Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer

Forfatter: Mikkel Kroeyer (Side 13 af 20)

Helles sidste dag i ‘frihed’

Normalt er det en kedelig begivenhed når man sådan har sidste dag i frihed, men Helle glæder sig. Vi her ligefrem inviteret gæster og åbnet en god flaske vin. Ja ja I har nok gættet hvad jeg taler om – Helle starter på det nye arbejde på mandag. Det bliver lidt af en omvæltning at hun ikke længere har god tid til at pakke ud og ordne en masse praktiske ting, men at vi nu skal tilbage til den almindelige travle hverdag for børnefamilier.

Nu har hun jo faktisk haft deltidsarbejde hos GripGrab og det har været dejligt også for mig sådan at få lidt mere insight i det fine familieselskab. For selvom jeg jævnligt snakker med Bjørn så er det noget andet når Helle har været en del af dagligdagen hos GripGrab.

Nå, men nu kommer gæsterne, så jeg må løbe.

20130111-181850.jpg

Seneste nyt fra Sjötorpsvägen – og lidt mere

Lige nu går det meste af vores tid med at komme på plads, og det begynder faktisk at ligne et hjem. Køkkenet er både brugbart og hyggeligt. Fjernsynet er sluttet til, og er blevet udvidet med en Wii – så Thorbjørn bor nu i kælderen… Inca har også fundet sig til rette, og jeg har allerede måtte lappe et hul i hegnet, så hun ikke render ud af haven. I dag er der endda blevet monteret to luft/luft varmepumper på gæsteboligen og værkstedet, og de sluttes til i morgen. Så nu kan vi også får den del indrettet. Og sådan går det slag i slag med at komme på plads.

Men der er da også ting der bliver forsømt – jer for eksempel. Det er ikke blevet til mange timer her ved Mac’en. Dels har vi ikke fået bredbåndet op at køre – så det er fortsat via min mobil at vi kan surfe lidt, og dels er der så meget andet, der skal laves. Den tid jeg bruger her går mest med at skrive til folk om, at vi har skiftet adresse, og så med at få de sidste detaljer på plads i forhold til salget af Ellingegatan – det ser dog ud til at køre fint nu. Og så har jeg ikke fundet kortlæseren endnu, så jeg kan ikke ligge de billeder ind, jeg har taget, men de kommer bare rolig.

Men I skal da ikke snydes helt. Så derfor får I lige en vejledning i, hvordan vi storbyboende køb-og-smid-væk mennesker trods alt kan være lidt survivalagtige.

Juletamtam hos Finanstilsynet

I dag er der juletamtam i Finanstilsynet. Jeg havde Storm med fra morgenstunden og Helle er så stødt til senere. Thorbjørn skulle give is, så han tog i skole. Det er jo hans næstsidste dag før han skifter.

Her er masser af børn, julekager, ballondyr og julepynt. Storm hygger sig rigtigt…

20121219-102910.jpg

Lucia i Daggis

I dag har vi været til lucia i Storms Daggis. Lucia er en meget større begivenhed i Sverige end i Danmark. Alle større byer har deres egen luciabrud, og det fejres altså også i Daggis. Forældre og større søskende skulle være på plads i skolens kantine klokken 16, og så kom de små ellers. De var alle klædt ud, og her er der flere forskellige muligheder. Pigerne er typisk luciabrude, mens drengene kan være pebbarkakor eller nisser – ja eller lucia”brude” hvis de vil det.

MIK_4064

Efter de små poder var kommet ind og stillet op sang de flere sange for os. Storms fine stemme hørtes igennem alle de andres. Sådan har det aldrig været med Thorbjørn, som synger lidt mere forsigtigt.

MIK_4065

Efter de fine sange var der lussekatter, pepparkakor, saft og kaffe. Et rigtigt fint arrangement.

På billedet nedenfor ses lussekatte, som er bagt af en bolleligende dej men med safran og rosiner. De er rigtigt gode, og sælges over alt i Sverige i december måned.

img_0295_lussekatter1

Jeg læste i øvrigt en artikel i dag om, at det er muligt at få selv et arrangement, som det vi var til i dag til, at omhandle racisme. I finder artiklen her.

Vi skal vist passe på, at vi ikke bliver bange for vores egen skygge.

De første læs er kørt

I dag har vi kørt de første to flyttelæs. Det første var hundegården og gyngestativet. Næste læs var mest ting fra garagen – majs, cykler, paller og lidt blandet.

I dag var vejret jo ikke rigtigt til flytning – rigtigt Subaru vejr – men det gik nu fint alligevel. Og det er godt at være kommet godt igang.

Jul i Thorbjørns klasse

I dag har vi været til julearrangement i Thorbjørns klasse. Først så vi børnene synge og optræde, og bagefter fik vi kaffe og kage. Alle havde taget lidt med, og så var der ellers kage/slik slaraffenland for ungerne, og kaffe til de voksne. Storm og Thorbjørn var ikke sultne da de kom hjem…

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 The Yeti's World

Tema af Anders NorenOp ↑