Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer
Billeder af min jagthund Inca. Inca er en kleiner münsterländer.
Her ser I tre generationer samlet på foderpladsen i skoven.
I Påsken var vi oppe i vores nye sommerhus, som ligger ca 5 km fra vores skov. I baggrunden af billedet ovenfor (til venstre) kan I se lidt af det arbejde vi fik lavet den dag. Vi fældede et birketræ, så der kunne laves en ny tjærestolpe. Stammen skal laves til brænde til brug i sommerhuset.
Vi er nu samlet på Humlegården for, at være klar til elgjagten som starter i morgen. I dag har vi lavet forskellige småting, som at tage båden op, badet i søen (ja ja det var kun Inca som havde den trang) og klargjort haven for vinteren.
I går aftes, da jeg var ude at lufte Inca, så jeg årets første pindsvin. Det var en ordentlig krabat, og det var ikke særligt bange for mig. Pindsvin er for mig en af forårsbebuderne, og jeg glæder mig altid over at møde de små piggede fyre.
En anden ting, der hører foråret til, er havearbejde. Vi har allerede fjernet en masse træer i haven, hvilket I bl.a. kan se lidt om her og her. Et par af de tilbageværende træer havde det dog ikke så godt. De havde stået der, hvor de forrige ejere af huset havde heste gående, og træerne manglede en del af barken. Træerne så derfor temmeligt sølle ud, og det ene var endda overbegroet af svampe, og vi besluttede os derfor i søndags for at de skulle væk.
Det værste ved at fælde træer er at få rødderne op, men det fandt jeg en løsning på, og som med så meget andet arbejde, så er det rigtige værktøj mindst halvdelen af jobbet.
Det er skønt af have en bil med spil…
Inca, Storm, Thorbjørn og jeg tog os en kort luftetur inden kaffen. Vi gik ned til naboen og nød udsigten fra deres bådbro. Vejret er til den kølige side – der var is på søen i morges – men utroligt smukt.
Jeg tog en serie (bracket) billeder, som jeg har lagt sammen til et HDR-foto. Der er mange indstillingsmuligheder og billederne kan blive meget forskellige fra det klassiske til det helt outrere. Nedenfor har jeg indsat et par eksempler:
Først et hvor indtrykket nok er lidt til den kunstneriske side.
Og så er der er mere klassisk. 
For begge gælder dog at man godt kunne arbejde en del mere med dem, og jeg kunne helt sikkert med fordel have skudt 7 eller 9 billeder frem for de 5 jeg skød. Det ville have gjort det nemmere at få en god balance imellem den mørke forgrund og de hvide skyer – og det er jo sådan set det man gerne vil med HDR-billeder.
Efter lang tid, hvor mit kære Nikon kamera mest har samlet støv, kom det endeligt med ud idag. Vi var en tur nede ved bådhuset, og den lille vig var som så ofte før et rigtigt indbydende syn. Thorbjørn og Storm gik på opdagelse i stenene, mens Inca drønede rundt og nød livet. Vi forsøger dog at holde hende en del tættere på os, end hvad hun synes er nødvendigt – hun skulle jo helst ikke ende som mad for ulvene. Inden for det seneste halve år er der taget mindst 5 hunde af ulven mindre end 20 km her fra. Det gør det lidt utrygt, når Inca gerne vil stikke til skovs. Inca kan derimod ikke forstå, at hun ikke får lov at løbe som hun plejer.
Der ligger fortsat lidt sne efter den sidste omgang. Det er formentligt væk i morgen, for temperaturen er ganske behagelig, og man kan rigtigt hører hvordan sneen tør.
Bæveren har holdt fest i løbet af vinteren, og man kan se hvordan den har fældet træer og spist al barken. Det bliver vist ikke nemt at sætte garn i løbet af sommeren…
Jeg har fået nye løbesko – et par Vivobarefoot One. De fleste af jer ved sikkert, at jeg i et par år har løbet (og holdt pause) i et par KSO Fivefingers.
Jeg har været, og er for så vidt stadigt, rigtigt glad for mine ‘abefødder’. Men engang, hvor jeg var ude at løbe oppe ved Humlegården, fangede en af mine tæer asfalten, og jeg slog hul i tåen. Det gjorde temmeligt ondt og oplevelsen gjorde, at jeg begyndte at kigge efter en lukket sko. Det har ført mig vidt omkring på nettet, og bl.a. forbi siden www.posemand.dk og jeg har læst om mange forskellige sko. Jeg er dog igen og igen vendt tilbage til sko fra Vivobarefoot.
Da mærket var valgt skulle jeg finde et sted, hvor jeg kunne prøve skoene. Allerede sidste sommer fandt jeg en lille butik her i Malmø, hvor de har sko fra Vivobarefoot. Men da jeg kiggede forbi havde de ikke dem jeg gerne ville prøve – de havde nogle rigtigt lækre halvstøvler (Gobi hedder modellen), men altså ikke de løbesko jeg gerne ville prøve. Nå, men tiden gik og på et tidspunkt blev jeg opmærksom på en butik – Outdoor Rødovre, som også havde Vivobarefoot sko. En friluftsbutik jeg ikke havde besøgt tidligere, som havde et produkt jeg gerne ville se på med fingerne – en stor fristelse. Så en dag, hvor jeg kunne smutte tidligt fra arbejdet, satte jeg kursen imod Rødovre. Outdoor Rødovre er en relativt lille butik, men den er fyldt med alt det ‘rigtige’ grej, og så er Ib en rigtig herlig fyr, der ved hvad han snakker om. Så jeg følte mig hjemme fra det øjeblik jeg trådte ind i butikken. Jeg fik også prøvet forskellige sko, og valget faldt på et par One – desværre havde de dem kun i rød, og jeg ville gerne have dem i blå. Men så kunne de jo heldigvis bestilles fra den nordiske importør… den lille butik i Malmø, hvor jeg tidligere havde været forbi. Det betød nu ikke så meget for på den måde fik jeg jo lejlighed til at besøge Outdoor Rødovre igen.
Nu har jeg været ude at løbe i de nye sko et par gange. Fordi jeg har holdt pause fra løbningen og fra mine fivefingers i en periode er jeg startet forsigtigt. Fødderne skal lige “strammes op” så de kan klarer belastningen. Derfor er det også kun blevet til nogle kortere turer. Men det er dog allerede klart at fornemmelsen er endnu friere i forhold til at løbe i mine fivefingers. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, men den lukkede sko gør, at jeg mærker skoen mindre fordi de enkelte tæer ikke er pakket helt ind. Kontakten til underlaget er mindst lige så god som i KSO’erne så jeg er super tilfreds med de nye løbesko. Jeg har fået selskab af Inca når jeg løber, og en gang imellem også af Thorbjørn på hans nye cykel. For lige at toppe det hele op, så har jeg opdaget en ny rute, hvor jeg kan løbe på nogle bitte små markveje og på den måde kommer helt tæt på rådyr, harer (man skal holde godt fat i Inca) og fasaner, mens jeg har duften af raps i næsen og det hele begynder 50 meter fra, hvor vi bor… Så der er håb for, at kommer afsted på lidt flere løbeturer end, hvad det seneste år har budt på.
Her kommer lidt flere billeder fra Påsken. Først nogle billeder fra vores arbejdsdag, hvor vi fællede en masse hassel, så vi kan blive ved med at se søen fra huset. Som I kan se, så kørte jeg bilen ned på marken som en slags avanceret trillebør. Så kommer et par billeder fra vores tur op til udsigtstårnet på Torrskogsleden, hvor vi fandt en stach (GeoCaching). Inca nød virkeligt turene i skoven hvor hun fik lov at brænde en masse energi af – og jeg fik lidt erfaring med GPS-halsbåndet. Det sidste billede viser en lille klatrefyr under et stop ved slusen i Lenertsfors – hvor Storm i øvrigt fandt sin første stach.
Mens Storm var til fødselsdag hos Kevin kørte Malte, Thorbjørn, Inca og jeg et smut ned til Hundestranden ved Skanör. Det var dejligt at blive blæst godt igennem med udsigt til både Øresundsbroen og kite sufere…
Inca skal luftes inden hun skal passes hos Dorthe og Flemming. Sikke et dejligt vejr med blå himmel, sol og trækkende gæs.
Det er ikke kun ungerne der holder allehelgens-aften…
© 2024 The Yeti's World
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer