Familien Krøyers: Friluftsliv, jagt, geocaching, vandring og familieliv af Mikkel Krøyer

Kategori: Familien Krøyer (Side 7 af 13)

Forberedelserne til næste projekt

20130505-123144.jpg
Så er forberedelserne til næste projekt gået igang. Storm og jeg har været ude at købe brædder og kapsav. Nu skal brædderne males, og så skal lejligheden have ny beklædning på bagsiden.

Update: Nu ligger der 130 brædder i garagen. Så nu skal de bare males og så sættes op… Mon ikke det ender med, at en del først bliver malet, når de hænger på huset.

Le Relais de l’Entrecote

20130429-224656.jpg
Her til aften har jeg været ude at spise sammen med tre kollegaer fra tilsyn inde andre EU-lande. Vi spiste på en restaurant der hedder Le Relais de l’Entrecote. Det er et ret specielt koncept.

Til forret kan man vælge imellem grøn salat eller ingen forret.

Hovedretten er entrecote, så valget er her rød, medium eller gennemstegt. Entrecoten serveres med sprøde pomfritter og en grøn sovs lavet efter en hemmelig opskrift.

Og hvad tror I så desserten er?

Ja helt rigtigt gættet, man kan vælge imellem 15-20 forskellige desserter – var det ikke det I alle gættede på?

Kort sagt en fantastisk restaurant. Man kan i øvrigt ikke bestille bord, men må pænt stille op i køen, der strækker sig et stykke ned af gaden, og så ellers vente på, at der bliver et ledigt bord.

Da vi bestilte maden skrev servitricen det vi bestilte ned på dugen.

20130429-230242.jpg
Så var det jo også til at huske, hvad vi skulle betale for… Det er helt sikkert et sted, jeg kunne finde på at spise på igen.

Her kan I se, hvad andre mener om stedet:

http://www.tripadvisor.com/Restaurant_Review-g187147-d719401-Reviews-Le_Relais_de_l_Entrecote-Paris_Ile_de_France.html

Møde i Paris

I dag og i morgen er jeg til møde i ESMA. Mødet afholdes i Paris. I dag er branchen inviteret med, så vi kan få deres syn på det vi laver, hvilket jeg ser frem til. I morgen er der så almindeligt møde i IMSC.

En anden ting jeg ser frem til på denne tur er, at vi normalt går ud og spiser sammen, når det er et to-dags-møde. Det plejer at være rigtigt hyggeligt, og det er en god lejlighed til både at diskutere faglige ting og til at lære de andre at kende.

Paris igen

Så er jeg tilbage i Paris, hvor jeg skal deltage i et ESMA-møde i morgen. Jeg kom rimeligt tidligt herned – landede omkring klokken 18. Så efter middag, hvor jeg det første kvarter var den eneste i restauranten, gik jeg mig en rask tur. Turen gik langs Seinen ned forbi Eiffeltårnet og så tilbage til hotellet. Heldigvis er vejret ok for det regnede hernede i morges.

Jeg har i øvrigt fået det samme værelse som sidst, så kan jeg da føle mig en smule hjemme.20130415-213958.jpg

TV-stuen

I går aftes fik jeg smidt The Matrix i DVDen og hoppede frem til angrebsscenen, som jeg så så med god power på anlægget – TV-stuen er klart godkendt 🙂 Måske skal jeg sætte åbningsscenen fra Ringenesherre og se om den også er som den skal være… 😉

Fuget og klart

Fliseprojekt  010

Så er der fuget og klart, og i morgen oprinder den dag, som Thorbjørn har længdes efter et stykke tid – fjernsynet og Wii’en bliver stillet op igen. Det er dejligt at være færdigt og særligt fordi jeg er rigtigt god tilfreds med resultatet. Det var en stor hjælp at Henrik kom og hjalp – ja uden ham var det ikke blevet et gør-det-selv projekt. Men nu har jeg mod på mere, og det bliver næppe de sidste fliser jeg lægger i dette hus.

Skovarbejde er arbejde der ses!

20130403-150736.jpg

I dag arbejder jeg ikke i kælderen, men i skoven. Jeg er igang med at tynde ud blandt de små træer med buskrydderen. Det er et af den slags arbejder, hvor man virkeligt kan se, hvor man er kommet til. Foran en er et vildnis af små træer og bagved et kaos af fældede træer, hvor de få overlevende står tilbage.

Det er godt at være ude i solen og den friske luft efter 5 dage på knæ i kælderen.

Så ligger alle fliserne hvor de skal

 

Efter et par lange arbejdsdage, hvor jeg har været arbejdsmand for Henrik, er det nye flisegulv færdigt. Det bliver vi glade for! Selvom vi har arbejdet hårdt, har det været rigtigt hyggeligt at gå og arbejde med Henrik. Der har været god tid til at snakke om alt muligt, og få samlet lidt op på alle de ting, der sker i vores liv.

Kristina og Helle har været på ture med ungerne. Både til et “Påskeland” og en tur i Rundetårnet. Der ud over har de næsten drukket mere mælk end ungerne – blandet med espresso forstås. Så den nye kaffemaskine har virkeligt været på arbejde.

Se også første indlæg om fliseprojektet.

 

Ny bank

I dag har vi besluttet os for at skifte til Handelsbanken. Vi har ellers været godt tilfredse med at være kunder i Danske Bank – ja indtil de annoncerede deres nyeste gebyr påfund. I Danmark skal kunderne i Danske bank deles ind i fem grupper, og fordi de ikke magter at se på tværs af grænserne, og se på deres kunder som kunder i Danske bank koncernen, så skulle vi i gruppe fem. Her kunne vi så få lov at betale for at have en konto i banken… Nej tak! Der er jo ligesom ikke megen ide i at være kunde i en bank uden en konto.

Men det er nu lidt vemodigt at sige farvel til den rådgiver vi har været glade for. Jeg vil ikke tøve med at anbefale ham for kunder, der bare skal bruge en bank i Malmø, men altså ikke til øresundspendlere.

Vi har også været en tur hos Nordea, men alene på boliglånet skulle de have 2.700 kr mere pr år. Så ville det være billigere at betale den Danske gebyrgrib. Men Handelsbanken kunne ikke bare matche vores eksisterende løsning, de kunne faktisk tilbyde bedre vilkår. Samtidigt har vores nye rådgiver – Johan – forstand på skov, så han kan hjælpe med den del af vores økonomi. Så vi er begge ret fortrøstningsfulde og regner med at skiftet bliver godt. Nu håber vi bare, at det kommer til at forløbe mere glat end sidste skifte.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 The Yeti's World

Tema af Anders NorenOp ↑