Efter 4 dagens intensiv jagt lykkedes det endeligt… Første morgen så jeg en ræv uden at kunne få hold på den. Den aften havde en en klejn 4-ender for som jeg lod gå og så også en rå og en ung elgtyr.
Dagen efter bød på to små spidsbukke og en forfærdelig masse regn – min fjeldduk fra Helsport gjorde det i den forbindelse rigtigt godt. Eneste anke er at den ikke er lydløs men i kraftig regn gør det ikke noget. Så fulgte tre pas helt uden dyr, og vi var kun to tilbage. Aftenpasset i går var jeg tæt på at være ene tilbage men heldigvis blev min jagtkammerart til et sidste pas.
Klokken 19 kom en buk med kraftige stænger, men uden synlige takker. Jeg bedømme ham til at være en ældre retur og besluttede mig for at skyde. Et skud var dog ikke muligt da han stod bag nogle træer helt ude i venstre side af der hvor jeg kunne se. Og så begyndte han sq at trække yderligere mod venstre. Ved første sprække imellem to tæer uden grene i vejen lod jeg et T-TSX i 180 grs versioner suse afsted og bukken forsvandt. Jeg havde dog en god fornemmelse for skuddet. Fremme ved skudpladsen fandt jeg INTET. Ikke et hår ikke en bloddråbe og slet ingen buk. Efter lidt søgen ringede jeg efter min kammerart som kom og hjalp med at lede. Efter et godt stykke tid med tvivlens nagen fandt han endeligt blod – lungeblod og en del af det. Enten har jeg fejlbedømt skudstedet eller også er bukken gået 50 meter uden at efterlade schweiss. Nu var problemet at det begyndte at blive mørkt, og området var fyldt med tæt underbevoksning og vi kunne ikke finde bukken. Derfor ringede jeg efter en hund. Hunden var fremme ved 10 tiden og fandt bukken efter nogen søgen rundt. Den lå ca. 40 meter fra hvor vi fandt blod. Så selvom det er forbundet med en regning at ringe efter hund i Sverige så var det det værd, for jeg fik sat et godt punktum for en heftig bukkejagt i Ålshult.
Seneste kommentarer