I går aftes var jeg var afsted på et aftenpas sammen med min jagtkammerart (Anders), som jeg desværre ikke ellers har haft lejlighed tilsat jage buk sammen med i år. Denne gang foregik jagten på store åbne marker, som heldigvis er lidt kuperede, så det er til at få kuglefang. Der er ikke gris i området, så jeg greb lejligheden og skiftede fra 300wm til min kære lille 22-250rem.
Anders havde været forbi og spotte et par aftner, hvor han kom forbi til og fra noget arbejde, og han havde derfor udset to steder. Da han ikke havde skudt buk i år, fik han lov at vælge først. Han tog selvfølgeligt den plads, jeg havde i tankerne, og sendte så i øvrigt mig et helt andet sted hen end, hvad jeg havde forestillet mig. Men da jeg ikke havde været forbi og spotte, så tog jeg hans råd og endte på den måde på min flade midt i en stor roemark.
På plads målte jeg afstanden til forskellige let genkendelige punkter, og så lavede jeg en lille tabel med skudafstande, bulletdrop og windage på telefonen. Så var jeg klar…
Efter halvanden time så jeg det første rådyr – afstanden nærmede sig en kilometer. Men jeg prøvede da min Nordic Roe, uden nogen som helst effekt. Jeg så en del råvildt, men på meget lange afstande og ikke på vores marker. Jeg sad også og filosoferedes lidt over, hvorfor jeg kunne se mindst 25 hare, når de lige på den anden side af Øresund næsten er sjældne….
Som lyset svandt rykkede der rådyr tættere på roemarken, og et af de nærmeste havde endda horn – ikke store, men dog horn.
En halv time før lukketid trådte den lille buk så ind i roemarken men i et område, hvor jeg ikke havde frit skud pga. højt ukrudt. Han trak dog længere og længere ind i marken, og var snart inde i et område, hvortil jeg havde frit skud. Men men spejlet udgør ikke det bedste mål… Mens han gik der svandt lyste mere og mere. Jeg måtte to gange justere ned for forstørrelsen på kikkerteen (Leupold Mark 4 – 6,5-20×50) for at have lys nok og jeg lod også korset gløde svagt. Men endeligt stod han rigtigt og jeg slap det lille 55 grs TBBC projektil.
KAWOOOOM jeg blev helt forskrækket. Væk var bukken, men noget flygtede tilbage over naboens mark – op med den lille Steiner-kikkert- pyha en hare. Jeg smed en lampe der blinkede blinkede på gearet, så jeg kunne finde det igen, tog min eftersøgslygte og gik frem – jeg havde en elmast som pejlemærke og fandt nemt bukken – en fin lille gaffelbuk, som jeg lod ligge.
Tilbage ved gearet ringede jeg til Anders og fortalte, at jeg havde skudt en buk og ville sætte hunden på den. Jeg skulle lige høre om jeg skulle hente ham først, eller om han ville vente. Han ville så lige høre om han så skulle bruge tiden på at slæbe den buk han selv havde skudt ud 😉 det endte med at Inca fik lov at finde to bukke, hvilket hun gjorde helt ok – hun er stadigt meget ivrig, men skulle såmænd ikke hjælpes ret meget.
En rigtig dejlig aften med en god jagtkammerart – ja faktisk to…
Det er bestemt ikke den største buk, jeg har skudt, men jeg er sikker på, at jeg vil tænke tilbage på en rigtig dejlig jagtoplevelse, hver gang jeg kommer forbi geviret, som selvfølgeligt skal have en plads på væggen.
Fin lille historie! Tillykke med bukken og den gode oplevelse!