Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer
Her til morgen havde jeg mulighed for et par timers gåsejagt sammen med Morten. Der var en hel del gæs i luften, og enkelte var også forbi og kigge på vores lokkere, men ingen ville tæt nok på til at vi kunne komme til skud. Men sikke en morgen – se bare solopgangen – efter at have set en sådan kan det da ikke andet end at blive en god dag.
Jeg ved ikke om I allerede har opdaget det, men det har i et stykke tid været muligt at se billederne fra min Instagram-profil her på siden. I kommer ind til billederne ved at vælge “Instagram” i bjælken under vores familiebillede. På min Instagram-profil kommer en masse snapshots fra hverdagen, og her er alt fra syltede rødløg til forskellige jagtsituationer.
Så der er I også velkomne til at kigge med.
Efter 4 dagens intensiv jagt lykkedes det endeligt… Første morgen så jeg en ræv uden at kunne få hold på den. Den aften havde en en klejn 4-ender for som jeg lod gå og så også en rå og en ung elgtyr.
Dagen efter bød på to små spidsbukke og en forfærdelig masse regn – min fjeldduk fra Helsport gjorde det i den forbindelse rigtigt godt. Eneste anke er at den ikke er lydløs men i kraftig regn gør det ikke noget. Så fulgte tre pas helt uden dyr, og vi var kun to tilbage. Aftenpasset i går var jeg tæt på at være ene tilbage men heldigvis blev min jagtkammerart til et sidste pas.
Klokken 19 kom en buk med kraftige stænger, men uden synlige takker. Jeg bedømme ham til at være en ældre retur og besluttede mig for at skyde. Et skud var dog ikke muligt da han stod bag nogle træer helt ude i venstre side af der hvor jeg kunne se. Og så begyndte han sq at trække yderligere mod venstre. Ved første sprække imellem to tæer uden grene i vejen lod jeg et T-TSX i 180 grs versioner suse afsted og bukken forsvandt. Jeg havde dog en god fornemmelse for skuddet. Fremme ved skudpladsen fandt jeg INTET. Ikke et hår ikke en bloddråbe og slet ingen buk. Efter lidt søgen ringede jeg efter min kammerart som kom og hjalp med at lede. Efter et godt stykke tid med tvivlens nagen fandt han endeligt blod – lungeblod og en del af det. Enten har jeg fejlbedømt skudstedet eller også er bukken gået 50 meter uden at efterlade schweiss. Nu var problemet at det begyndte at blive mørkt, og området var fyldt med tæt underbevoksning og vi kunne ikke finde bukken. Derfor ringede jeg efter en hund. Hunden var fremme ved 10 tiden og fandt bukken efter nogen søgen rundt. Den lå ca. 40 meter fra hvor vi fandt blod. Så selvom det er forbundet med en regning at ringe efter hund i Sverige så var det det værd, for jeg fik sat et godt punktum for en heftig bukkejagt i Ålshult.
På videoen fortæller Thomas lidt om vores seneste produkt – garantiobligationen SydEuropa 2018. Den er så ny, at salget først starter den 20. januar. Det er den første garantiobligation, hvor jeg har været med i hele processen fra de første idéer til det færdige produkt. Det har været rigtigt spændende, udfordrende og lærerrigt. Jeg har hele tiden skulle tilegne mig nye kundskaber, men jeg føler samtidigt, at jeg har kunnet bidrage med noget. I det færdige produkt synes jeg endda, at jeg kan se et lille fingeraftryk, som jeg har sat. Nu skal vi så se, hvordan salget kommer til at gå. Det bliver dog svært at slå den overvældende succes vi havde i sidste kvartal.
Det bedste af det hele er, at jeg glæder mig utroligt til at arbejde mere med garantiobligationer. Jeg bliver dagligt bekræftet i at skiftet til Garanti Invest var det helt rigtigt valg.
Thorbjørns skole holdt lukket i dag, så derfor var han med mig på arbejde. Det gik rigtigt godt, og jeg kunne nærmest helt glemme at han var der. Thorbjørn sad lige så stille og hyggede sig med iPad’en og sit Nintendo spil. Til frokost gik kan med over og hentede maden sammen med Annelise. Selvom jeg havde meget travlt i dag, og derfor ikke var så selskabelig, så var det mig der efter 8,5 timers arbejdsdag måtte spørge Thorbjørn om han havde tid til at tage med hjem. Så næste gang der er lukket i skolen, så tror jeg, at Thorbjørn tager med mig på arbejde igen, og mon ikke det bliver lige så hyggeligt.
En del af jer har sikkert allerede hørt det – jeg har fået nyt arbejde. Efter 2,5 lærerrige år i Finanstilsynet skifter jeg til Garanti Invest, hvor jeg skal være projektleder.
Garanti Invest laver strukturerede produkter, som sælges af ca. 40 lokale pengeinstitutter. Jeg starter allerede i næste uge, så lige nu har jeg temmeligt travlt med at afslutte opgaver i tilsynet. Jeg glæder mig rigtigt meget til at kaste mig over de nye udfordringer, og særligt til at være med til at lave produkter, der skal sælges. Det giver en mere direkte feedback på det arbejde man laver. Med 4 årlige lanceringer bliver der kort vej fra idé over implementering til feedback. Et af de områder jeg har syntes, at det har været allermest spændende at arbejde med er derivater, eller finansielt afledte produkter. Derfor bliver det rigtigt spændende, at få lov at arbejde med fingerne godt nede i dejen og selv være en del af arbejdet med at udtænke strukturerne. Jeg ser kort sagt stillingen som projektleder i Garanti Invest som et rigtigt drømmejob.
I kan læse lidt mere om Garanti Invest her:
http://www.structuredretailproducts.com/news-story/17632/garanti-invest-a-small-player-with-a-robust-retail-network#.UmeysZGD7Rc
Sådan man man altså vise mit LinkedIn netværk som et billede.
Her til aften har jeg været ude at spise sammen med tre kollegaer fra tilsyn inde andre EU-lande. Vi spiste på en restaurant der hedder Le Relais de l’Entrecote. Det er et ret specielt koncept.
Til forret kan man vælge imellem grøn salat eller ingen forret.
Hovedretten er entrecote, så valget er her rød, medium eller gennemstegt. Entrecoten serveres med sprøde pomfritter og en grøn sovs lavet efter en hemmelig opskrift.
Og hvad tror I så desserten er?
Ja helt rigtigt gættet, man kan vælge imellem 15-20 forskellige desserter – var det ikke det I alle gættede på?
Kort sagt en fantastisk restaurant. Man kan i øvrigt ikke bestille bord, men må pænt stille op i køen, der strækker sig et stykke ned af gaden, og så ellers vente på, at der bliver et ledigt bord.
Da vi bestilte maden skrev servitricen det vi bestilte ned på dugen.
Så var det jo også til at huske, hvad vi skulle betale for… Det er helt sikkert et sted, jeg kunne finde på at spise på igen.
Her kan I se, hvad andre mener om stedet:
I dag og i morgen er jeg til møde i ESMA. Mødet afholdes i Paris. I dag er branchen inviteret med, så vi kan få deres syn på det vi laver, hvilket jeg ser frem til. I morgen er der så almindeligt møde i IMSC.
En anden ting jeg ser frem til på denne tur er, at vi normalt går ud og spiser sammen, når det er et to-dags-møde. Det plejer at være rigtigt hyggeligt, og det er en god lejlighed til både at diskutere faglige ting og til at lære de andre at kende.
© 2024 The Yeti's World
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer