Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer

Forfatter: Mikkel Kroeyer (Side 12 af 20)

Så er majslageret fyldt op

20130203-125112.jpg

I dag har Anders og jeg fyldt det slunkne majslager. Vi havde kun en og en halv tønde majs tilbage, men vores foretrukne leverandør har to gange brændt os af.

Heldigvis er Anders en god forhandler, og han lavede en aftale om at vi kunne købe majs til en god pris et andet sted. Det er meget tættere på end der, hvor vi har handlet tidligere. Eneste ulempe er at vi fik majsen i en storsæk – det er noget nemmere at håndtere de små sække. Vi har derfor fyldt tønder, bakker og sække. Majsen er af rigtig god kvalitet uden skidt og støv, så det var fint at arbejde med.

Nu har vi så majs til mere end et års forbrug…

Så kom det nye fuglehus op

Vi fik et nyt fuglefoderhus i julegave, og i dag er det så kommet op. Det bliver spændende at se hvornår fuglene finder frem til foderet.

Efter stormen forleden tænkte jeg at jeg hellere måtte stormsikre foderhuset lidt, så jeg har monteret en betonflise under foden. Men det er nu nok bedst at huske at tage det ind når det virkeligt går løs.

20130202-131542.jpg

Hurra for Lidl

20130131-220121.jpg

Før vi forlod Ellingegatan fik jeg stjålet den kompressor jeg var så glad for. Den var købt i Lidl, hvor jeg køber masser af ting. Har man først haft en kompressor så er det slet ikke tilsat leve uden. Hvordan skal man rense filteret til askestøvsugeren (ja den er også købt i Lidl), pumpe luft i hjulet på trillebøren og alle de andre ting kompressoren bruges til. Jeg har derfor kigget en del på kompressorer, men de har enten manglet de funktioner jeg gerne vil have (2 udtag hvor mindst et kan reguleres) eller været alt for dyre – ja eller begge dele. Men så i dag ringede Helle – der er kompressorer i Lidl…

Så nu har jeg igen en kompressor 🙂 Så kan jeg komme i gang med at fikse havebordet, der skal stiftes op, og alle de andre ting der venter. Men listen over ting der skal laves er dog temmelig lang, dog således at det hele ikke skal laves med den nye kompressor. Selv midt i nat kom der en ting mere på listen. I den stærke vind bankede et træ mod husets gavl. Vi havde ellers besluttet, at det skulle blive stående, men det er nu ændret. Dels forstyrre det ens nattesøvn, og dels har gavlen jo ikke godt af sådan en omgang bank. Men så er det godt, at jeg har en motorsav, og at det ikke er det første træ jeg skal fælde.

Året der gik

Ja det er måske lidt sent at gøre status på året der gik, men jeg er først i dag nået rundt til at trække en rapport over aktiviteten her på siden. Og den synes jeg da, at I også skal have lejlighed til at se.

Så her er den:

http://jetpack.me/annual-report/38168342/2012/

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle der har kigget forbi. Og en særlig tak skal lyde til jer, der har brugt tid på at skrive kommentarer til mine indlæg. Det er hyggeligt at få lidt feedback på den måde, så bliv endeligt ved med at skrive.

Lettere brugt sofa til salg

Når vi er på arbejde så er Inca i hesteboksene. Hun er ikke ovenud begejstret og piber lidt lige når vi går, men hun falder hurtigt til ro. Hundehuset med varme bruger hun endnu ikke rigtigt. Hun vil godt gå ind i det, men så vidt jeg kan se, så opholder hun sig ikke i det, når vi er væk. Hvis jeg lister mig der ned når jeg kommer hjem, så kan jeg se at hun ligger og sover. Vi har også forsøgt at indrette Incas “arbejdsværrelse” med sofaen, som hun også sov i på Ellingegatan og en af mine gamle trøjer, som har fulgt hende helt fra lille hvalp. I inderboksen står sofaen og hundehuset, mens den yderste boks er ryddet, så der er lidt plads at rører sig på. Vi lader også lyset brænde, så hun ikke skal være i mørke med mindre hun selv vil og søger ind i hundehuset.

Nå, men i dag har hun dog virkeligt holdt fest på sofaen, eller retter sagt med sofaen. Pyt med sofaen – hellere den end sofaen i stuen. Det er værre, at hun jo har hærget sofaen fordi hun ikke kan lide at være alene.

foto

Mon ikke vi skal se om vi kan finde noget bedre legetøj…

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 The Yeti's World

Tema af Anders NorenOp ↑