skåneleden – The Yeti's World

I dag har vi været på en lille familietur. Først kørte vi op og besøgte hundehvalpene. De vokser godt nok hurtigt, men der er jo også kun en uge til, at vi skal have en med hjem. Jeg gav også min prioritering af, hvilke to hvalpe jeg helst vil have. Så nu bliver det spændende, om det bliver den store lyse, eller den lille brune der skal med hjem på tirsdag. Vores hvalps officielle navn bliver Contramarkens Inca. Vi er ikke helt færdige med at mærke, om det bliver det navn vi vil bruge, eller om vi giver den et “kælenavn”.

Efter besøget hos hvalpene kørte vi ned til Søderåsen, hvor vi gik en tur i Skäralidsdalen. Vi gik den rute, der hedder Kopparhattsrundan, og den er 3,9 temmeligt kuperede kilometer lang. Thorbjørn fik en lille rygsæk på, og så pilede han ellers afsted, og måtte bremses et par gange. Det er dog let, for han ved, at han skal stoppe, hvis jeg pifter. Storm har ikke været med på så lang og kuperet en tur før, men han travede fint afsted, og bortset fra et par hindbærstop så gik hen hele turen – SUPER flot Storm!!!

Turen gik først op i højden, hvor vi havde den flotteste udsigt over Skäralidsdalen. Herefter gik det nedad, indtil vi nåede dalbunden, og vi fulgte Skäråen tilbage til udgangspunktet. Det er virkeligt en fornøjelse af gå på de svenske leder, for de er godt afmærkede, og er der den mindste risiko for fugt og mudder, så er der bygget spang, så man kan gå tørskoet.

I kan følge vores tur på kortet nedenfor (jeg glemte igen at få tændt GPS’en helt fra start) og billederne placering skulle passe med, hvor på ruten de er taget…

[breadcrumbs track=”127053″]

For et par uger siden var Thorbjørn med mig på sin første vandretur. Jeg havde udset en rundstrækning på Skåneleden, som kombineret med en lille afstikker havde den helt rigtige længde.

Vi kørte fra Malmø lørdag morgen, og var fremme ved udgangspunktet efter en lille times kørsel. Så var det bare på med rygsækkene, og så afsted ud i det grønne. Efter nogle timer kom vi frem til Fulltofta Naturcentrum, hvor vi spiste den medbragte madpakke – og en is. Så gik turen videre af den fint markerede rute igennem bøgeskove, over åbent græslandskab – ja bare herlig natur frem til en overnatningsplads. Her var vi så heldige at få en shelter, så vi kunne lade teltet blive i rygsækken. Vi stegte pølser over bål for lige at logge en GPS-skat ingen vi lagde os allerede klokken halv 7 godt trætte for natten.

Efter en god nats søvn stod vi tidligt op og pakkede. På turen tilbage til bilen fik vi lidt regn, men var enige om, at det hørte med til oplevelsen at mærke, hvordan vejret kunne være forskelligt.

Fremme ved bilen viste GPS’en, at vi samlet havde tilbagelagt 18 km (12 km første dag og 6 km søndag morgen). Thorbjørn havde fået sin debut som vandre – og sikke en debut. Han var rigtig god til at holde et fint tempo, og fik hurtigt en god fornemmelse for, hvordan man fandt vej. Jeg havde kort med, så det fik lærte han også en smule om. Og for mig var det en fornøjelse at opleve Thorbjørns nysgerrighed. Sikke meget man på den måde kan få ud af sommerfugle, myrer og frøer.