Kategori: Thorbjørn og Storm (Side 2 af 5)

I går var vi en tur i Bodø. Jeg skal love for, at der bliver bygget i den by. Hele havneområdet er en stor byggeplads. Vi fik besøgt alle friluftsbutikkerne, hvor vi kiggede på grej. Der var nu ikke noget vi ikke kunne undvære, se det blev ved at kigge.

Sidste stop på vejen var den store lystfiskebutik nede ved havnen. Jeg skulle have ny line på mit hjul, og var også på udkig efter nogle not-a-knot. De sidste fandt jeg nu ikke, men jeg fik rullet 240 meter ny fletline på hjulet. Men mere vigtigt så købte vi Thorbjørns første fiskestang, så nu er han rigtig lystfisker.

Bagefter spiste vi frokost på Peppes Pizza – pizzabagere må være ganske holdne på disse kanter – med de var gode og vi hyggede os.

I dag skulle vi så selvfølgeligt ud at fiske, så Thorbjørn kunne indvie den nye stang. Vi besluttede os for at tage til Gongstø, et sted jeg har fiske mange gange før. Vi pakkede derfor bilen og begav os afsted. Men den nye vej, der er bygget her, betød, at jeg ikke kunne kende vejen. Vi endte med at køre ind ad en grusvej, som meget hurtigt blev til en traktorvej. Subaru’en har dog ikke nogen problemer med at lege traktor, så vi rullede forsigtigt videre. Først kom vi til en vandpyt på størrelse med en mindre skovsø – igen no problem vi kører Subaru. Men så gik vejen igennem en myr – højmose – og her kunne vi ikke køre. Kunne vi komme yderligere 10 meter kunne vi vende bilen – vi kom de 6 meter og så sad vi fast.


Efter lidt forsøg på at komme fri opgav jeg, vi skulle have hjælp. Men bilen stod jo sådan set meget godt, så vi kunne da gå ned at fiske, og så vende tilbage og bringe bilen flot. Vi greb derfor vores grej, og begav os afsted. Det viste sig dog, at vi ikke var det rigtigt sted, og da vi ikke var kommet ned til vandet efter 45 minutters gang, måtte vi gå tilbage til bilen. Begge drengene er rigtigt seje til at vandre og selv Storm klarede turen i fin stil. På vejen tilbage begyndte jeg at skaffe hjælp. Jeg havde ikke Bo’s telefonnummer, men fik fat i Annemarie. Det er fantastisk men en stor familie og det netværk det giver her lokalt. Indenfor en halv time dukkede Bjørnar op med en traktor.


Men hjælp af traktoren var bilen hurtigt fri. Bjørnar var ganske imponeret over så godt Subben klarede sig i terrænet… Og da Bjørnar selv er ivrig lystfisker, kunne han også fortælle os, hvor vi skulle gå for at komme ned til Gongstø. Så vi greb grejet igen og vandrede afsted. Igen var det imponerende at se Thorbjørn danse afsted og med mig i hånden travede Storm også afsted i godt tempo. Vi kom ned til vandet i fin stil og fik rigget fiskestængerne til.

Jeg har kastet for Thorbjørn i dag, da han lige skal lære, at kaste med fiskestangen. Men når jeg havde kastet ud, så har Thorbjørn fisket som om han aldrig havde lavet andet. Efter nogle få kast fangede Thorbjørn så sin første fisk – en fin torsk.

Sikke stolt den lille lystfisker var…

Det blev til en del småsej, og et par lidt større sej som vi tog med hjem. Jeg fangede også en torsk i samme størrelse som den Thorbjørn fangede.

Da vi havde fisket en times tid samlede vi kvas og lidt tørre grene, og fik gang i et lille bål. På den måde kunne vi stege pølser på klipperne ved fjorden. Bagefter fiskede vi lidt mere og jeg fangede den obligatoriske søpølse.

Turen bød i det hele taget på masser af fine naturoplevelser.

Som fx disse fine blomster

Eller denne fine bille

Vel hjemme fandt jeg en højtryksrenser, og brugte en times tid på at få det meste jord og græs af bilen. Et hurtigt bad var også nødvendigt inden vi tog på besøg hos Annemarie og Kjelljøran. De har indrettet en fin lejlighed i den tidligere stald, hvor Camilla og Andreas nu bor.

Med maven fyldt med æblejuice og kage, faldt Storm i søvn på sofaen, så han oplevede ikke den elgtyr vi mødte på vejen hjem til “vores” hus.