IMG_1479 (1)

I går aftes, da jeg var ude at lufte Inca, så jeg årets første pindsvin. Det var en ordentlig krabat, og det var ikke særligt bange for mig. Pindsvin er for mig en af forårsbebuderne, og jeg glæder mig altid over at møde de små piggede fyre.

 

En anden ting, der hører foråret til, er havearbejde. Vi har allerede fjernet en masse træer i haven, hvilket I bl.a. kan se lidt om her og her. Et par af de tilbageværende træer havde det dog ikke så godt. De havde stået der, hvor de forrige ejere af huset havde heste gående, og træerne manglede en del af barken. Træerne så derfor temmeligt sølle ud, og det ene var endda overbegroet af svampe, og vi besluttede os derfor i søndags for at de skulle væk.

 

Det værste ved at fælde træer er at få rødderne op, men det fandt jeg en løsning på, og som med så meget andet arbejde, så er det rigtige værktøj mindst halvdelen af jobbet.

IMG_1476 (1) IMG_1475 (1)

Det er skønt af have en bil med spil…