I dag har jeg lagt en video på YouTube for første gang i meget lang tid. På videoen tester jeg hastigheden på forskellige haglpatroner.
Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer
I dag har jeg lagt en video på YouTube for første gang i meget lang tid. På videoen tester jeg hastigheden på forskellige haglpatroner.
Her ser I tre generationer samlet på foderpladsen i skoven.
I Påsken var vi oppe i vores nye sommerhus, som ligger ca 5 km fra vores skov. I baggrunden af billedet ovenfor (til venstre) kan I se lidt af det arbejde vi fik lavet den dag. Vi fældede et birketræ, så der kunne laves en ny tjærestolpe. Stammen skal laves til brænde til brug i sommerhuset.
Her til morgen havde jeg mulighed for et par timers gåsejagt sammen med Morten. Der var en hel del gæs i luften, og enkelte var også forbi og kigge på vores lokkere, men ingen ville tæt nok på til at vi kunne komme til skud. Men sikke en morgen – se bare solopgangen – efter at have set en sådan kan det da ikke andet end at blive en god dag.
Efter 4 dagens intensiv jagt lykkedes det endeligt… Første morgen så jeg en ræv uden at kunne få hold på den. Den aften havde en en klejn 4-ender for som jeg lod gå og så også en rå og en ung elgtyr.
Dagen efter bød på to små spidsbukke og en forfærdelig masse regn – min fjeldduk fra Helsport gjorde det i den forbindelse rigtigt godt. Eneste anke er at den ikke er lydløs men i kraftig regn gør det ikke noget. Så fulgte tre pas helt uden dyr, og vi var kun to tilbage. Aftenpasset i går var jeg tæt på at være ene tilbage men heldigvis blev min jagtkammerart til et sidste pas.
Klokken 19 kom en buk med kraftige stænger, men uden synlige takker. Jeg bedømme ham til at være en ældre retur og besluttede mig for at skyde. Et skud var dog ikke muligt da han stod bag nogle træer helt ude i venstre side af der hvor jeg kunne se. Og så begyndte han sq at trække yderligere mod venstre. Ved første sprække imellem to tæer uden grene i vejen lod jeg et T-TSX i 180 grs versioner suse afsted og bukken forsvandt. Jeg havde dog en god fornemmelse for skuddet. Fremme ved skudpladsen fandt jeg INTET. Ikke et hår ikke en bloddråbe og slet ingen buk. Efter lidt søgen ringede jeg efter min kammerart som kom og hjalp med at lede. Efter et godt stykke tid med tvivlens nagen fandt han endeligt blod – lungeblod og en del af det. Enten har jeg fejlbedømt skudstedet eller også er bukken gået 50 meter uden at efterlade schweiss. Nu var problemet at det begyndte at blive mørkt, og området var fyldt med tæt underbevoksning og vi kunne ikke finde bukken. Derfor ringede jeg efter en hund. Hunden var fremme ved 10 tiden og fandt bukken efter nogen søgen rundt. Den lå ca. 40 meter fra hvor vi fandt blod. Så selvom det er forbundet med en regning at ringe efter hund i Sverige så var det det værd, for jeg fik sat et godt punktum for en heftig bukkejagt i Ålshult.
Efter jul har elgene for alvor fundet de sukkerroer, som vi har lagt ud i skoven. Der er nu 4 elge, der nærmest bor på foderpladsen. Det er sjovt at se hvor mange forskellige dyr der har glæde af det arbejde vi laver, og så gør det ikke noget at vi ikke jager elg. Derimod var det ikke så godt, da en af elgene slog sprederen af tønden, så al majsen løb ud på jorden. Heldigvis kunne den sættes på igen, og den havde ikke taget skade.
Rådyrene spiser også af roerne, mens vildsvinene ikke røre dem. Sådan har det været alle de år, vi har lagt roer ud, og det er lidt mærkeligt for andre steder spiser vildsvinen gerne roer. Vores må være kræsne… Så når vi ligger roer ud, så er det primært for at støtte rådyrene igennem vinteren, hvor de kan have svært ved at finde mad nok.
Der er endnu flere billeder i galleriet Langt ude i skoven.
I går aftes fik jeg hængt mine bukkeopsatser op. De hænger i en af trappeopgangene, og jeg glæder mig over dem, hver gang jeg går forbi. Det store elggevir skal hænge i stuen og to mindre i udestuen. Den mindste elg ender formentligt på hytten oppe i skoven.
På de otte måneder, vi har boet i huset, synes jeg, at vi har nået temmeligt meget. Der er både blevet lagt klinker i kælderen, hvor Henrik gav en stor hånd og til ny beklædning af østvæggen på lejligheden, hvor min far gav en stor hånd med. Vi har også fået installeret en ekstra vaskemaskine, sat to varmepumper op og en masse andre ting.
Helle fik i weekenden tømt endnu et par flyttekasser og sådan kommer vi stille og roligt på plads i små skritdt. Så selvom der stadigt er flyttekasser der skal tømmes, el-arbejde vi skal have en elektriker til at lave, flere klinker der skal ligges og en masse træværk der skal males, så er det rigtigt dejlige at se tingene falde på plads. Når vi så samtidigt er faldet godt til, så er der vist ikke så meget mere at kunne ønske sig af sådan en flytning.
I går aftes var jeg var afsted på et aftenpas sammen med min jagtkammerart (Anders), som jeg desværre ikke ellers har haft lejlighed tilsat jage buk sammen med i år. Denne gang foregik jagten på store åbne marker, som heldigvis er lidt kuperede, så det er til at få kuglefang. Der er ikke gris i området, så jeg greb lejligheden og skiftede fra 300wm til min kære lille 22-250rem.
Anders havde været forbi og spotte et par aftner, hvor han kom forbi til og fra noget arbejde, og han havde derfor udset to steder. Da han ikke havde skudt buk i år, fik han lov at vælge først. Han tog selvfølgeligt den plads, jeg havde i tankerne, og sendte så i øvrigt mig et helt andet sted hen end, hvad jeg havde forestillet mig. Men da jeg ikke havde været forbi og spotte, så tog jeg hans råd og endte på den måde på min flade midt i en stor roemark.
På plads målte jeg afstanden til forskellige let genkendelige punkter, og så lavede jeg en lille tabel med skudafstande, bulletdrop og windage på telefonen. Så var jeg klar…
Efter halvanden time så jeg det første rådyr – afstanden nærmede sig en kilometer. Men jeg prøvede da min Nordic Roe, uden nogen som helst effekt. Jeg så en del råvildt, men på meget lange afstande og ikke på vores marker. Jeg sad også og filosoferedes lidt over, hvorfor jeg kunne se mindst 25 hare, når de lige på den anden side af Øresund næsten er sjældne….
Som lyset svandt rykkede der rådyr tættere på roemarken, og et af de nærmeste havde endda horn – ikke store, men dog horn.
En halv time før lukketid trådte den lille buk så ind i roemarken men i et område, hvor jeg ikke havde frit skud pga. højt ukrudt. Han trak dog længere og længere ind i marken, og var snart inde i et område, hvortil jeg havde frit skud. Men men spejlet udgør ikke det bedste mål… Mens han gik der svandt lyste mere og mere. Jeg måtte to gange justere ned for forstørrelsen på kikkerteen (Leupold Mark 4 – 6,5-20×50) for at have lys nok og jeg lod også korset gløde svagt. Men endeligt stod han rigtigt og jeg slap det lille 55 grs TBBC projektil.
KAWOOOOM jeg blev helt forskrækket. Væk var bukken, men noget flygtede tilbage over naboens mark – op med den lille Steiner-kikkert- pyha en hare. Jeg smed en lampe der blinkede blinkede på gearet, så jeg kunne finde det igen, tog min eftersøgslygte og gik frem – jeg havde en elmast som pejlemærke og fandt nemt bukken – en fin lille gaffelbuk, som jeg lod ligge.
Tilbage ved gearet ringede jeg til Anders og fortalte, at jeg havde skudt en buk og ville sætte hunden på den. Jeg skulle lige høre om jeg skulle hente ham først, eller om han ville vente. Han ville så lige høre om han så skulle bruge tiden på at slæbe den buk han selv havde skudt ud 😉 det endte med at Inca fik lov at finde to bukke, hvilket hun gjorde helt ok – hun er stadigt meget ivrig, men skulle såmænd ikke hjælpes ret meget.
En rigtig dejlig aften med en god jagtkammerart – ja faktisk to…
Det er bestemt ikke den største buk, jeg har skudt, men jeg er sikker på, at jeg vil tænke tilbage på en rigtig dejlig jagtoplevelse, hver gang jeg kommer forbi geviret, som selvfølgeligt skal have en plads på væggen.
Forberedelserne til årets bukkejagt er i fuld gang. I dag har jeg været på skydebanen og kontrollere, at mine våben er indskudte – det var de, men det er nu dejligt at være sikker. Her til aften fik frisuren så en tur med trimmeren. Det bliver muligvis en uge uden så mange brusebade, og så er det dejligt med en kort frisure.
Der er stadigt meget, der skal pakkes, men jeg skal nok blive klar til afgang torsdag aften.
© 2024 The Yeti's World
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer