Tag: kleiner münsterländer (Side 1 af 3)
Her ser I tre generationer samlet på foderpladsen i skoven.
I Påsken var vi oppe i vores nye sommerhus, som ligger ca 5 km fra vores skov. I baggrunden af billedet ovenfor (til venstre) kan I se lidt af det arbejde vi fik lavet den dag. Vi fældede et birketræ, så der kunne laves en ny tjærestolpe. Stammen skal laves til brænde til brug i sommerhuset.
Vi er nu samlet på Humlegården for, at være klar til elgjagten som starter i morgen. I dag har vi lavet forskellige småting, som at tage båden op, badet i søen (ja ja det var kun Inca som havde den trang) og klargjort haven for vinteren.
Inca, Storm, Thorbjørn og jeg tog os en kort luftetur inden kaffen. Vi gik ned til naboen og nød udsigten fra deres bådbro. Vejret er til den kølige side – der var is på søen i morges – men utroligt smukt.
Jeg tog en serie (bracket) billeder, som jeg har lagt sammen til et HDR-foto. Der er mange indstillingsmuligheder og billederne kan blive meget forskellige fra det klassiske til det helt outrere. Nedenfor har jeg indsat et par eksempler:
Først et hvor indtrykket nok er lidt til den kunstneriske side.
Og så er der er mere klassisk. 
For begge gælder dog at man godt kunne arbejde en del mere med dem, og jeg kunne helt sikkert med fordel have skudt 7 eller 9 billeder frem for de 5 jeg skød. Det ville have gjort det nemmere at få en god balance imellem den mørke forgrund og de hvide skyer – og det er jo sådan set det man gerne vil med HDR-billeder.
Efter lang tid, hvor mit kære Nikon kamera mest har samlet støv, kom det endeligt med ud idag. Vi var en tur nede ved bådhuset, og den lille vig var som så ofte før et rigtigt indbydende syn. Thorbjørn og Storm gik på opdagelse i stenene, mens Inca drønede rundt og nød livet. Vi forsøger dog at holde hende en del tættere på os, end hvad hun synes er nødvendigt – hun skulle jo helst ikke ende som mad for ulvene. Inden for det seneste halve år er der taget mindst 5 hunde af ulven mindre end 20 km her fra. Det gør det lidt utrygt, når Inca gerne vil stikke til skovs. Inca kan derimod ikke forstå, at hun ikke får lov at løbe som hun plejer.
Der ligger fortsat lidt sne efter den sidste omgang. Det er formentligt væk i morgen, for temperaturen er ganske behagelig, og man kan rigtigt hører hvordan sneen tør.
Bæveren har holdt fest i løbet af vinteren, og man kan se hvordan den har fældet træer og spist al barken. Det bliver vist ikke nemt at sætte garn i løbet af sommeren…
Her kommer lidt flere billeder fra Påsken. Først nogle billeder fra vores arbejdsdag, hvor vi fællede en masse hassel, så vi kan blive ved med at se søen fra huset. Som I kan se, så kørte jeg bilen ned på marken som en slags avanceret trillebør. Så kommer et par billeder fra vores tur op til udsigtstårnet på Torrskogsleden, hvor vi fandt en stach (GeoCaching). Inca nød virkeligt turene i skoven hvor hun fik lov at brænde en masse energi af – og jeg fik lidt erfaring med GPS-halsbåndet. Det sidste billede viser en lille klatrefyr under et stop ved slusen i Lenertsfors – hvor Storm i øvrigt fandt sin første stach.
Mens Storm var til fødselsdag hos Kevin kørte Malte, Thorbjørn, Inca og jeg et smut ned til Hundestranden ved Skanör. Det var dejligt at blive blæst godt igennem med udsigt til både Øresundsbroen og kite sufere…
Inca skal luftes inden hun skal passes hos Dorthe og Flemming. Sikke et dejligt vejr med blå himmel, sol og trækkende gæs.
I går aftes var jeg var afsted på et aftenpas sammen med min jagtkammerart (Anders), som jeg desværre ikke ellers har haft lejlighed tilsat jage buk sammen med i år. Denne gang foregik jagten på store åbne marker, som heldigvis er lidt kuperede, så det er til at få kuglefang. Der er ikke gris i området, så jeg greb lejligheden og skiftede fra 300wm til min kære lille 22-250rem.
Anders havde været forbi og spotte et par aftner, hvor han kom forbi til og fra noget arbejde, og han havde derfor udset to steder. Da han ikke havde skudt buk i år, fik han lov at vælge først. Han tog selvfølgeligt den plads, jeg havde i tankerne, og sendte så i øvrigt mig et helt andet sted hen end, hvad jeg havde forestillet mig. Men da jeg ikke havde været forbi og spotte, så tog jeg hans råd og endte på den måde på min flade midt i en stor roemark.
På plads målte jeg afstanden til forskellige let genkendelige punkter, og så lavede jeg en lille tabel med skudafstande, bulletdrop og windage på telefonen. Så var jeg klar…
Efter halvanden time så jeg det første rådyr – afstanden nærmede sig en kilometer. Men jeg prøvede da min Nordic Roe, uden nogen som helst effekt. Jeg så en del råvildt, men på meget lange afstande og ikke på vores marker. Jeg sad også og filosoferedes lidt over, hvorfor jeg kunne se mindst 25 hare, når de lige på den anden side af Øresund næsten er sjældne….
Som lyset svandt rykkede der rådyr tættere på roemarken, og et af de nærmeste havde endda horn – ikke store, men dog horn.
En halv time før lukketid trådte den lille buk så ind i roemarken men i et område, hvor jeg ikke havde frit skud pga. højt ukrudt. Han trak dog længere og længere ind i marken, og var snart inde i et område, hvortil jeg havde frit skud. Men men spejlet udgør ikke det bedste mål… Mens han gik der svandt lyste mere og mere. Jeg måtte to gange justere ned for forstørrelsen på kikkerteen (Leupold Mark 4 – 6,5-20×50) for at have lys nok og jeg lod også korset gløde svagt. Men endeligt stod han rigtigt og jeg slap det lille 55 grs TBBC projektil.
KAWOOOOM jeg blev helt forskrækket. Væk var bukken, men noget flygtede tilbage over naboens mark – op med den lille Steiner-kikkert- pyha en hare. Jeg smed en lampe der blinkede blinkede på gearet, så jeg kunne finde det igen, tog min eftersøgslygte og gik frem – jeg havde en elmast som pejlemærke og fandt nemt bukken – en fin lille gaffelbuk, som jeg lod ligge.
Tilbage ved gearet ringede jeg til Anders og fortalte, at jeg havde skudt en buk og ville sætte hunden på den. Jeg skulle lige høre om jeg skulle hente ham først, eller om han ville vente. Han ville så lige høre om han så skulle bruge tiden på at slæbe den buk han selv havde skudt ud 😉 det endte med at Inca fik lov at finde to bukke, hvilket hun gjorde helt ok – hun er stadigt meget ivrig, men skulle såmænd ikke hjælpes ret meget.
En rigtig dejlig aften med en god jagtkammerart – ja faktisk to…
Det er bestemt ikke den største buk, jeg har skudt, men jeg er sikker på, at jeg vil tænke tilbage på en rigtig dejlig jagtoplevelse, hver gang jeg kommer forbi geviret, som selvfølgeligt skal have en plads på væggen.
I dag har Inca og jeg været på drevjagt. Det var en herlig dag med lidt sne og 6-8 graders frost. Vildtparaden blev meget mager idet den var helt tom, men vi havde en dejlig jagtdag alligevel.
Seneste kommentarer