Inca skal luftes inden hun skal passes hos Dorthe og Flemming. Sikke et dejligt vejr med blå himmel, sol og trækkende gæs.
Tag: familien krøyer (Side 4 af 10)
I dag er vi kørt op i skoven for dels at få lidt frisk luft, og dels for at isolerer loftet i hytten. Aftensmaden blev delvist tilberedt over bål og så suppleret op med lidt brød og en cup-nudel til de voksne. Inca har drøner rundt men ligger nu og sover med Thorbjørn på gulvet i vakkojan. Her sover jeg så på bordet. Helle og Storm tester den nye isolering i hytten.
I morgen går turen så hjemover igen, efter at vi har fikset et par småting.
En del af jer har sikkert allerede hørt det – jeg har fået nyt arbejde. Efter 2,5 lærerrige år i Finanstilsynet skifter jeg til Garanti Invest, hvor jeg skal være projektleder.
Garanti Invest laver strukturerede produkter, som sælges af ca. 40 lokale pengeinstitutter. Jeg starter allerede i næste uge, så lige nu har jeg temmeligt travlt med at afslutte opgaver i tilsynet. Jeg glæder mig rigtigt meget til at kaste mig over de nye udfordringer, og særligt til at være med til at lave produkter, der skal sælges. Det giver en mere direkte feedback på det arbejde man laver. Med 4 årlige lanceringer bliver der kort vej fra idé over implementering til feedback. Et af de områder jeg har syntes, at det har været allermest spændende at arbejde med er derivater, eller finansielt afledte produkter. Derfor bliver det rigtigt spændende, at få lov at arbejde med fingerne godt nede i dejen og selv være en del af arbejdet med at udtænke strukturerne. Jeg ser kort sagt stillingen som projektleder i Garanti Invest som et rigtigt drømmejob.
I kan læse lidt mere om Garanti Invest her:
http://www.structuredretailproducts.com/news-story/17632/garanti-invest-a-small-player-with-a-robust-retail-network#.UmeysZGD7Rc
Her følger så en beskrivelse af elgjagten.
Jeg jager elg oppe ved Värmlandsgrænsen – faktisk er grænsen indtil Värmland vores nordlige grænse. Jeg har været med i jaktlaget i 13 år, og er kommer med fordi mine forældre har en ødegård i området. Min far er også med på jagten.
Såten vi drev havde vi faktisk drevet tidligere på ugen, men det drev var ikke gået rigtigt godt. Denne gang skulle vi have et folkedrev (og dermed ikke et drev med hunde). Jeg kom til at sidde på en lille høj i en rydning, og havde min ældste søn Thorbjørn med samt min nevø Emil – Thorbjørn er 7 og Emil 9. Det var første gang Emil skulle med på jagt, og det havde han glædet sig til. De to banditter havde temmeligt svært ved at sidde/tie stille. Jeg måtte skille dem ad, så der sad en på hver sin side af mig. Nu skulle de også sidde stille ganske længe, da drevet vel i alt var på 2 1/2 time.
Længe skete der ikke noget, så kunne jeg hører på radioen at de havde set en pindtyr, og det muntrede kortvarigt ungerne op – indtil den faldt for et skud i den anden ende af såten. Så hurtigt kedede ungerne sig igen, og sad igen uroligt. Jeg tænkte at det nok ikke blev dette pas, at jeg skulle skyde noget, og Emil tænkte, at jagt var noget nær det kedeligste man kunne foretage sig.
Pludseligt lød der en brummen, og i første omgang undrede jeg mig over hvad det mon var for et apparat en af driverne havde medbragt. Men så kunne jeg høre de tunge skridt igennem skoven – en elg var på vej! Ungerne sad med aktive hørerværn på og jeg fik hurtigt mine passive på plads, men så kunne jeg ikke hører hvor elgen var. Med albuen fik jeg den ene kop væk fra øret, så jeg kunne lokalisere elgen. Den kom dog hurtigt frem i en åbning i skovkanten og stod kun 10 meter væk. I en og samme bevægelse fik jeg hørerværnet på plads og riflen i anslag. Nu skulle elgen så vende og søge tilbage i skovens trygge rammer, men nej den satte i fuldfart ud i rydningen. Det var ikke lige hvad jeg havde forestillet mig og den nærmede sig meget hastigt min ene begrænsning (på de fleste pas er der røde zoner hvor man ikke må skyde da næste pas befinder sig midt i zonen). Jeg svingede derfor resolut igennem elgen og tog aftræk – helt som skulle jeg skyde et rådyr med haglgevær. Min kære winnie bragede, elgen tog 3-4 skridt og faldt lige så lang den var… højest 8 meter fra hvor vi var.
Det var jo perfekt. Jeg meldte på radioen at jeg havde skudt en elg – “som vist må regnes for at være en kapital”. Jeg fik også vekslet et par ord med drengene, men så begyndte elgen pludseligt at rejse sig. Jeg sprang op, men jeg kunne ikke skyde da elgen lå midt i rød zone. Jeg var dog klar hvis den skulle finde på at stikke af, men den kom aldrig helt op. Jeg gik derfor frem foran elgen, sådan så jeg sigtede ud af såten og så skød jeg elgen igennem hovedet.
Emil havde været sikker på at elgen ville angribe os og det sammen med de heftige begivenheder gjorde at han sad og rystede. Samtidigt bedyrede han dog, at han fremover ville med på jagt hver gang, så helt skræmt var han ikke. På radioen ville de vide om jeg var helt sikker på at det var en kapital elg jeg havde skudt. Jeg kunne konstatere, at det var jeg, for alene den ene side af elgens horn havde de 7 takker, der skal til for at en elg regnes som kapital… svenskere er vist ikke vant til jysk beskedenhed.
For de særligt interesserede så skød jeg elgen med et 180 grs. T-TSX projektil. Riflen er en Mauser M03 i kaliber .300 Win Mag. Elgen vejede 225 kg som den hang i slagteboden, hvilket vil sige at den vejede imellem 350 og 400 kg da den løb rundt i skoven.
I aften skal vi hakke elgkødet, så det kan komme i fryseren. Ja det er selvfølgeligt ikke alt kødet, der skal hakkes. Der bliver også småkød og en del stege. Vi bruger en Electrolux Assistent til at hakke kødet. Den har vi haft i mere end 10 år, og den gør et fint stykke arbejde. Inden tingene går i fryseren bliver de vacumpakket. Det sparer dels en masse plads, men det gør også at kødet kan holde sig væsentligt længere.
Drengene og jeg er taget i skoven. Storm vil gerne have et bål, så det har vi så tændt. Det skete med ildstål, tørt græs og kviste…
Så har hele væggen fået første gang.
I går var vi en tur i Bodø. Jeg skal love for, at der bliver bygget i den by. Hele havneområdet er en stor byggeplads. Vi fik besøgt alle friluftsbutikkerne, hvor vi kiggede på grej. Der var nu ikke noget vi ikke kunne undvære, se det blev ved at kigge.
Sidste stop på vejen var den store lystfiskebutik nede ved havnen. Jeg skulle have ny line på mit hjul, og var også på udkig efter nogle not-a-knot. De sidste fandt jeg nu ikke, men jeg fik rullet 240 meter ny fletline på hjulet. Men mere vigtigt så købte vi Thorbjørns første fiskestang, så nu er han rigtig lystfisker.
Bagefter spiste vi frokost på Peppes Pizza – pizzabagere må være ganske holdne på disse kanter – med de var gode og vi hyggede os.
I dag skulle vi så selvfølgeligt ud at fiske, så Thorbjørn kunne indvie den nye stang. Vi besluttede os for at tage til Gongstø, et sted jeg har fiske mange gange før. Vi pakkede derfor bilen og begav os afsted. Men den nye vej, der er bygget her, betød, at jeg ikke kunne kende vejen. Vi endte med at køre ind ad en grusvej, som meget hurtigt blev til en traktorvej. Subaru’en har dog ikke nogen problemer med at lege traktor, så vi rullede forsigtigt videre. Først kom vi til en vandpyt på størrelse med en mindre skovsø – igen no problem vi kører Subaru. Men så gik vejen igennem en myr – højmose – og her kunne vi ikke køre. Kunne vi komme yderligere 10 meter kunne vi vende bilen – vi kom de 6 meter og så sad vi fast.
Efter lidt forsøg på at komme fri opgav jeg, vi skulle have hjælp. Men bilen stod jo sådan set meget godt, så vi kunne da gå ned at fiske, og så vende tilbage og bringe bilen flot. Vi greb derfor vores grej, og begav os afsted. Det viste sig dog, at vi ikke var det rigtigt sted, og da vi ikke var kommet ned til vandet efter 45 minutters gang, måtte vi gå tilbage til bilen. Begge drengene er rigtigt seje til at vandre og selv Storm klarede turen i fin stil. På vejen tilbage begyndte jeg at skaffe hjælp. Jeg havde ikke Bo’s telefonnummer, men fik fat i Annemarie. Det er fantastisk men en stor familie og det netværk det giver her lokalt. Indenfor en halv time dukkede Bjørnar op med en traktor.
Men hjælp af traktoren var bilen hurtigt fri. Bjørnar var ganske imponeret over så godt Subben klarede sig i terrænet… Og da Bjørnar selv er ivrig lystfisker, kunne han også fortælle os, hvor vi skulle gå for at komme ned til Gongstø. Så vi greb grejet igen og vandrede afsted. Igen var det imponerende at se Thorbjørn danse afsted og med mig i hånden travede Storm også afsted i godt tempo. Vi kom ned til vandet i fin stil og fik rigget fiskestængerne til.
Jeg har kastet for Thorbjørn i dag, da han lige skal lære, at kaste med fiskestangen. Men når jeg havde kastet ud, så har Thorbjørn fisket som om han aldrig havde lavet andet. Efter nogle få kast fangede Thorbjørn så sin første fisk – en fin torsk.
Sikke stolt den lille lystfisker var…
Det blev til en del småsej, og et par lidt større sej som vi tog med hjem. Jeg fangede også en torsk i samme størrelse som den Thorbjørn fangede.
Da vi havde fisket en times tid samlede vi kvas og lidt tørre grene, og fik gang i et lille bål. På den måde kunne vi stege pølser på klipperne ved fjorden. Bagefter fiskede vi lidt mere og jeg fangede den obligatoriske søpølse.
Turen bød i det hele taget på masser af fine naturoplevelser.
Som fx disse fine blomster
Eller denne fine bille
Vel hjemme fandt jeg en højtryksrenser, og brugte en times tid på at få det meste jord og græs af bilen. Et hurtigt bad var også nødvendigt inden vi tog på besøg hos Annemarie og Kjelljøran. De har indrettet en fin lejlighed i den tidligere stald, hvor Camilla og Andreas nu bor.
Med maven fyldt med æblejuice og kage, faldt Storm i søvn på sofaen, så han oplevede ikke den elgtyr vi mødte på vejen hjem til “vores” hus. 
Vejret er stadigt ikke fantastisk, og det har regnet en del i dag. Så formiddagen gik med indendørs leg. For mit vedkommende fik jeg indhentet lidt søvn, og stod op lidt senere end de andre. Efter den sene morgenmad tog vi på fisketur. Først skulle der betales statsafgift, og suppleres med et ekstra blink. Ungerne fik redningsveste på for Saltstraumen er ikke noget at spøge med.
Det er fantastisk smukt at stå ved Saltstraumen og fiske også på sådan en dag, hvor man ikke rigtigt kan se de smukke bjerge, der omgiver stedet. Jeg havde helt glemt, hvor dejligt det er, men selvom jeg kun fangede nogle småsej og en søpølse, så nød jeg virkeligt at stå der og kaste.
Selvom vi ikke var der, mens der var mest kraft i strømmen, så kan man tydeligt se, at den er kraftig.
I dag har vi været på flymuseum, hvilket var spændende for både børn og voksne. Masser af ting man kunne pille ved – jeg udløste endda en brandtrappe i den tro, at det var en af de interaktive museumsting. Der skete ingen ting, og der komme ikke en vred kustode, så jeg foldede den blot ind og gik videre sammen med en storgrinene kone…
Storm var rigtigt træt her til aften.
I får også et par billeder fra turen i går – her et rensdyr
Frokost i det grønne med indlagt dansemotion – vist Thorbjørns egne moves til TNT af AC/DC.
Der skal koges lidt kaffe – billedet lider lidt af, at jeg havde glemt at få stillet ISO tilbage fra 3200 til auto…
Seneste kommentarer