allerede i dag.
Ellers skal Helle og jeg bruge dagen på at kigge på huse. Vi skal jo snart have fundet et nyt sted at bo. Storm og Thorbjørn er hos mormor og morfar, hvor vi afleverede dem i går aftes.
Hvad gør man når man er 3 år, og gerne vil kalde på hunden. Man gør selvfølgeligt lige som far! Far pifter, men det kan Storm ikke, men han kan råbe “viyfsst”.
Og behøver jeg at sige det – Inca hun kommer selvfølgeligt.
Faktisk kommer hun, bare jeg afspiller videoen.
| AF ANDERS JERICHOW |
Nu skal kristenheden og den muslimske verden heller ikke komme for godt i gang. De to religiøse kulturer er tilsammen ikke i flertal her i verden. Alligevel opfører de sig, som om hele verden skal danse efter deres pibe.
Det er en anelse overmodigt.
I både kristne og muslimske samfund er der store befolkningsgrupper, som ikke er hverken kristne eller muslimer. Begge samfund huser store mindretal af borgere, som tror på noget andet end deres Gud eller slet ikke er religiøse.
I hele verden udgør kristne og muslimer faktisk et mindretal – både hver især og vel også tilsammen.
Så er der altså noget patroniserende, selvretfærdigt og ligefrem nyimperialistisk i at kræve verden til orden efter kristne og muslimske værdier.
Ingen kan tage for givet, at ens gudsopfattelse kan nyde forrang – hverken lokalt eller globalt.
Det er totalt altmodisch i en verden, hvor vi blander os mere og mere.
Alligevel forventes muslimer i meget af Vesten at lade være at leve så muslimsk, at det udfordrer kristne traditioner. Og kristne må i meget af den muslimske verden tilsvarende acceptere at leve som tolereret, men ikke ligestillet mindretal.
I begge samfund forventes mindretal at undlade at missionere – hvilket ville være rart, at både flertals-og mindretalsreligioner i alle samfund afholdt sig fra.
Og både i kristne og muslimske samfund udfordres mindretal til at »integrere sig«, skønt flertallet egentlig forventer assimilation – altså at mindretal skal lade sig opsuge af flertallets vaner og traditioner og lade være at skeje ud.
Men der er altid nogle, der skejer ud – er anderledes. I hvert fald i et frit samfund, der nødvendigvis må bygge på, at alle ikke er ens.
Medier i den kristne og den muslimske verden fører gerne en indbyrdes hanekamp – aktuelt om en YouTube-video af håbløs kvalitet og en stribe satiretegninger – som gjaldt det retten til at præge verden. Til det formål har medier, prædikanter og politikere et yndlingsslagsmål om retten til at være offer og om retten til at bestemme.
Det er ekstremt trættende.
Sagen er jo, at langt de fleste af verdens muslimer fornuftigvis trækker på skulderen ad film og tegninger, der pirker til konservative muslimske dogmer. Alligevel er ikke så få prædikanter, medier og politikere klar til at fremmane et totalt sammenstød mellem civilisationer.
Skal man tro dette drama, vil »muslimer« gerne se sig som »ofre« for »kristne«, »vestlige« krænkelser. Og kristne vil gerne se sig som »ofre« for »muslimske« trusler.
Sku’ vi ikke lige slappe af? De færreste tegninger, der får lov at sætte medierne i brand, er overhovedet så interessante, at de ville provokere nogen som helst, hvis ikke medier slog dem stort op i forventning om bål i gaden.
De fleste muslimer lever udmærket på trods af tegninger i den kristne verden.
Og de fleste kristne lever udmærket på trods af voldstrusler fra ekstremister i den muslimske verden. For det altoverskyggende flertal berøres ikke af andet end prædikanters, mediers og politikeres pusten til gløderne – i begge verdener.
Helt ud i skoven kommer vi, hvis kristenheden og den muslimske verden bilder sig ind, at hele verden partout er interesseret i at leve efter deres kompromis og krav til isolerede gensidige hensyn.
Verdens flertal kan ikke forventes at tage større hensyn til kristendommens gud eller islams profet, end kristne og muslimer vil tage hensyn til andres religioner og følelser.
Det er derfor, vi har en verdenserklæring om menneskers rettigheder. Alle FN’s medlemmer er forpligtet af dem.
Det handler om, at mennesker er født med lige ret, mænd og kvinder, til samme frihed – også til at tro, hvad der passer dem. Inklusive ret til ikke at tro og til at anfægte, hvad andre måtte tro.
Hvordan kan vi så forvente, at verden vil rette ind og blive et godt sted, hvis blot kristne og muslimer – eller de ortodokse af dem – aftaler indbyrdes normer? Forestillingen bygger gerne på, at alt vil være fint, hvis godtfolk i kristenheden undlader at »krænke« ortodokse muslimers regler, og hvis muslimske godtfolk undlader at udfordre kristne traditioner.
Mon ikke ortodoksien har fået, hvad den kan gøre krav på? Nu kunne det være rart med lidt fred.
Måske kunne vi bruge lidt kræfter på de mange, som hellere vil have verdsligt frirum end religiøse eller kulturelle begrænsninger.
De religiøse har ret til at være religiøse.
Men andre har ret til ikke at være religiøse på dén måde – eller slet ikke religiøse.
Ressource: http://politiken.dk/debat/profiler/jerichow/ECE1760338/vil-den-muslimske-og-kristne-verden-ikke-lige-slappe-af/
Offentliggjort: Sep 21, 2012 10:10 AM
© POLITIKEN.dk
I dag fejrede FC Bellevue (Thorbjørns fodboldklub) to års jubilæum. Det blev fejret med et løbearrangement i Mellanhedsparken. Vi var med, og Thorbjørn løb hele vejen rundt om Mellanhedsparken. Helle og jeg valgte, at lade løbeskoene blive hjemme, så var der heller ikke nogen, der blev bange for mine gorillatæer. Alle deltagere fik en medalje, og der var små statuetter til de hurtigste i hver klasse. Thorbjørn skal dog træne lidt, hvis han skal have sådan en, for der var nogle i hans klasse, som var rigtigt hurtige.
Her er lidt billeder fra arrangementet.
Jeg kom til at kigge lidt på statistikken over de besøgende på min hjemmeside. Det kan jeg fordi, jeg benytter et lille tilføjelsesprogram til WordPress, der hedder Jetpack. Ud over at jeg er meget imponeret og taknemmelig over, så mange der kommer forbi, så blev jeg virkeligt overrasket over at se listen over lande, der har været besøg fra. Hvem skulle fx have troet at der skulle komme besøg fra de Forenede Emirater. Inden I helt falder på halen, så må jeg hellere sige, at det ikke er en opgørelse over unike besøgende, men over sidevisninger. Så rigtigt mange af hitsene stamme nok fra de samme, som har været på besøg mange gange.
En anden ting jeg kan følge med I er hvad folk har søgt på når de kommer ind på min side via søgemaskinerne (primært Google). Her er der et emne som fylder rigtigt meget – UFO’er. Mit indlæg om det mærklige fund i Østersøen (http://kroeyer.com/?p=90) er derfor blevet besøgt af mange, som nok ellers ikke ville være kommet forbi.
Uanset hvem I er eller hvordan I er kommet hertil, så skal I dog alle være velkomne.
Ja, det er vist en gentagelse, da jeg også lagde denne video ud på min gamle hjemmeside, men den tåler en gentagelse. Jeg bliver i hvertfald ved med at vende tilbage til videoen og musikken. Jeg har endda købe musikken der bruges – og må konstatere, at Sail nok i min verden bliver et one hit wonder, da jeg ikke er lide så imponeret over resten af albummet fra Awolnation. Men nummeret Sail kan sagtens stå alene uden billedsiden.
Så er det nye iOS 6 installeret på både telefonen og iPad’en. Jeg glæder mig til at prøve Apples nye korttjeneste. Den har jo lidt at leve op til, da Googles version jo virkede fint bortset fra, at der ikke var turn-by-turn. Men det er der heldigvis på Apples.
I dag havde vi ikke nogle planer, og har mest været hjemme. Morgenen startede rigtigt dejligt med, at Helle havde bagt boller, og jeg lavede juice. Juicen blev lavet af æbler fra haven samt lidt appelsiner, pærer, blommer og gulerødder. Jeg fik lavet to liter, så der var både til morgenmaden og også lidt til aftensmaden, men mere om den senere.
Efter morgenmaden var vi så på stranden med metaldetektoren, men det har jeg jo allerede skrevet om her
Lidt i fire tændte jeg bål i vores bålpande, for aftensmaden skulle laves i bålgryden (Dutch Oven). Optændingen var virkelig nem, og man kan rigtigt mærke, at træet ligger godt og tørt i det nye skur. Efter at have lavet et rigtigt godt glødebål, satte jeg gryden over og brunede lidt elgkød.
Da kødet havde brunet et stykke tid, tilsatte jeg paprika og timian, og lod så kødet brune færdigt. Herefter hældte jeg en god slat kraftig rødvin i gryden, og lod så kødet simre i vinen. Temperaturen var vist en smule høj til simren, for når jeg løftede låget stod der flammer op. Alkoholen må være opsamlet under låget og så antændt, når der kom ilt til. Efter lidt tid blev der så tilsat en liter vand, et par dåser hakkede tomater og et par skivede chorizopølser. Og så fik retten ellers lov at koge ind i en god times tid.
Kødet lå tilbage i en tyk kraftig sovs, og vi spiste det med brød til. Ungerne drak hjemmelavet juice, og Helle og jeg fik rødvin (og lidt juice).
Nu er jeg så ved at lage en omgang hjemmelavet is. Det er fløde vanilieis, men daimchokolade og et skvæt baily. Så dagen har virkeligt været præget af hjemmelavet mad og drikke.
I går fik jeg besked om, at jeg har fået forlænget min tilladelse til at søge med metaldetektor på stranden her i Malmø. Reglerne for brug af metaldetektor er meget forskellige i Danmark og Sverige, og hvis man ikke passer på, kan man komme temmelig galt afsted. I udgangspunktet er det forbudt at bruge en metaldetektor i Sverige. Men man kan få tilladelse til det. Man skal søge om tilladelse for et specifikt område, og det bliver så vurderet om der kan være fortidsminder i det område. Hvis myndighederne vurderer, at det er sandsynligt, at der er fortidsminder i det pågældende område, så får man ikke tilladelse til at søge der. Det er med andre ord kun nutidige ting, man må lede efter.
Min tilladelse har en lille krølle, idet børnene gerne må bruge metaldetektoren, når de er sammen med mig. Jeg havde skrevet på min første ansøgning, at jeg gerne ville bruge metaldetektoren sammen med mine børn. Og det førte altså til, at tilladelsen omfatter dem. Jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle være nødvendigt med særlig tilladelse til dem, og havde blot nævnt børnene, som en begrundelse – familieaktivitet – for hvorfor jeg gerne ville have tilladelsen.
Her kan I se hvor jeg må bruge metaldetektoren:
Hvad fandt vi så?
Ja, det gør vi altid. Mest dåsetræk og andet skrammel, men det kommer også med hjem, så vi på den måde er med til at rydde lidt op på stranden. Men vi fandt da også 17 kroner i gangbar mønt plus to 50 øre. Det var den normale arbejdsdeling. Jeg arbejder med den store metaldetektor og spaden, og når det, vi er ved at finde, ligger i en dynge, så overtager Thorbjørn eller Storm med PinPointeren, og finder genstanden. Der var ikke rigtigt noget spændende i dag, men en fin tur med masser af frisk luft. Og Helle fik sammen med Storm også gået en god lang tur sammen med Inca.
Så er det blevet efterår. I dag har vi tændt op i brændeovnen for første gang i denne sæson. Det er stadigt en god fornemmelse sådan at tænde op med træ fra egen skov – og jo det er rigtigt, at det giver varmen mindst tre gange 😉
© 2024 The Yeti's World
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer