Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer

Kategori: Jagthunden Inca (Side 2 af 3)

Billeder af min jagthund Inca. Inca er en kleiner münsterländer.

Morgentur med Inca

IMG_0689-IMG_0691

Efter en tur under bruseren og så et skud espresso gik jeg en morgentur med Inca inden morgenmaden. Vejret er dejligt, men temmeligt koldt. Det er dog helt fantastisk, at se naturen her omkring. Først så vi tre rådyr, som gik på en mark et par hundrede meter fra, hvor vi bor.

IMG_0685

Så kom vi forbi en mark, hvor der gik gæs.

IMG_0687

Senere på turen lettede en harer lige ved siden af vejen. Den ville Inca gerne have været efter, men hun var i snor. Jeg havde nog nok at gøre med at holde hende, og kunne ikke tage et billede. Hvor er det skønt at have ferie, så der er bedre tid til den slags ture.

Lettere brugt sofa til salg

Når vi er på arbejde så er Inca i hesteboksene. Hun er ikke ovenud begejstret og piber lidt lige når vi går, men hun falder hurtigt til ro. Hundehuset med varme bruger hun endnu ikke rigtigt. Hun vil godt gå ind i det, men så vidt jeg kan se, så opholder hun sig ikke i det, når vi er væk. Hvis jeg lister mig der ned når jeg kommer hjem, så kan jeg se at hun ligger og sover. Vi har også forsøgt at indrette Incas “arbejdsværrelse” med sofaen, som hun også sov i på Ellingegatan og en af mine gamle trøjer, som har fulgt hende helt fra lille hvalp. I inderboksen står sofaen og hundehuset, mens den yderste boks er ryddet, så der er lidt plads at rører sig på. Vi lader også lyset brænde, så hun ikke skal være i mørke med mindre hun selv vil og søger ind i hundehuset.

Nå, men i dag har hun dog virkeligt holdt fest på sofaen, eller retter sagt med sofaen. Pyt med sofaen – hellere den end sofaen i stuen. Det er værre, at hun jo har hærget sofaen fordi hun ikke kan lide at være alene.

foto

Mon ikke vi skal se om vi kan finde noget bedre legetøj…

Jagt og nisser

Dagen i dag har budt på lidt af hvert. Formiddagen bød på (harer)jagt, og Inca var med for første gang. Det er blevet rigtigt Subaru vejr, men Anders’ Audi klarede sig nu også helt godt, da vi i snevejr kørte mod Rusthållet. I første såt blev der rejst 5 fasaner, og der blev afgivet et enkelt skud til dem, dog uden at nogen af dem blev ramt. Inca syntes, at sådan et skud lød temmeligt højt, men hun kom ret hurtigt over det. I såten efter blev der skudt 5 harer. De blev alle skudt langt fra hvor jeg gik, men hver gang søgte Inca helt hen til mig og gik der et stykke tid før hun igen søgte lidt ud. Der var ikke de helt store søg i hende i dag, og hun brugte mere tid på de andre hunde og jægerne end på at lede efter vildt. Det til trods så var der ros til hende fra både husse (mig) og flere af de andre jægere.

Formiddagens sidste gik tilbage til gården, og der rejste ganske mange harer, men de fleste stak ud igennem siden af drevet, præcis der hvor der ikke stod nogen post. Der blev dog leveret en enkelt – der dog ikke kom med på “paraden” inden jeg stak næses hjemover.

Vej hjemme klædte jeg om, og så gik det ellers afsted til Helles nye arbejde, hvor der var jule tamtam. Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag, men julemand, julesange, masser af slik, gaver til børnene, god mad og hyggelige mennesker.

Det lille møderum midt i kantinen var virkeligt et hit blandt børnene. Storm var næsten ikke til at drive fra rattet. Men det er selvfølgeligt heller ikke mange steder, der står et folkevognsrugbrød midt i “stuen”.

Ungerne nåede også at indtage kælderens slaraffenland med spillemaskiner, pool, dart og meget andet. Gad vide om Helle overhovedet får tid til at arbejde…

Så røg den første mælketand

Så har Thorbjørn tabt den første mælketand. Jeg hjalp ham med at få den ud da vi børstede tænder. Lidt pudsigt at det præcis blev i dag, for i dag fandt jeg en af Incas mælketænder – endda en hjørnetand. Men mens Inca har skiftet alle tænderne nu, så få vi nu glæden af, at kigge på et charmerende hullet grin hos Thorbjørn i lang tid.

Tanden pakkede vi fint ind i toiletpapir og lagde under Thorbjørns hovedpude, så tandfeen nemt kan finde den. Så må vi se om der er lidt ekstra lommepenge til Thorbjørn, når han vågner i morgen tidligt.

 

Apporttræning

 

Jeg træner Inca med apportbukken stort set hver dag. Før hun får maden skal hun sidde med apportbukken, og når jeg har et par minutter så sidder hun med den for en belønning. Hun er ikke særligt begejstret for det, men det går langsomt fremad. I dag varierede jeg så træningen ved at hente en af skovskaderne i fryseren. Det gik faktisk bedre, og særligt da jeg prøvede at kaste den og så lade hende hente den. Jeg skulle dog lige have fat i halsbåndet, så hun ikke “knaldapporterede”. Inca hentede skovskaden alle de gange jeg kastedde den – og jeg fik stoppet i tide. Så det var en rigtig god fornemmelse. Jeg fortsætter dog med apportbukken, så den kan bruges som træningsværktøj. Og først når den virker som den skal, sætter jeg vinger på den.

Grisen kom ikke, men det gjorde skaderne

Skovskaderne kom i flokke, og modsat i Danmark må man skyde dem her i Sverige. Når der er så mange, kan de være hårde ved småfuglene, og så kan de spise rigtig meget majs… Da jeg gjorde morgenens resultat op lå der 10 skovskader og en husskade på paraden.

Fuglene tog jeg med hjem, så de kan bruges under træningen af Inca. Og når de nu var der kunne man jo lige prøve om hun ville bære en – det er sørme en dygtig hund.

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 The Yeti's World

Tema af Anders NorenOp ↑