Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer

Måned: juni 2013

Den lille drejebænk

20130616-185739.jpg

Dengang vi overtog huset efterlod Janos en del ting til os. En af disse var et skab nede i værkstedet men en masse lidt mærkelige ting i. Jeg kunne dog genkende tre stykker trædrejningsværktøjer. Jeg har flere gange kigget i skabet uden dog at kunne finde hoved eller hale i det. I dag fandt jeg en instruktionsbog, og så kunne jeg jo komme videre. Først skulle jeg dog rense og smøre alle delene, da de ikke var i god stand. Men jeg fik det hele til at virke. Og så skulle det testes. Jeg fandt en tilfældig lille træklods, og så gik jeg ellers igang.

Resultatet kan I se på billedet ovenfor. Nu håber jeg bare, at I alle ønsker jer trælysestager til jul… Bare rolig det støver så meget, at jeg skal indrette et særligt rum, hvis jeg skal lave flere ting, men hvem ved vi har jo en del plads.

Lidt mere udsigt

IMG_0788

Sådan så udsigten fra køkkenet ud, da jeg drak min morgenespresso.

Efter at have spist morgenmad, gik vi i krig med hækken nede i bunden af haven. Den skulle klippes – kraftigt. De første par meter prøvede jeg med hækklipperen, men den kunne slet ikke være med på grund af de tykke grene. Aber dann haben wir andere metoden – jeg startede min Stihl motorsav, og så blev hækken ellers klippet med den. Ud over, at den er pokkers tung at arbejde med i skulderhøjde, så gik det rigtigt godt, og arbejdet skred rimeligt hurtigt frem. Resultatet er en hæk i halv højde, som samtidigt er blevet slanket en del.

Jeg fik også tid til, at beskære bøgetræet oppe ved huset, så nu kommer der lidt mere lys ind i køkkenet.

Så nu ser udsigten fra køkkenet sådan ud:

IMG_0789

Vi kan se hestene på marken, så når bare hækken igen bliver grøn, er udsigten blevet en del flottere. Jeg glæder mig allerede til min næste morgenespresso.

© 2024 The Yeti's World

Tema af Anders NorenOp ↑