Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer

Måned: maj 2013

Det regner i Paris

I dag er jeg til et ESMA møde i Paris. Turen her ned var lidt en blandet fornøjelse. Jeg fik købt et dagligdags cover til min telefon og den nyeste Dan Brown bog i lufthavnen. Flyet var så en smule forsinket, man da jeg jo ikke rigtigt skulle nå noget gjorde det ikke noget, og så måske alligevel… For taxaen ind til Paris tog ikke ikke knapt en time som normalt, men over to timer. Pænt kedeligt når turen er i kø på motorvejen sammen med en chauffør, man ikke kan snakke med.

Fremme på hotellet (som ikke er det sædvanlige, da det pludseligt var for dyrt) hoppede jeg i løbetøj og mine abefødder og løb en tur langs Seinen. Abefødderne bringer en del smil frem, når folk ser dem.

Efter et hurtigt bad gik det afsted til den restaurant, jeg også spiste på, sidst jeg var i Paris. Måske et lidt kedeligt valg, men jeg tænkte, at konceptet ligger mere op til lidt snak imellem selskaberne, så det forhåbentligt ikke blev lige så kedeligt at spise alene. Maden var god og jeg faldt i snak med et par amerikanere. Så det blev ganske hyggeligt.

Her til morgen gik strømmen på mit værelse, men så trak jeg bare gardinerne fra. Men da jeg så næsten var klar til at gå begyndte brandalarmen… Jeg bandt nu slipset færdigt og forlod rummet stille og roligt, og der var da heller ingen panik i receptionen.

Turen til ESMA var en del længere end fra det hotel, jeg ellers har boet på. Det tog 20 minutter i rask gang. Heldigvis dryppede det kun, men endnu engang regner det. Det har det gjort en del gange når jeg har været afsted til disse møder, men det gør nu ikke så meget, da det så ikke er alt for varmt.

Hallo Kitty killed by Partner

20130518-181411.jpg

I dag var Storm og jeg vidner til et brutalt drab. Inca’s Hallo Kitty bamse lå fredeligt og sov i legehuset, da den store grumme partner brutalt skubbede huset hen over græsplænen. Hallo Kitty blev tvunget ud i det fri, hvorefter partner straks hakkede den lille stakkel i stumper og stykker. Æret være Hallo Kitty…

20130518-182032.jpg

…men græsset står nu pænt og nyklippet!

Forberedelserne til næste projekt

20130505-123144.jpg
Så er forberedelserne til næste projekt gået igang. Storm og jeg har været ude at købe brædder og kapsav. Nu skal brædderne males, og så skal lejligheden have ny beklædning på bagsiden.

Update: Nu ligger der 130 brædder i garagen. Så nu skal de bare males og så sættes op… Mon ikke det ender med, at en del først bliver malet, når de hænger på huset.

© 2024 The Yeti's World

Tema af Anders NorenOp ↑