Turen til Pensionat Styrsö Skäret var på en måde min julegave til Helle. Jeg gav Helle en SmartBox med ‘en romantisk weekend for to’. Helle har så fundet ud af, hvor vi skulle hen – og sikke et valg.
Fredag morgen startede vi dagen med et forældremøde sammen med Thorbjørn og hans klasselærer. For ca. 6 måneder siden havde vi et ligende møde, hvor vi sammen med Thorbjørn opstillede nogle mål for, hvad han skulle lærer inden næste møde. Det var rigtigt dejligt, at vi kunne sætte hak ved alle tre mål, og så sætte nogle nye. Samtidigt kunne vi også hører om en dreng, der er en god klassekammerart. Det var nogle stolte forældre, der efter mødet satte kursen imod Gøteborg.
I Gøteborg parkerede vi bilen ved centralstationen og gik på jagt efter en gave til Tine. Vi (læs: Jeg) var heldige at finde en gave allerede i anden butik vi kom ind i. Det blev et halssmykke med en bi, hvor forretningen gav 50 kr. pr. smykke til bevarelse af den svenske honningbi – lige Tines stil. Så kunne vi begynde at se os om efter et sted at spise frokost. Vi fandt en lille hyggelig café, hvor vi kunne sidde udenfor i solen. Da vi kom var der masser af ledige pladser, men 10 minutter senere var der stuvende fuldt. Det var herligt at sidde i solskinnet og se folk passere forbi i jakkesæt og andet ‘arbejdstøj’ velvidende, at vi ikke skulle skynde os tilbage til arbejdet, når vi var færdige med at spise.
Efter en dejlig frokost begyndte vi lige så stille at sno os tilbage mod bilen – via en masse butikker (faktisk var de fleste ganske interessante som fx to forskellige afdelinger af Naturkompaniet). Efter turen rundt i Gøteborg begav vi os mod Saltholmen, hvor vi skulle med en lille færge. Vi fandt et godt sted at stille bilen ikke så langt fra færgelejet. Turen ud igennem Gøteborgs skærgård var virkelig smuk, og det var helt ærgerligt, at vi skulle af allerede ved første stop.
Vi skulle gå nogle få hundrede meter for at komme op til pensionatet, og på en ø uden biler skulle der jo være god plads på vejen. Meeen det er da muligt at de ikke har biler på Styrsö, men de har så golfvogne i stedet. Et kort øjeblig var det nærmest som at gå i nødsporet på en motorvej, men det var hurtigt overstået da alle dem, der havde hentet nogle ved færgen fordelte sig ud over øens vejnet. Og fordelen ved golfvognene er, at de ikke kan høres når de bare et 50-100 meter væk.
Vel fremme på pensionatet fik vi vores værelse – “det har desværre ikke havudsigt, men til gengæld kan I se ud i vores smukke have”… Øh! den der stribe græs med en vildnis beklædt skrænt bag er det en ‘smuk have’??? Men hvad gør egentligt det når værelset hedder “Blomsterrummet” og der stod champagne, chokolade og frugt til os. Ja selv den detalje, at døren ind til vores værelse var i et opholdsrum, så folk sad i sofagrupper lige udenfor vores dør og ‘ventede’ på os betød ikke noget.
Efter at vi havde nydt lækkerierne klædte vi om til vandretøjet, fik et kort i receptionen over øens vandrestier og begav os så afsted på tur. Vi nåede dog ikke mange meter udenfor pensionatet før vi måtte stoppe og nyde udsigten.
Der er utroligt smukt på Styrsö, nærmest lige gyldigt hvilken retning man kigger i. På billedet ovenfor står Helle lige nedenfor Hotellet med nabo-øen i baggrunden (de to øer er forbundne med en bro).
Vandrestierne er et helt kapitel for sig. De er utroligt fine, med et tykt lag træflis og masser af bænke. Hver gang der var bare lidt udsigt, så er der opstillet bord og bænke, så der er virkeligt gode muligheder for at finde et fantastisk sted at sidde og spise, eller måske ligefrem grille. Vi krydsede øen igennem den fineste velplejede egeskov, over en højtliggende “hede” og ud til kystens afrundede klipper. Vandreturen havde nærmest det hele, og den lille tur blev til en tur på en og en halv time.
Tilbage på pensionatet klædte vi om til casual dinner – eller hvad man nu skal kalde cowboybukser og fjällrävsskjorte. Vi skulle spise i pensionatets restaurant, hvor der var godt fyldt op da vi kom. Til forret bestilte vi begge Råbiff af lam med betor mm. På dansk vil det vel være lammetatar med roer med mere. Det som blev serveret for os lignede nærmest en blomstrende sommereng, særligt fordi der på tallerknerne var ikke mindre end fire forskellige slags blomster, sammen med sennepsdressing, fåremælksyougurt det rå lammekød med meget mere. Det så helt fantastisk ud, og når denne herlighed så kom ind i munden, så eksploderede den nærmest i en kaskade af smagsnuancer. Det er helt sikkert den bedste forret jeg nogensinde har fået, og den kunne fint have gjort sig på Noma. Til hovedret fik vi vårkyckling, som viste sig at være en hel mini-kylling, der var grillet og glaseret med den lækreste æblesirupsmarinade. Hertil grønne asparges, gulerodsmos og andet lækkert. Det var en rigtig dejlig ret, uden den dog kunne hamle op med forretten. Helle fik rabarberkompot med is til desert, og jeg fik en dejlig creme brulee med lakridsis. Vi nød middagen så meget, at vi endte med at være de sidste der forlod restauranten. Veltilpasse efter en dejlig dag og rigtigt mætte faldt vi hurtigt i søvn – måske champagne og rødvin også spillede lidt ind…
Efter en dejlig nat, hvor vi hverken blev forstyret af småfolk, der ikke kunne sove, eller en hund, der lige skulle ud at tisse, vågnede vi tidligt næste morgen. Selvom det var tidligt, så havde den gode søvn gjort at vi var udhvilede. Nu er vi jo vant til at stå tidligt op, så det tænkte vi ikke nærmere over, før vi uden at skynde os stod i restauranten 10 minutter før de åbnede. Det var dog intet problem, og vi kunne bare gå i gang selvom det hele ikke var klart. På den måde blev de sidste de første i restauranten, som dog hurtigt blev fyldt godt op.
Ja se engang udsigten – selv den lækre morgenmad der blev serveret steg lige et par grader i nydelse.
Efter morgenmaden snørede vi igen vandreskoene og tog et sving mere på de fine vandrestier. Denne gang var målet øens højeste punkt – Stora Rös. Sikke en udsigt der ventede os her. Det første billede øverst på denne side er et forsøg på at gengive den helt utroligt smukke udsigt. Da vi endelig kunne løsrive os fra udsigten gik vi på jagt efter en af Stacherne, der ligger på Styrsö. Det ledte os ind igennem skoven helt der ind hvor myrerne bider. Utroligt at sådan en lille fyr kan mene, at det er klogt at bide i en, der er så meget større. Efter et koldbodigt myrermord begav vi os tilbage mod pensionatet. Her pakkede vi og checkede ud. Selvom der var god tid til at færgen skulle komme gik vi ned til det lille færgeleje. Planen var, at vi ville sidde og læse lidt på klipperne og bare nyde det dejlige vejr. Da vi kom ned til færgelejet kunne vi se, at der kom en færge 10 minutter senere, men at den var for udadgående. Helle spurgte om det var muligt at tage hele runden – det var det, og det kostede ikke engang ekstra. Vi satte os op på soldækket og begynde at læse, men vi lagde ret hurtigt bøgerne væk, for der var så meget at se på. Små finurlige huse, de mange øer i skærgården og alle bådene, kajakkerne, patruljefartøjer ja selv et stort Mærsk containerskib – der var smukke og spændende ting over alt.
Bilen stod hvor den skulle, og vi kunne sætte kursen hjemover – vi skulle jo til 40 års fødselsdag i Hedehusene. Som vi sad der i bilen, var vi meget enige om, at det var en weekend vi kommer til at huske tilbage på i mange år, og at højdepunktet over dem alle var den fantastiske, blomstrende og helt utrolige smagsbombe af en forret.
Seneste kommentarer