I dag har jeg færdiggjort min oplægsplads til trykimprægneret træ. Selvom det jo gerne skal kunne holde til en del, har det ikke godt af at ligge på jorden. Det blev også til en lille låge så Inca ikke står og hyler ved vejen.
Forfatter: Mikkel Kroeyer (Side 9 af 20)
Så er forberedelserne til næste projekt gået igang. Storm og jeg har været ude at købe brædder og kapsav. Nu skal brædderne males, og så skal lejligheden have ny beklædning på bagsiden.
Update: Nu ligger der 130 brædder i garagen. Så nu skal de bare males og så sættes op… Mon ikke det ender med, at en del først bliver malet, når de hænger på huset.
Så er der smidt en mørbrad på grillen og grillmesteren har fået en øl… Sådan skal en god weekend startes 🙂
Her til aften har jeg været ude at spise sammen med tre kollegaer fra tilsyn inde andre EU-lande. Vi spiste på en restaurant der hedder Le Relais de l’Entrecote. Det er et ret specielt koncept.
Til forret kan man vælge imellem grøn salat eller ingen forret.
Hovedretten er entrecote, så valget er her rød, medium eller gennemstegt. Entrecoten serveres med sprøde pomfritter og en grøn sovs lavet efter en hemmelig opskrift.
Og hvad tror I så desserten er?
Ja helt rigtigt gættet, man kan vælge imellem 15-20 forskellige desserter – var det ikke det I alle gættede på?
Kort sagt en fantastisk restaurant. Man kan i øvrigt ikke bestille bord, men må pænt stille op i køen, der strækker sig et stykke ned af gaden, og så ellers vente på, at der bliver et ledigt bord.
Da vi bestilte maden skrev servitricen det vi bestilte ned på dugen.
Så var det jo også til at huske, hvad vi skulle betale for… Det er helt sikkert et sted, jeg kunne finde på at spise på igen.
Her kan I se, hvad andre mener om stedet:
I dag og i morgen er jeg til møde i ESMA. Mødet afholdes i Paris. I dag er branchen inviteret med, så vi kan få deres syn på det vi laver, hvilket jeg ser frem til. I morgen er der så almindeligt møde i IMSC.
En anden ting jeg ser frem til på denne tur er, at vi normalt går ud og spiser sammen, når det er et to-dags-møde. Det plejer at være rigtigt hyggeligt, og det er en god lejlighed til både at diskutere faglige ting og til at lære de andre at kende.
I dag har Thorbjørn, Inca og jeg været på skydebanen. Anledningen var, at jeg gerne ville skyde lidt på elgbanen, og helst få årets elgmærke i hus. Jeg startede med at få en klikker i første serie, da jeg ikke havde fået magasinet trykket helt op… Flot start! Manden der passede banen kom ind og forklarede at han ville køre elgen over så jeg kunne komme til at afgive skuddet. Rigtigt fint og klart et forsøg på at hjælpe en stakkels begynder. Behøver jeg at sige, at skuddet ikke præcis blev en 5’er.
Nå så var jeg ligesom igang. Og herefter gik det faktisk rigtigt fint. En serie var endda med de maksimale 20 point og jeg skød rimeligt stabilt. Bronzemærket var hurtigt i hus, men det er jo ikke rigtigt det jeg går efter mere… Efter 6 serier havde jeg tre af de fire serier med mindst 17 point som et guldmærket kræver. Men koncentrationen begyndte at svigte og hverken den 7. eller 8. serie kunne bruges til noget. Det var vist på tide med en pause.
Thorbjørn sad lige så stille og spillede skak på min gamle mobiltelefon – han har ikke helt styr på brikkernes bevægelsesmønstre endnu, men han er godt på vej. Så han rykkede ind i opholdsrummet, geværet røg i stativet og så luftede jeg Inca. Hun er blevet helt tryg ved skydningen, men er ikke så begejstret for at skulle ligge i bilen.
Efter en pause var jeg tilbage i boksen. Nu skulle den sidste serie i hus. Første serie blev på 17 point, og så var guldmærket i hus. Men jeg synes, at det var lidt tamt blot at stoppe efter en serie, så jeg ville lige skyde en mere. Den blev så på 19 point – en serie mere – 19 point. Nu var æsken med patroner tom. Skulle jeg åbne en ny eller stoppe – nej jeg har aldrig skudt 4 serier i træk med mindst 17 point, så det skulle da prøves… Den sidste serie gav også 19 point – fedt!
Totalt skød jeg 12 serier.
1 med 20 point,
4 med 19,
1 med 18,
1 med 17,
1 med 16 og
4 med et skud uden for det pointgivende område. (Dog ingen totalt forbi)
Da jeg stoppede spurgte manden, der passede banen, mig om jeg var tilfreds – jeg svarede ‘Ja!’ Hvorefter der kom et ‘Det har du også grund til at være’
En rigtig god dag på skydebanen 🙂
Så er jeg tilbage i Paris, hvor jeg skal deltage i et ESMA-møde i morgen. Jeg kom rimeligt tidligt herned – landede omkring klokken 18. Så efter middag, hvor jeg det første kvarter var den eneste i restauranten, gik jeg mig en rask tur. Turen gik langs Seinen ned forbi Eiffeltårnet og så tilbage til hotellet. Heldigvis er vejret ok for det regnede hernede i morges.
Jeg har i øvrigt fået det samme værelse som sidst, så kan jeg da føle mig en smule hjemme.
I går aftes fik jeg smidt The Matrix i DVDen og hoppede frem til angrebsscenen, som jeg så så med god power på anlægget – TV-stuen er klart godkendt 🙂 Måske skal jeg sætte åbningsscenen fra Ringenesherre og se om den også er som den skal være… 😉
Så er der fuget og klart, og i morgen oprinder den dag, som Thorbjørn har længdes efter et stykke tid – fjernsynet og Wii’en bliver stillet op igen. Det er dejligt at være færdigt og særligt fordi jeg er rigtigt god tilfreds med resultatet. Det var en stor hjælp at Henrik kom og hjalp – ja uden ham var det ikke blevet et gør-det-selv projekt. Men nu har jeg mod på mere, og det bliver næppe de sidste fliser jeg lægger i dette hus.
I dag arbejder jeg ikke i kælderen, men i skoven. Jeg er igang med at tynde ud blandt de små træer med buskrydderen. Det er et af den slags arbejder, hvor man virkeligt kan se, hvor man er kommet til. Foran en er et vildnis af små træer og bagved et kaos af fældede træer, hvor de få overlevende står tilbage.
Det er godt at være ude i solen og den friske luft efter 5 dage på knæ i kælderen.
Seneste kommentarer